Skattepligt af befordringsgodtgørelse grundet manglende kontrol og dokumentation

Sagen omhandlede, hvorvidt en lønmodtager var skattepligtig af befordringsgodtgørelse modtaget fra sin arbejdsgiver for kørsel mellem hjemmet i Danmark og forskellige arbejdspladser i Norge. SKAT havde efteropkrævet skat af godtgørelsen for indkomstårene 2011 og 2012, da arbejdsgiveren ikke ansås for at have opfyldt sin kontrolforpligtelse.

SKATs afgørelse var baseret på, at de fremlagte kørselsbilag var mangelfulde. Der manglede oplysninger om kørslens formål, anvendte satser og beregninger. Desuden var der en betydelig uoverensstemmelse mellem det antal kilometer, der var udbetalt godtgørelse for, og det registrerede antal kørte kilometer for den bil, klageren havde angivet på bilagene.

Klageren gjorde gældende, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. Subsidiært anmodede klageren om et ligningsmæssigt befordringsfradrag efter Ligningslovens § 9 C.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten henviste til, at skattefri udbetaling af befordringsgodtgørelse efter Ligningslovens § 9 B forudsætter, at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, jf. Ligningslovens § 9, stk. 4, skal arbejdsgiveren føre en forudgående kontrol baseret på bogføringsbilag, der opfylder en række specifikke krav.

Et flertal i Landsskatteretten fandt, at de fremlagte rejse- og befordringsbilag var så mangelfulde, at arbejdsgiveren ikke havde haft mulighed for at føre den fornødne kontrol. Retten lagde vægt på følgende mangler:

• Kørslens erhvervsmæssige formål fremgik ikke klart.
• Kørslens mål var kun angivet med bynavn eller adresse uden delmål.
• Anvendte satser og beregningen af godtgørelsen var ikke anført.
• Flere bilag havde forkert årstal, og arbejdsgivers godkendelse og underskrift manglede i flere tilfælde.

Derudover fandt retten, at arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer i klagerens egen bil. Retten fremhævede, at:

• Klageren havde anført et registreringsnummer på en bil, han ikke ejede.
• Den bil, der var anført på de fleste bilag, havde ifølge synsrapporter kun kørt 8.000 km over to år, mens der var udbetalt godtgørelse for henholdsvis 32.271 km i 2011 og 16.284 km i 2012.

Da kontrolkravet ikke var opfyldt, blev hele den udbetalte godtgørelse anset for skattepligtig i overensstemmelse med fast praksis, jf. bl.a. SKM2002.525.VLR.

Subsidiær påstand om befordringsfradrag

Landsskatteretten afviste også klagerens subsidiære påstand om et ligningsmæssigt befordringsfradrag efter Ligningslovens § 9 C. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for den faktiske kørsel mellem hjem og arbejdssteder, idet de fremlagte bilag var utilstrækkelige til at dokumentere omfanget af kørslen.