Afvisning af klage over tilsagn til permanent ekstensivering grundet overskridelse af klagefrist

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i en sag vedrørende en landbrugers klage over et delvist afslag på tilsagn om tilskud til permanent ekstensivering for 2025. Sagen illustrerer nævnets restriktive praksis i forhold til overholdelse af klagefrister, selv i tilfælde hvor klager anfører praktiske forklaringer på ejerforhold.

Forløbet omkring styrelsens afgørelser og ejerskabskrav

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø traf oprindeligt en afgørelse den 9. april 2025, hvor der blev meddelt tilsagn om tilskud til 3,32 ha. Efter modtagelse af bemærkninger fra klager om virksomhedens drift og ejerforhold, traf styrelsen en ny afgørelse den 10. juni 2025, som erstattede den tidligere.

I den nye afgørelse fastholdt styrelsen tilsagnet på 3,32 ha, men gav afslag på yderligere 51,65 ha. Begrundelsen var, at en væsentlig del af arealerne ikke var ejet af ansøger pr. 1. januar 2025, hvilket er et krav i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til permanent ekstensivering § 7, stk. 1.

Parternes argumenter og sagens tidslinje

Klageren, der er repræsenteret ved en konsulent, anførte i klagen af 30. september 2025, at det ansøgende selskab ejes ligeligt af fire personer, som siden 2015 har drevet deres jord i fællesskab. Klager fremhævede, at det i ansøgningen var anført, at alle interessenter var indforståede med ansøgningen, og foreslog en tinglyst servitut som alternativ dokumentation for den permanente ekstensivering.

Styrelsen dokumenterede over for nævnet, at afgørelsen fra juni var sendt via e-mail samme dag, som den blev truffet, med tydelig vejledning om en klagefrist på fire uger.