Landsskatteretten om momsfradrag for leasede varebiler ved blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse

Sagen omhandlede SKATs opkrævning af 9.450 kr. i købsmoms af leasingafgift for perioden 1. januar til 31. december 2005 for H1 ApS. Selskabet, der handler med parfume og kosmetik, havde leaset to biler, en Mercedes Benz ML 270 CDI og en Chrysler Grand Voyager.

SKAT havde godkendt fradrag for 1/3 af momsen på leasingudgiften, jf. Momsloven § 41, stk. 3, da bilerne blev anset for at være benyttet til både private og erhvervsmæssige formål. Dette blev underbygget af, at direktøren, B, var blevet beskattet af fri bil, og at fotos indsendt af B selv viste bilerne parkeret på hans private bopæl. Selskabets revisor havde desuden tilkendegivet enighed i ændringen af momsopgørelsen og bekræftet privat kørsel.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at de omhandlede biler udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, og at selskabet derfor var berettiget til fuldt fradrag for moms i forbindelse med leasingudgiften. Det blev anført, at SKAT ikke havde dokumenteret privat kørsel, og at der derfor ikke var grundlag for at opkræve yderligere afgift. Selskabet henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som omhandler de almindelige regler om fuld fradragsret, når en bil anvendes fuldt ud i den momsregistrerede virksomhed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 41, stk. 1, som fastslår, at afgift vedrørende anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton ikke kan fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Endvidere blev Momsloven § 41, stk. 3 fremhævet, der angiver, at for lejede motorkøretøjer af den i stk. 1 omhandlede art, der under lejemålet ikke udelukkende anvendes i virksomheden, kan afgiften vedrørende driften og en tredjedel af afgiften på lejen fradrages.

Retten fandt det ikke godtgjort, at de omhandlede varebiler udelukkende havde været anvendt i forbindelse med selskabets fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Dette blev begrundet med, at selskabets hovedanpartshaver, B, havde de leasede biler stående på sin private bopæl. Ved kørsel til hovedanpartshaverens private bopæl kan varebilen i momsmæssig henseende som udgangspunkt ikke anses for udelukkende anvendt erhvervsmæssigt. Der blev henvist til SKM 2005.415 ØLR og SKM 2005.494 ØLR.

Selskabet havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var tale om kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder foretaget i selskabets interesse. Retten fandt ikke, at B's kørsel til selskabets adresse kunne karakteriseres som lejlighedsvis kørsel for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lignende. Det var heller ikke dokumenteret, at B var en del af en vagtordning.