Værdi af fri bil - Marketingschef med kundeopsøgende arbejde - Privat kørsel sandsynliggjort
Dato
21. december 2009
Hoved Emner
Indkomstarter
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fri bil, Firmabilbeskatning, Rådighedsbeskatning, Bevisbyrde, Interessefællesskab, 60-dages regel
Sagen omhandlede beskatning af fri bil for en marketingschef for indkomstårene 2006 og 2007. Klageren var ansat i H3 A/S, hvor hendes ægtefælle var hovedaktionær. Bilen, en VW Touareg, var indregistreret til ren erhvervsmæssig anvendelse og ejet af H3 A/S. SKAT standsede klagerens ægtefælle i bilen på en genbrugsplads i privat ærinde, hvilket udløste en kontrol af bilens anvendelse.
SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med værdien af fri bil, da de mente, at klageren havde haft rådighed over bilen til privat brug. SKAT baserede sin afgørelse på observationer af bilen parkeret på klagerens bopæl uden for arbejdstid, tankninger om søndagen og ved klagerens sommerhus, samt ægtefællens indrømmelse af privat brug. SKAT fremhævede desuden, at klageren som ægtefælle til hovedaktionæren var omfattet af reglerne om skærpet bevisbyrde grundet interessefællesskab, og at der ikke var fremlagt kørebog eller anden objektiv dokumentation for udelukkende erhvervsmæssig kørsel.
Klageren påstod, at hun havde afkræftet formodningen om privat brug. Hun argumenterede for, at bilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt til dagligt kundeopsøgende arbejde med udgangspunkt fra bopælen, og at lejlighedsvise besøg på virksomhedens adresse ikke udløste beskatning. Klageren henviste til en fraskrivelseserklæring af 1. februar 2006 og oplyste, at hun havde sin egen private bil. Tankningen på Ø1 blev forklaret med, at ægtefællen havde brugt klagerens benzinkort til sin egen bil. Den ene private kørsel til genbrugspladsen blev anset for at falde inden for bagatelgrænsen. Klageren bestred også, at 60-dages reglen var relevant, da hun først senere overgik til en marketingsansvarlig funktion.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten henviste til reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader, som er ændret med virkning fra 1. januar 2002, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Det blev fremhævet, at firmabiler, der er registreret den 3. juni 1998 og fremefter, ikke er omfattet af denne bestemmelse, hvis to betingelser er opfyldt:
- Bilen skal være en varebil omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1, dvs. en varebil på gule nummerplader.
- Der må ikke være betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter Vægtafgiftsloven § 2.
Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette som udgangspunkt en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat. I sådanne tilfælde påhviler det SKAT at bevise, at der er kørt privat i selskabets bil.
Landsskatteretten fandt, at SKAT havde sandsynliggjort, at klageren havde haft rådighed over bilen til privat kørsel. Dette blev begrundet med følgende:
- Observation af privat kørsel: Klagerens ægtefælle blev observeret i bilen på en genbrugsplads i privat ærinde, og han oplyste selv, at han var der i privat ærinde.
- Manglende dokumentation: Der var ikke fremlagt dokumentation, såsom kørselsregnskab eller angivelse af kørte kilometer, der kunne godtgøre, at der udelukkende havde været tale om erhvervsmæssig kørsel eller afkræfte privat rådighed.
- Tankningsmønster: En stor del af dieseltankningerne var foregået om søndagen, på trods af klagerens oplysninger om, at hun stort set aldrig arbejdede i weekenden. Desuden var der foretaget tankning på Ø1, hvor klageren har sommerhus, hvilket selskabet havde bekræftet vedrørte den omhandlede bil.
Landsskatteretten stadfæstede på baggrund af ovenstående skattecentrets afgørelse om beskatning af fri bil for klageren for indkomstårene 2006 og 2007.
Lignende afgørelser