Landsskatteretten om afslag på omgørelse af bilsalg mellem hovedaktionær og selskab

Sagen omhandler en klagers anmodning om omgørelse af et bilsalg fra klageren til sit selskab, H1 A/S, i juni 2004. Klageren, der er hovedaktionær i H1 A/S, havde anskaffet en Opel Tigra for 38.000 kr., som efter reparation blev solgt til selskabet for 76.000 kr. Selskabet anvendte bilen som reklame- og lånebil, men solgte den videre i juli 2005. SKAT foretog en række reguleringer for både klageren og selskabet, herunder beskatning af fri bil, maskeret udbytte og nedsættelse af afskrivningsgrundlaget. Landsskatteretten havde tidligere stadfæstet ansættelsen vedrørende fri bil og afskrivningsgrundlag.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret afviste anmodningen om omgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, med henvisning til, at betingelserne i bestemmelsens nr. 1, 3 og 4 ikke var opfyldt. SKAT argumenterede, at dispositionen (bilsalget) i overvejende grad var båret af skattemæssige hensyn, da priserne ikke var markedsmæssige, og bilen kun blev anvendt kortvarigt i selskabet. Endvidere mente SKAT, at dispositionen ikke var lagt klart frem for myndighederne, da den ikke fremgik specifikt af selskabets regnskaber og selvangivelser for 2004 og 2005. SKAT påpegede også, at de privatretlige virkninger af en omgørelse ikke var enkle og overskuelige, idet ansøgningen ikke forholdt sig til tilbageførsel af maskeret udbytte eller opgørelse af bilens driftsomkostninger, som selskabet havde afholdt. SKAT henviste til, at muligheden for betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5 ikke var udnyttet.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at betingelserne for omgørelse var opfyldt. Vedrørende Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1, anførte klageren, at dispositionen ikke "i overvejende grad" var båret af skattemæssige hensyn, men af kommercielle hensyn til bilens reklameværdi for selskabet. Klageren bestred, at der var en "åbenbar forskel" mellem de anvendte priser og markedsvilkårene. Klageren argumenterede, at den manglende udnyttelse af betalingskorrektion ikke var afgørende, da omgørelse netop skulle undgå beskatning af fri bil.

Vedrørende Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 3, mente klageren, at dispositionen var ubetydelig i regnskabsmæssig henseende og derfor ikke naturligt ville fremgå specifikt af regnskabet. Driftsmiddelsaldoen og løbende driftsudgifter var dog medtaget.

Vedrørende Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 4, var klageren enig i, at fikserede udbytter skulle tilbageføres ved omgørelse, selvom det ikke direkte fremgik af ansøgningen. Klageren fremlagde en detaljeret opgørelse over bilens driftsudgifter i selskabets ejertid:

Klageren afviste, at der var sket en sammenblanding af private og selskabets benzinudgifter, og forklarede, at der var tale om en bogføringsfejl, og at hver bil havde sit eget benzinkort.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse om afslag på omgørelse.

Retten fandt, at betingelserne for omgørelse i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 ikke var opfyldt. Specifikt var Landsskatteretten enig med skattecentret i, at:

• Dispositionen ikke havde været lagt klart frem for skattemyndighederne, jf. Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 3.
• De privatretlige virkninger af den ændrede disposition ikke havde været lagt klart frem, jf. Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 4.

På baggrund af disse mangler blev omgørelse nægtet.