Afvisning af klage fra Stevns Kommune over etablering af Aflandshage Vindmøllepark

Energiklagenævnet afviste at behandle klagen, da Stevns Kommune ikke blev anset for at være klageberettiget i forhold til Energistyrelsens afgørelse.

Nævnets juridiske vurdering

Afgørelsen er truffet i medfør af Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Da loven ikke fastsætter specifikke regler for klageberettigelse, anvendte nævnet almindelige forvaltningsretlige principper om væsentlig og individuel interesse.

Vurderingen af, om en kommune har en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i sagen, beror på en konkret vurdering af, hvor direkte en betydning Energistyrelsens afgørelse over for HOFOR Vind A/S har for en given kommune, herunder i hvilken grad afgørelsen påvirker kommunen.

Begrundelse for afvisning

Energiklagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:

• Generel karakter: Påvirkningen af udsigten og naturen berører en stor, afvekslende og ubestemt kreds af beboere og brugere. En sådan generel interesse er ikke tilstrækkelig til at udgøre en individuel interesse.
• Udtynding af interesse: Det store antal berørte personer medfører en udtynding af den enkeltes interesse, så den falder under væsentlighedstærsklen.
• Manglende særstatus: Stevns Kommune blev ikke anset for at være berørt på en måde, der adskiller sig væsentligt fra andre aktører eller borgere i området.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 6, stk. 1. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 5.

Projektet omfatter opstilling af 21 havvindmøller af mærket Siemens Gamesa med en effekt på 8,4 MW og en totalhøjde på 193 meter, placeret ca. 5,5 til 8,4 km ud for den jyske vestkyst ved Harboøre. Hertil kommer etablering af to parallelle ilandføringskabler.

Energistyrelsens begrundelse

Energistyrelsen begrundede etableringstilladelsen med, at placeringen og minimumsafstanden til kysten var politisk besluttet af et bredt flertal i Folketinget. Styrelsen vurderede alternative placeringer inden for det udpegede koncessionsområde samt et 0-alternativ. Selvom projektet forventes at medføre en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, rekreative områder og kulturarv, vurderede Energistyrelsen, at påvirkningerne ikke var af en sådan karakter, at tilladelse ikke kunne meddeles. Dette skyldtes bl.a., at der ikke findes specifikke regler, der regulerer den visuelle eller landskabelige påvirkning fra projekter på havet, i modsætning til f.eks. Naturbeskyttelsesloven eller Planloven. Styrelsen lagde vægt på, at den valgte opstilling opfyldte tidligere krav til fysisk udformning, og at yderligere reduktion af visuel påvirkning ikke var mulig inden for det tildelte koncessionsområde. Miljøkonsekvensrapporten anvendte en konsekvenszonering baseret på rapporten "Store vindmøller i det åbne land" fra Skov- og Naturstyrelsen, hvilket klager bestred.

Klagers anbringender

Klager anførte, at etableringstilladelsen ikke burde meddeles grundet væsentlige visuelle påvirkninger og ødelæggelse af natur- og kulturarv. Klager kritiserede især:

• Flytning af udbudsområdet: Manglende dokumentation for årsagen til flytningen af Vesterhav Nord-området fra Thyborøn til en position længere mod syd.
• Politisk beslutning om afstand: Manglende redegørelse for, hvordan minimumsafstanden på 4 km fra kysten blev fastsat, og at denne beslutning ikke var genstand for tilstrækkelig offentlig debat eller lovgivning.
• Manglende offentlig inddragelse: Offentlighedens synspunkter var ikke reelt inddraget i VVM-processen, og principperne i Århus-konventionen om adgang til viden, deltagelse og klage var tilsidesat.
• Opfyldelse af miljøvurderingsloven: Energistyrelsen opfyldte ikke Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 1_§1) og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 2§_2) om at sikre et højt beskyttelsesniveau, da processen var proforma.
• Politisk beslutning og visuel påvirkning: VVM-processen havde til formål at gennemføre en politisk beslutning frem for at afdække og afværge væsentlige miljøpåvirkninger.
• Alternativer: Utilstrækkelig belysning af alternative placeringer, herunder placering længere fra kysten.
• Begrundelse for landskab og visuel påvirkning: Energistyrelsens begrundelser for at se bort fra miljøkonsekvensrapportens konklusioner om projektets miljøpåvirkninger var utilstrækkelige.
• Brug af konsekvenszonering: Fejlagtig anvendelse af en landbaseret rapport til fastsættelse af konsekvenszoner for et havvindmølleprojekt, hvilket undervurderede den visuelle påvirkning.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at flytningen af området skyldtes konflikt med international skibstrafik. Den politiske beslutning om minimumsafstanden på 4 km var baseret på omfattende visualiseringsmateriale og offentlig høring. Styrelsen mente, at kravene til offentlighedens inddragelse i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) var opfyldt, og at loven sikrer et beslutningsgrundlag, men ikke fastsætter grænser for tilladelige miljøpåvirkninger. Alternativer uden for koncessionsområdet var ikke relevante for Vattenfall. Styrelsen vurderede, at miljøkonsekvensrapporten fyldestgørende beskrev de visuelle påvirkninger, og at valget af konsekvenszonering ikke havde undervurderet påvirkningen, da der ikke er lovfastsatte metodekrav.