Landsskatteretten om forhøjelse af indkomst med udokumenteret direktørløn

Sagen omhandler en forhøjelse af klagerens indkomst med løn fra telekommunikationsselskabet H1, hvor klageren var direktør og bestyrelsesformand i indkomståret 2001. H1 var en filial af et engelsk selskab og blev taget under konkursbehandling i januar 2002.

Politiet havde efterforsket H1 og konstateret, at klageren havde haft sin daglige gang i virksomheden. En ledende økonomimedarbejder i H1 oplyste, at klageren i 2001 havde hævet ca. 2.000.000 kr. i løn, uden at der var indeholdt A-skat. Ransagning af klagerens bopæl afslørede regnskabsmateriale, der viste lønposteringer på konto 4011 til klageren på 1.335.900 kr. (31.05.2001) og 222.650 kr. (30.06.2001). Disse beløb var modposteret på en mellemregningskonto med H2 A/S, et selskab stiftet af klagerens samlever, og som havde en betydelig gæld på denne konto pr. 31. december 2001.

Klageren havde ikke indgivet selvangivelse for 2001 og oplyste, at han ikke havde lønindtægter, men udelukkende levede af lånte midler. Han påstod, at beløbet på 1.335.900 kr. aldrig forlod H1's konto og var en fejlpostering, der aldrig tilgik ham. Han hævdede desuden, at lønposteringerne var en del af et bedrageri udført af den engelske filials direktør.

Skatteankenævnet forhøjede klagerens indkomst med 1.335.900 kr. som begrænset skattepligtig indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet begrundede dette med de bogførte lønudbetalinger, det betydelige mellemregningsforhold mellem selskaberne, og klagerens manglende dokumentation for, at han ikke havde modtaget den bogførte løn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med 1.335.900 kr. som yderligere løn.

Retten begrundede sin afgørelse med følgende:

• I henhold til Statsskatteloven § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindkomst som skattepligtig indkomst.
• På baggrund af klagerens aktiviteter i de omhandlede selskaber, de fremkomne oplysninger om postering af løn til klageren i regnskabet for H1, og manglende dokumentation for de lånte midler, der angiveligt skulle have dækket klagerens privatforbrug.
• Klageren havde desuden ikke indsendt de begærede oplysninger om mellemregningsforholdet mellem H1 og H2 A/S.

Landsskatteretten fandt på dette grundlag, at klageren måtte anses for at have modtaget det anførte beløb på 1.335.900 kr. som vederlag for sit arbejde som direktør og bestyrelsesformand i H1.