Fuld skattepligt og skattemæssigt domicil - fraflytning til Frankrig

Sagen omhandler en klager, der i 2007 registrerede sig som udrejst fra Danmark til Frankrig, men hvor SKAT fastholdt hans fulde skattepligt for hele året. Klageren havde boet på samme adresse i Danmark siden 1972 og var registreret som udrejst den 10. oktober 2007. Han og hans hustru havde købt en ejendom i Frankrig, og de franske myndigheder havde attesteret deres skattepligt til Frankrig fra den 11. oktober 2007. Klageren indsendte en fraflytningsselvangivelse for 2007 og anmodede om henstand med betaling af aktieavance.

SKATs afgørelse om fastholdelse af fuld skattepligt var baseret på en række faktiske omstændigheder, der indikerede fortsat tilknytning til Danmark. Dette omfattede, at klagerens danske bolig ikke var solgt eller udlejet, at bankkontoudskrifter fortsat blev sendt til den danske adresse indtil september 2009, og at kreditkort blev brugt løbende i Danmark indtil oktober 2009. Desuden viste telefonopkaldslister et konstant forbrug af fastnettelefonen på den danske adresse indtil oktober 2009, og klageren fortsatte med at udøve advokatvirksomhed fra sit danske anpartsselskab indtil januar 2009.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at den fulde skattepligt var ophørt den 11. oktober 2007, med henvisning til klagerens subjektive hensigt om at flytte til Frankrig for at nyde sit otium. Det blev fremhævet, at de franske myndigheder havde anerkendt hans skattepligt, og at SKATs tidligere handlinger (f.eks. accept af exit-skat og PAL-fritagelse) indikerede en anerkendelse af fraflytningen. Repræsentanten påpegede også, at den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig kun skulle vurdere personlige forbindelser, ikke økonomiske, ved afgørelse af skattemæssigt domicil. Endvidere blev der klaget over SKATs sagsbehandling, herunder manglende aktindsigt og ulovlig indhentelse af oplysninger fra tredjemand.

SKAT afviste klagerens argumenter og fastholdt, at bevisbyrden for fraflytning lå hos klageren, og at de indhentede oplysninger var nødvendige for at belyse sagen. SKAT anførte, at klagerens adfærdsmønster ikke ændrede sig markant før oktober 2009, og at hans fortsatte erhvervsaktivitet og bibeholdelse af bolig i Danmark var afgørende for vurderingen af hans skattemæssige domicil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark i hele 2007, og at hans skattemæssige domicil ikke var ophørt den 10. oktober 2007.

SKATs sagsbehandling og indhentelse af oplysninger

Landsskatteretten fandt, at SKATs indhentelse af oplysninger fra tredjemand (bank og teleselskab) var i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 8d. Dette skyldtes, at klageren ikke selv havde indsendt den efterspurgte dokumentation, som var væsentlig for at fastslå det faktiske fraflytningstidspunkt. Retten bemærkede, at det påhvilede klageren at godtgøre fraflytningen.

Vedrørende klagen over manglende aktindsigt, fandt Landsskatteretten ikke, at en eventuel sagsbehandlingsfejl ville medføre afgørelsens ugyldighed. Dette blev begrundet med, at det ikke kunne antages, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, selv hvis der var givet fuld aktindsigt, da klageren fortsat havde bevisbyrden. Desuden var relevant materiale fremsendt, og der var tilbudt aktindsigt på et senere møde.

Fuld skattepligt til Danmark

Landsskatteretten fastslog, at klageren ikke havde godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt den 11. oktober 2007. Dette blev begrundet med følgende:

• Klageren bevarede sin ejendom i Danmark, som ikke var solgt eller forsøgt udlejet, hvilket betød, at han fortsat havde en bopælsmulighed i Danmark.
• Der var et konstant forbrug af fastnettelefonen på den danske adresse fra juli 2008 til oktober 2009, og bankkontoudskrifter blev sendt til den danske adresse indtil september 2009.
• Klagerens anpartsselskab var fortsat registreret på den danske adresse, og klageren havde udstedt fakturaer for advokatvirksomhed indtil januar 2009, uden at der var tegn på faldende aktivitet efter den angivne fraflytningsdato.
• Klagerens henvendelse til Skatteministeriet i november 2007 vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten antydede en planlagt, men ikke fuldført, flytning.

Disse omstændigheder tydede på, at klageren fortsat havde et væsentligt ophold og tilknytning til Danmark, og at hans hensigt om at flytte til Frankrig ikke var fuldt ud realiseret i 2007.

Dobbeltdomicil

Da klageren havde etableret bopæl i Frankrig og var skattepligtig der, opstod der dobbeltdomicil. Landsskatteretten anvendte dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig artikel 2, stk. 4 (dagældende), som fastslår, at skatteretligt domicil er der, hvor personen har centrum for sine livsinteresser, dvs. de stærkeste personlige forbindelser. I modsætning til OECD's modeloverenskomst skulle økonomiske interesser ikke inddrages i denne vurdering.

Retten fandt, at klageren fortsat havde centrum for sine livsinteresser i Danmark, idet:

• Boligen i Danmark, hvor han havde boet siden 1972, var bibeholdt.
• Han havde familiemæssig tilknytning i Danmark i form af to voksne børn.
• Hans virke som eneaktionær og advokat i selskabet i Danmark indtil januar 2009 udgjorde en personlig forbindelse, da selskabet fortsat var registreret på den danske adresse.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde godtgjort, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark i 2007, og at han fortsat var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.