Landsskatteretten: Ingen rådighed over sommerbolig for direktør

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab var forpligtet til at lønoplyse den skattepligtige værdi af fri sommerbolig for sin direktør, som også var hovedanpartshaver, for indkomstårene 2003, 2004 og 2005. Selskabets hovedaktivitet var opførelse og udlejning af ejendomme, og det ejede tre sommerboliger, hvoraf den ene var under ombygning og ubebølig i hele perioden. De to øvrige sommerboliger, beliggende på Y1-vej og Y2-vej, blev udlejet gennem et turistbureau til både turister og langtidslejere. Det blev oplyst, at to af sommerboligerne ikke var velegnede til bebølse i vinterhalvåret på grund af manglende isolering og praktiske problemer med varme og vand.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret havde anset selskabet for pligtig til at lønoplyse den skattepligtige værdi af fri sommerbolig for direktøren i henhold til Skattekontrolloven § 7a og/eller Skattekontrolloven § 7c. Centret argumenterede for, at direktøren var skattepligtig af værdien af sommerboligerne i de perioder, hvor de ikke var udlejet eller stillet til rådighed for andre, idet Ligningsloven § 16, stk. 5 fastslår, at det er rådigheden over sommerboligen, der beskattes, og ikke den faktiske benyttelse. Skattecentret opgjorde den skattepligtige værdi af fri sommerbolig som følger:

Den samlede ej lønoplyste værdi af fri sommerbolig for de tre indkomstår blev oprindeligt opgjort til 397.325 kr., men blev korrigeret til 394.825 kr. grundet en regnefejl i 2004.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at direktøren ikke kunne anses for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig, og at selskabet derfor ikke var forpligtet til at oplyse herom. Subsidiært blev det anført, at beskatningen maksimalt burde svare til rådigheden over én sommerbolig. Det blev fremhævet, at direktøren på intet tidspunkt havde benyttet sommerboligerne privat, hvilket blev understøttet af et meget begrænset vandforbrug uden for udlejede perioder. Vandforbruget var:

Y2-vej 12 A

Y1-vej

Det blev desuden anført, at direktøren ingen interesse havde i at råde over sommerboligerne, da hans private bopæl lå henholdsvis 1.400 og 1.600 meter derfra, og at boligerne ikke var velegnede til bebølse i vinterperioden. Klageren mente, at disse forhold burde indgå i en konkret skønsmæssig vurdering af rådigheden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, ud fra de foreliggende oplysninger, at selskabets hovedanpartshaver og direktør, B, ikke havde rådighed over de omhandlede sommerboliger. Denne vurdering baserede sig især på, at erhvervelsen af sommerboligerne var et led i selskabets drift, hvis hovedaktivitet var opførelse og udlejning af ejendomme. Sommerboligerne blev således anset for at have karakter af driftsaktiver.

Da B ikke blev anset for at have rådighed over sommerboligerne, fastslog Landsskatteretten, at selskabet ikke havde nogen indberetningspligt vedrørende sommerboligerne. Dette var i modsætning til Skattecentrets påstand, som henviste til Skattekontrolloven § 7a, stk. 1, Skattekontrolloven § 7a, stk. 3, Skattekontrolloven § 7c og Indberetningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 421 af 2. maj 2007, § 13, stk. 2, nr. 4 (tidligere bekendtgørelse nr. 1522 af 14. december 2006).