Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Frankrig, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Fernlund
Sagen vedrører et præjudicielt spørgsmål fra Conseil d’État (Frankrig) om, hvorvidt national lovgivning, der kræver forudgående godkendelse fra skattemyndighederne for at opnå udskydelse af beskatning af kapitalvinding i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, er forenelig med EU-retten, navnlig etableringsfriheden (artikel 49 TEUF) og fusionsdirektivet.
Tvisten opstod, da det franske selskab SCI Cairnbulg Nanteuils (Cairnbulg) blev overtaget af dets eneste anpartshaver, det luxembourgske selskab Euro Park Service. I den forbindelse valgte Cairnbulg den særlige fusionsordning, der indebærer udskydelse af beskatningen af kapitalvinding – en skattefordel fastsat i direktiv 90/434/EØF.
Den franske skattemyndighed nægtede Cairnbulg (nu Euro Park) adgang til skatteudskydelsen med henvisning til, at selskabet ikke havde indhentet den ministerielle forudgående godkendelse, som var et krav i henhold til den franske skattelov (CGI artikel 210 C). Ifølge denne lovgivning var forudgående godkendelse kun påkrævet, når aktiver blev tilført en udenlandsk juridisk person, men ikke ved interne (franske) fusioner.
Euro Park anfægtede dette og gjorde gældende, at kravet om forudgående godkendelse udelukkende for grænseoverskridende transaktioner udgjorde en uberettiget restriktion på etableringsfriheden. Den nationale godkendelse var betinget af, at selskabet kunne godtgøre, at transaktionen var økonomisk begrundet, og at den ikke havde skattesvig eller skatteunddragelse som et hovedformål.
Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF og artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434/EØF er til hinder for en national lovgivning som den franske, der differentierer mellem interne og grænseoverskridende fusioner vedrørende adgangen til skatteudskydelse.
Domstolen bemærkede først, at selvom medlemsstater har ret til at indføre anti-misbrugsforanstaltninger i henhold til direktivets artikel 11, stk. 1, litra a), udgør denne bestemmelse ikke en udtømmende harmonisering. De nationale tiltag skal derfor overholde EU’s primære ret, herunder etableringsfriheden.
Domstolen fandt, at den franske lovgivning skabte en klar restriktion for etableringsfriheden, da den behandlede grænseoverskridende fusioner mindre gunstigt end interne fusioner. Selvom bekæmpelse af skattesvig var et gyldigt alment hensyn, var den valgte foranstaltning disproportional.
Domstolen understregede, at den nationale lovgivning indførte en generel formodning om skattesvig og skatteunddragelse, hvilket stred mod direktivet. Direktiv 90/434/EØF tillader kun medlemsstaterne at nægte skattefordele i specifikke tilfælde af faktisk misbrug, ikke baseret på en generel regel, der:
Endelig konstaterede Domstolen, at de processuelle regler for den forudgående godkendelsesprocedure tilsidesatte kravet om retssikkerhed og effektivitet, især i betragtning af den uoverensstemmelse, der var mellem lovgivningen og skattemyndighedens praksis. Især blev det påpeget, at en implicit afgørelse om afslag (fire måneders stilhed) ikke automatisk blev begrundet, hvilket gjorde det vanskeligt for skatteyderen effektivt at føre sagen ved de nationale domstole. Afslag på EU-retlige skattefordele skal altid være begrundet.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer dansk økonomi til at være i en stærk position trods markant international usikkerhed og analyserer fusioners indvirkning på markedsmagten.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sagen omhandler A Oy, et finsk selskab, der anmodede om en præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus (Finland) vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF og 54 TEUF om etableringsfrihed i forbindelse med skattelovgivning.
A Oy ønskede at fusionere med sit svenske datterselskab, B, og anmodede om tilladelse til at fradrage B's underskud skattemæssigt. De finske skattemyndigheder afviste dette, da B var et svensk selskab, og finsk lov ikke specifikt tillader fradrag for underskud i udenlandske datterselskaber.
Korkein hallinto-oikeus forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt artikel 49 TEUF og 54 TEUF kræver, at et moderselskab kan fradrage underskud fra et datterselskab i en anden medlemsstat, og om omfanget af et eventuelt fradrag skal beregnes efter lovgivningen i moderselskabets eller datterselskabets hjemstat.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har iværksat en omfattende markedsundersøgelse for at vurdere konsekvenserne af Ubers planlagte overtagelse af Dantaxi.
Rambøll Danmark A/S har anmeldt en overtagelse af Envidan A/S, hvilket har sat gang i en officiel markedshøring hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
EU-Domstolen fastslog, at etableringsfriheden finder anvendelse, men at en national lovgivning, der udelukker fradrag for underskud i udenlandske datterselskaber, kan være berettiget af hensyn til at opretholde beskatningskompetencen, undgå dobbelt fradrag og forhindre skatteunddragelse. Dog må lovgivningen ikke være mere restriktiv end nødvendigt, og moderselskabet skal have mulighed for at bevise, at datterselskabet har udtømt alle muligheder for at udnytte underskuddet i sin hjemstat.
Sagen omhandler Groupe Steria SCA's tvist med det franske skatteministerium vedrørende selskabsskat for årene 2005-2008....
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria regionale di Milano vedrørende fortolkn...
Læs mereLov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig
