Landsskatteretten nedsatte momsforhøjelse baseret på tvivlsomme oplysninger i listesystemet

Klagerens argumenter

Selskabet gjorde gældende, at oplysningerne i listesystemet var forkerte. Specifikt hævdede selskabet, at en engelsk leverandør havde fabrikeret fakturaer og indberettet forkerte salg til myndighederne. Til støtte for dette fremlagde selskabet en båndet telefonsamtale med leverandøren. Selskabet argumenterede også for, at den af SKAT anvendte bruttoavance på 50 % var urealistisk høj og fremlagde dokumentation for en lavere historisk avance.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde rejst en berettiget tvivl om rigtigheden af oplysningerne i listesystemet. Retten tillagde selskabets beviser, herunder den båndede samtale, afgørende værdi og konkluderede, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at de påståede varekøb havde fundet sted i det angivne omfang.

Retten var enig i, at en bruttoavance på 50 % var for høj og nedsatte den skønsmæssigt til 30 % for den del af omsætningen, der blev anset for udeholdt. Dog stadfæstede retten SKATs krav om moms for det ikke-listeoplyste salg, da selskabet ikke kunne dokumentere, at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Grundlaget for den skønsmæssige ansættelse var skattekontrollovens § 5, stk. 3 og opkrævningslovens § 5, stk. 2, da selskabets regnskab blev anset for mangelfuldt. Samlet set blev SKATs krav nedsat markant fra 1.740.820 kr. til 625.358 kr.

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar fra 1.740.820 kr. til 625.358 kr.

Retten fandt, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at selskabet havde udeholdt omsætning baseret på oplysninger fra EU's Listesystem (VIES). Landsskatteretten tillagde selskabets fremlagte beviser, herunder en båndet telefonsamtale med en udenlandsk leverandør, afgørende værdi. Dette skabte tvivl om rigtigheden af de indberettede listekøb, som SKATs afgørelse var baseret på.

Landsskatteretten nedsatte desuden den af SKAT skønnede bruttoavance fra 50 % til 30 %, da en avance på 50 % ikke var tilstrækkeligt underbygget. Forhøjelsen vedrørende ikke-listeoplyst salg, som fremgik af selskabets eget regnskab, blev dog stadfæstet, da selskabet ikke havde godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt.

De omstridte handler var:

For salgene til det irske selskab ([virksomhed2]) viste e-mailkorrespondance, at køberen, umiddelbart efter at have fået rådighed over varerne på lageret i Danmark, instruerede speditøren om at frigive dem til et andet dansk selskab ([virksomhed4] ApS). Dette danske selskab arrangerede herefter transporten til Spanien. SKAT anførte, at da rådigheden over varerne blev overdraget til et andet dansk selskab i Danmark, var betingelserne for momsfrit EU-salg ikke opfyldt.

For salget til det ungarske selskab ([virksomhed8]) fremlagde selskabet en e-mail fra køberen, der bekræftede modtagelsen af varerne i Ungarn. SKAT fandt denne dokumentation utilstrækkelig, da den ikke levede op til de skærpede krav for afhentningskøb, som bl.a. kræver oplysninger om transportmiddel og registreringsnummer.

Skønsmæssig forhøjelse

SKAT konstaterede via VIES-systemet, at selskabet i 3. kvartal 2015 havde foretaget et varekøb på 54.296 kr. fra det irske selskab ([virksomhed2]), men ikke havde angivet erhvervelsesmoms. SKAT forhøjede derfor selskabets momstilsvar skønsmæssigt med 13.574 kr. i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Selskabet gjorde gældende, at beløbet ikke stammede fra et varekøb, men fra et tabt depositum i en handel, der blev annulleret af leverandøren. Selskabet fremlagde dokumentation for en delvis tilbagebetaling, men kunne ikke bevise en direkte sammenhæng mellem tilbagebetalingen og den annullerede handel.