Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede den skattemæssige værdiansættelse af sponsorbilletter til fodboldkampe, som et selskab havde modtaget som en del af sponsoraftaler. Selskabet havde fratrukket udgifterne fuldt ud som reklameudgifter i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 1.
SKAT var uenig i denne behandling og mente, at en betydelig del af sponsorudgiften skulle henføres til værdien af billetterne. SKAT anså udgifterne til billetterne for at være en blanding af:
Kernen i tvisten var værdiansættelsen af disse billetter. SKAT havde oprindeligt fastsat en høj værdi baseret på markedsvilkår.
En tidligere tvist for indkomstårene 1998-2000 førte til en retssag, hvor der blev indhentet en syn- og skønsrapport. Rapporten konkluderede, at det var forkert at værdiansætte billetterne til deres fulde markedspris, da de var en del af en samlet "sponsorpakke" og ofte blev brugt til at fylde tomme pladser på stadion. Rapporten anbefalede en værdi på ca. 20 % af SKATs oprindelige skøn. Denne værdiansættelse blev lagt til grund for afgørelsen for årene 1998-2000.
For det pågældende indkomstår (2004) argumenterede selskabet for, at de samme principper fra syn- og skønsrapporten skulle anvendes. Selskabet var indstillet på at acceptere en værdiansættelse på 20 % af SKATs oprindelige skøn for at sikre kontinuitet.
SKAT argumenterede imod dette og henviste til, at der for 2004 forelå fakturaer fra fodboldklubberne, hvor værdien af billetterne var specificeret. SKAT mente, at disse fakturerede priser skulle lægges til grund, og at syn- og skønsrapporten derfor ikke var relevant for dette indkomstår.
Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af sponsorbilletterne for indkomståret 2004 skulle følge de principper, der var fastlagt i syn- og skønsrapporten af 23. august 2009 og den efterfølgende retsafgørelse for indkomstårene 1998-2000.
Retten fulgte dermed selskabets påstand og tilsidesatte SKATs argument om, at de fakturerede priser var afgørende. Begrundelsen var, at en ensartet praksis skulle følges for at sikre kontinuitet i værdiansættelsen, og at principperne fra den grundige syn- og skønsrapport var mere retvisende end de fakturapriser, som klubberne havde påført efter anvisning fra SKAT.
Landsskatteretten fastslog, at værdien af billetterne skulle ansættes til 20 % af de værdier, SKAT oprindeligt havde skønnet. Den endelige talmæssige opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst blev hjemvist til skattemyndighederne til beregning i overensstemmelse med kendelsen. Den overordnede ramme for fradragsretten for driftsomkostninger findes i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
SkatteministerietInformation om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler et bryggeriselskabs fradragsret for udgifter til sponsorbilletter i indkomståret 2003. Selskabet, der indgik sponsorkontrakter med danske fodboldklubber, havde fratrukket udgifterne som reklameudgifter. SKAT omklassificerede en del af udgifterne til repræsentation, personaleudgifter og ikke-fradragsberettigede gaver, hvilket førte til en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst.
Sagens baggrund involverer tidligere afgørelser for indkomstårene 1998-2000, hvor Told- og Skatteregionen og Landsskatteretten nægtede momsfradrag for sponsorudgifter svarende til værdien af fribilletter i henhold til Momsloven § 42, stk. 1. Disse afgørelser blev stadfæstet af Østre Landsret og Højesteret (SKM2006.398.HR), som ikke fandt grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over billetternes værdi. Skattemæssigt blev udgifterne for disse år delvist anset som personaleudgifter (10%), repræsentationsudgifter (45% med 25% fradrag) og gaver (45% uden fradrag), hvilket resulterede i en samlet fradragsret på 21,25% af billetternes værdi.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
For indkomståret 2003 opgjorde SKAT værdien af fribilletter til 1.450.040 kr. og forhøjede den skattepligtige indkomst med 1.141.906 kr. baseret på samme fordeling af fradragsret. Selskabet påstod, at værdien af almindelige sponsorbilletter skulle sættes til 0 kr., hvilket ville nedsætte den skattepligtige indkomst med 858.910 kr. Selskabet argumenterede med, at billetterne var 'overskudsbilletter', der blev uddelt i klubbens interesse for at øge tilskuertal og omsætning, og at de derfor ikke havde en selvstændig værdi for sponsoren. Dette blev understøttet af en syns- og skønsrapport fra 23. august 2009, som konkluderede, at en enkeltvis værdiansættelse af sponsorelementer ikke var meningsfuld, da den samlede pakke havde en langt højere objektiv værdi end den aftalte pris. Rapporten anbefalede en værdiansættelse af almindelige billetter til 0 kr., da de bidrog til merindtægt for klubberne og sponsorerne.
SKAT fastholdt, at fakturerede priser, der opfyldte kravene i SKM2002.363.TSS, skulle lægges til grund, og at syns- og skønsrapporten derfor ikke var anvendelig for indkomståret 2003 og fremefter. Selskabet bestred dette og henviste til, at SKAT selv tidligere havde tilsidesat fakturerede priser, og at faktureringen var sket på SKATs anmodning og baseret på en fejlagtig opfattelse af billetternes værdi. Selskabet tilbød dog at acceptere en værdiansættelse af samtlige billetter til 20% af SKATs oprindeligt ansatte værdi for at opnå kontinuitet med tidligere domme.
Sagen vedrørte [virksomhed1] A/S's (tidligere [virksomhed2] A/S) skattemæssige fradrag for sponsorudgifter, specifikt væ...
Læs mereSagen omhandler den skattemæssige værdiansættelse af sponsorbilletter til fodboldkampe, som et bryggeri modtog som en de...
Læs mere