Ret til fysisk tilstedeværelse i retslokalet for en medsigtet under hovedforhandling mod medtiltalte

Retten til tilstedeværelse

T argumenterede for, at Retsplejelovens § 748, stk. 1 giver en sigtet en ret til at overvære retsmøder, hvilket indebærer fysisk tilstedeværelse. Han anførte, at de eneste undtagelser findes i Retsplejelovens § 748, stk. 5, og at ingen af disse (hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed eller sagens opklaring) var opfyldt eller dokumenteret konkret i hans tilfælde.

Højesteret gav T medhold og fastslog, at han burde have haft adgang til at overvære hovedforhandlingen fra selve retslokalet.

Højesterets vurdering af tilstedeværelsesretten

Højesteret anførte, at retten til at overvære retsmøder efter Retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt. som udgangspunkt indebærer en adgang til fysisk at være til stede i retslokalet. Dette gælder også hovedforhandlingen mod andre, der er tiltalt for de samme forhold, som den pågældende er sigtet for.

Krav om udtrykkelig lovhjemmel

Retten fandt, at den konkrete lytterumsordning udgjorde en væsentlig indskrænkning af Ts rettigheder, fordi:

• Han ikke kunne se, hvad der passerede i retslokalet (herunder vidneforklaringer).
• Han ikke måtte tage notater og derfor skulle huske alle detaljer til pauserne.
• Hans kommunikation med forsvareren blev væsentligt besværliggjort.

"Højesteret finder, at den anvendte fremgangsmåde med placering i lytterum under de foreliggende omstændigheder indebærer en sådan indskrænkning i Ts ret til at overvære retsmøderne... at det måtte kræve udtrykkelig lovhjemmel. En sådan lovhjemmel findes ikke."

Da betingelserne for udelukkelse efter Retsplejelovens § 748, stk. 5 ikke fandt anvendelse, var der ikke grundlag for at nægte T adgang til retslokalet.

Adgangskontrol i Retten d. 20. og 27. oktober samt 3. november 2025

Retten i Næstved indfører midlertidig adgangskontrol og forbud mod elektronik i forbindelse med en domsmandssag i retssal 6.

Ændringer i Retsplejeloven

Udvidet brug af videoretsmøder Lovforslaget udvider muligheden for, at sigtede og tiltalte, der vurderes at være undvigelsestruede, kan deltage i retsmøder via telekommunikation med billede. Dette skal mindske risikoen for flugt i forbindelse med transport til og fra retten.

• Retsmøder før hovedforhandlingen (§ 748 a og § 748 b): Retten kan bestemme, at en undvigelsestruet sigtet skal deltage via video, selv uden den sigtedes samtykke. For retsmøder om fristforlængelse er kravet lempet, så det ikke længere er en betingelse, at retten finder det "ubetænkeligt".
• Retsmøder under hovedforhandlingen (§ 854): Retten kan bestemme, at en undvigelsestruet tiltalt deltager via video i enkelte retsmøder under hovedforhandlingen, hvis retten finder det ubetænkeligt. Dette kan f.eks. være relevant i sager med flere tiltalte eller lange sagsforløb. Reglen kan også anvendes i nævningesager.
• En afgørende forudsætning er, at den sigtede/tiltalte har adgang til direkte og fortrolig kommunikation med sin forsvarer.

Skærpet besøgs- og brevkontrol (§ 771 og § 772) Politiet får udvidede beføjelser til at kontrollere kommunikation for varetægtsfængslede for at forhindre planlægning af flugt og anden kriminalitet.

• Undvigelsestruede (§ 771, stk. 2 og § 772): Politiet kan nægte besøg, kræve besøg overvåget eller tilbageholde breve, hvis det er nødvendigt for at forebygge undvigelse.
• Personer med bandetilknytning (§ 771, stk. 3): Politiet kan nægte besøg fra andre personer med tilknytning til samme eller lignende grupper, hvis den varetægtsfængslede tilhører en gruppe, der er involveret i en verserende voldelig konflikt, hvor der er anvendt farlige våben. Dette gælder, medmindre "ganske særlige grunde" taler imod.
• Ledende bandefigurer (§ 771, stk. 4): For varetægtsfængslede, der skønnes at have en ledende eller koordinerende rolle i en kriminel gruppe, skal besøg som udgangspunkt finde sted under kontrol, medmindre det er åbenbart unødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Ændringer i Straffuldbyrdelsesloven

Udvidet brug af håndjern og nye sikringsmidler (§ 65 a og § 65 b) Kriminalforsorgen får markant udvidede muligheder for at anvende sikringsmidler for at forhindre undvigelser og vold mod personalet.

• Nye sikringsmidler (§ 65 b): Justitsministeren bemyndiges til at godkende nye typer sikringsmidler (f.eks. fodlænker), som kan anvendes efter de samme regler som håndjern. Dette skal give mulighed for hurtigt at implementere nye teknologier for at styrke sikkerheden.

Ændringer i Straffeloven

Delegation af afgørelser om udgang (§ 73 a og § 74 a) Formålet er at give institutionerne bedre mulighed for at reagere hurtigt, hvis en planlagt udgang for en domsanbragt person pludselig vurderes at være uforsvarlig.

• Justitsministeren kan fastsætte regler, der delegerer kompetencen til at meddele og især tilbagekalde tilladelser til udgang til den relevante ledelse.
• Dette gælder for:
  • Overlægen på en psykiatrisk afdeling, hvor personer er anbragt ved dom (§ 73 a).
  • Lederen på sikrede døgninstitutioner for unge idømt en ungdomssanktion (§ 74 a).
• Dette giver f.eks. en overlæge mulighed for at tilbagekalde en udgangstilladelse, som statsadvokaten har givet, hvis patientens tilstand forværres umiddelbart før udgangen.

Modernisering af sprogbrug Begrebet "hospital for sindslidende" erstattes konsekvent med det mere tidssvarende "psykiatrisk afdeling".

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde

Loven træder i kraft den 1. februar 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dog kan ændringerne i straffuldbyrdelsesloven (§ 2) sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.