Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler to hovedpunkter vedrørende klagerens ejendomme: ansættelse af objektiv lejeværdi for ejendommen Y1-vej, Y1-by, og opgørelse af tab ved salg af ejendommen Y2-vej, Y1-by.
Klageren erhvervede ejendommen Y1-vej, Y1-by, den 1. marts 1998. Ejendommen, der er vurderet som helårsbebølse, blev udlejet til tredjemand i perioder i 1999 og 2000 for henholdsvis 3.950 kr. og 3.975 kr. pr. måned. Fra den 1. december 2000 blev ejendommen udlejet til klagerens forældre for 2.583 kr. pr. måned. Skatteankenævnet ansatte den objektive lejeværdi til 42.000 kr. årligt, baseret på en månedlig leje på 3.500 kr. Klageren påstod, at lejeværdien skulle ansættes til 30.996 kr., idet ejendommen var i meget dårlig stand, og kun kunne udlejes til forældrene, som senere renoverede den.
Den anden del af sagen vedrørte ejendommen Y2-vej, Y1-by, som klageren erhvervede den 21. januar 1999 og solgte den 19. december 2002. Skatteankenævnet ansatte tabet ved salget til 188.733 kr., idet kun 91.919 kr. af de påståede forbedringsudgifter for indkomståret 1999 blev godkendt. Klageren påstod, at udgifter til forbedring skulle godkendes med 174.410 kr. Klageren fremlagde bilag og en opgørelse, der angiveligt dokumenterede udgifter på 157.512,39 kr., herunder til tagreparation, og anførte, at Y2-vej var den eneste af klagerens ni ejendomme, der havde fået repareret tag i 1999. Skatteankenævnet afviste yderligere fradrag, da de fremlagte kontoudtog ikke opfyldte kravene til grundbilag, og der manglede eksterne bilag med specifikke oplysninger som leveringsadresse, hvilket gjorde det umuligt at knytte udgifterne til den specifikke ejendom.
Landsskatteretten henviste til, at indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Hvis en ejendom udlejes til en slægtning eller nærtstående til en væsentligt lavere husleje end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Denne værdi fastsættes ud fra den leje, ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand, og differencen til den betalte leje betragtes som en ikke-fradragsberettiget gaveydelse.
Vedrørende ejendommen Y1-vej, Y1-by, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn på 3.500 kr. pr. måned (42.000 kr. årligt) som objektiv lejeværdi. Dette blev begrundet med, at ejendommen tidligere havde været udlejet til tredjemand for henholdsvis 3.950 kr. og 3.975 kr. pr. måned. Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.
For så vidt angår tab ved salg af ejendommen Y2-vej, Y1-by, henviste Landsskatteretten til Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2. Denne bestemmelse tillader forhøjelse af anskaffelsessummen med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, der overstiger 10.000 kr. pr. kalenderår. Dog kan vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages i den skattepligtige indkomst, samt straksfradragne eller straksafskrevne udgifter, der ikke er omfattet af , ikke medregnes.
Landsskatteretten godkendte ikke yderligere tillæg til anskaffelsessummen for ejendommen Y2-vej, Y1-by. Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at de fremlagte fakturaer manglede angivelse af leveringsadresse eller anden dokumentation, der kunne sandsynliggøre, at udgifterne var afholdt på netop ejendommen Y2-vej, Y1-by. Dette blev yderligere understreget af, at klageren ejede yderligere ni ejendomme i indkomståret 1999. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at de fremlagte fakturaer kunne godtgøre afholdelse af forbedringsudgifter udover det beløb, som Skatteankenævnet allerede havde skønnet og godkendt. Landsskatteretten stadfæstede herefter skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.



Sagen omhandlede ansættelsen af objektiv lejeværdi for en ejendom beliggende Y1-vej, Y1-by, som klageren havde udlejet til sin søn i indkomstårene 2001 og 2002. Klageren havde selvangivet en lejeindtægt på 55.200 kr. for begge år, hvilket ifølge repræsentanten inkluderede forbrugsudgifter på 9.600 kr.
Ejendommen blev erhvervet af klageren den 1. januar 1996 og er vurderet som en ejerlejlighed til bebølse. Ifølge BBR er ejendommen 118 m2 og opført i 1961. Huslejenævnet for Y1-by havde i 1996 afgjort, at en årlig leje på 35.400 kr. ikke væsentligt oversteg det lejedes værdi, forudsat at ejendommen var i god stand. En ejendomsmægler vurderede i 2005 lejeværdien til 57.600 kr. eksklusive forbrugsudgifter. Ejendommen blev pr. 1. februar 2007 udlejet til tredjemand for 70.800 kr. årligt, eksklusive forbrugsafgifter.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.
Skatteankenævnet ansatte den objektive lejeværdi til 60.000 kr. for 2001 og 61.200 kr. for 2002. Denne ansættelse var baseret på ejendommens størrelse, indretning, beliggenhed, ejendomsvurdering, sammenligningslejemål, en fremlagt vurdering af lejemålet og nævnets egen besigtigelse. Der blev lagt særlig vægt på, at en sammenlignelig lejlighed var udlejet til 7.100 kr. pr. måned inklusive forbrug, og at denne fremstod i bedre stand. Nævnet tog udgangspunkt i ejendomsmæglerens vurdering på 4.800 kr. pr. måned eksklusive forbrug, fratrak 500 kr. for klagerens anvendelse af et værelse til opbevaring af inventar, og tillagde udgifter til varme og vand (ca. 700-800 kr. pr. måned), hvilket resulterede i en objektiv lejeværdi på henholdsvis 5.000 kr. og 5.100 kr. pr. måned.
Klagerens repræsentant påstod, at ansættelsen af objektiv lejeværdi skulle nedsættes med 4.800 kr. for 2001 og 6.000 kr. for 2002. Argumentationen var baseret på, at huslejen ikke lovligt kunne stige løbende i henhold til lejelovreglerne. Repræsentanten henviste til Huslejenævnets afgørelse fra 1996, hvor lejen var fastsat til 35.400 kr. årligt, og argumenterede for, at selv med pristalsregulering ville beløbet maksimalt nå 55.200 kr. pr. år. Det blev også fremført, at den selvangivne leje på 55.200 kr. oversteg den pristalsregulerede værdi fra ejendomsmæglerens skøn i 2005. Endvidere blev det anført, at et værelse i ejendommen var anvendt til viceværtfunktioner af klageren, og at varmeudgiften var skønnet for højt af Skatteankenævnet. Repræsentanten fremlagde en beregning, der viste en bruttohusleje inklusive varme på 3.250 kr., hvilket var lavere end den indtægtsførte leje på 4.600 kr.

Sagen omhandler en klager, der ejede en lejlighed i lige sameje med sin søster. Søsteren boede i lejligheden i indkomstå...
Læs mere
Sagen omhandlede en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af huslejeindtægten fra en ejerlejlighed, som klageren udle...
Læs mereForslag til Ejendomsskattelov