Statsstøtte til public service-virksomhed: Kommissionen skal ikke anvende Altmark-betingelserne ved vurdering af forenelighed efter artikel 106 TEUF

Dette er en appelsag anlagt af Viasat Broadcasting UK Ltd (Viasat), et kommercielt tv-selskab, mod en dom fra Retten (T-125/12), der stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse 2011/839/EU. I afgørelsen fastslog Kommissionen, at de danske foranstaltninger til fordel for public service-tv-selskabet TV2/Danmark (TV2) udgjorde statsstøtte, men erklærede den forenelig med det indre marked i henhold til artikel 106, stk. 2, TEUF (undtagelsen for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, TØI).

Viasat, en direkte konkurrent til TV2, anfægtede afgørelsen. Kernen i Viasats anbringende var, at Kommissionen i sin vurdering af støttens nødvendighed og proportionalitet i henhold til artikel 106, stk. 2, TEUF burde have undersøgt, om de omhandlede foranstaltninger overholdt de såkaldte Altmark-betingelser – specifikt den anden (forudgående, objektiv og gennemsigtig fastsættelse af kompensationskriterier) og den fjerde (kompensation baseret på omkostningerne for en gennemsnitlig veldrevet virksomhed).

TV2's finansiering i perioden 1995-2002, der omfattede licensmidler og andre foranstaltninger, var tidligere genstand for en annulleret kommissionsbeslutning. Den fornyede undersøgelse (den omtvistede afgørelse) kvalificerede foranstaltningerne som statsstøtte, da Altmark-betingelserne ikke var opfyldt, men konkluderede, at støtten var nødvendig for TV2’s public service-forpligtelser og dermed forenelig med traktaten via TØI-undtagelsen.

Tvistens kerne

Parternes centrale uenighed var, om de fire Altmark-betingelser, der normalt bruges til at definere, om kompensation udgør statsstøtte, også skulle anvendes som referencepunkt for en proportionalitetsvurdering under artikel 106, stk. 2, TEUF, når støtten allerede var fastslået.

Domstolens afgørelse i sag C-660/15 P

Domstolen (Første Afdeling) forkastede Viasats appel i sin helhed og stadfæstede dermed Rettens dom, der frifandt Kommissionen.

Domstolen fastslog, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl ved ikke at inddrage Altmark-betingelserne i sin vurdering af foreneligheden efter artikel 106, stk. 2, TEUF.

• Retten begik ikke en retlig fejl ved at fastslå, at Altmark-betingelserne hører til vurderingen af, om en foranstaltning kvalificeres som statsstøtte (artikel 107, stk. 1, TEUF), og ikke til vurderingen af, om en allerede konstateret støtte er forenelig (artikel 106, stk. 2, TEUF).
• Når det er fastslået, at Altmark-betingelserne ikke er opfyldt, og foranstaltningen derfor udgør statsstøtte, skifter fokus til, om støtten er nødvendig for at hindre, at anvendelsen af traktatbestemmelserne (konkurrencereglerne) retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af den public service-opgave, der er betroet virksomheden.