Landsskatteretten om momsfradrag for ydelser fra eksterne vognmænd

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for moms af udgifter til antagelse af fremmed arbejde, specifikt vedrørende to eksterne vognmænd, NB og BK. Skattecentret havde nægtet fradrag, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Virksomheden, der udfører kurértjenester og udbringer dagblade, havde i 2004 antaget flere eksterne vognmænd. Den samlede moms, der blev nægtet fradrag for, udgjorde 34.550 kr.

Forholdet til NB

For så vidt angår betalinger til NB, havde Landsskatteretten allerede i en tidligere kendelse af 29. april 2009 fastslået, at NB skulle anses for lønmodtager i virksomheden i indkomståret 2004. Dette medførte, at virksomheden var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til NB, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 1. Den tidligere afgørelse byggede på en samlet vurdering af samarbejdsforholdet, hvor det blev lagt til grund, at NB ikke havde en reel økonomisk risiko, da virksomheden stillede bil til rådighed, afholdt samtlige udgifter og bar den økonomiske risiko. Desuden blev der lagt vægt på størrelsen af timesatsen (150-200 kr. pr. time) og NBs egen forklaring om, at han troede, han var lønmodtager og ikke var bekendt med den udskrevne faktura.

I den foreliggende sag blev denne vurdering overført til den momsmæssige behandling. Da betalingerne til NB blev anset for løn og ikke for momspligtige ydelser, kunne virksomheden ikke fradrage den fratrukne moms på 29.300 kr. i henhold til Momsloven § 3, der definerer afgiftspligtige personer som dem, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, og Momsloven § 37, der omhandler fradragsret for indgående afgift.

Forholdet til BK

Vedrørende betalingen til BK på 21.000 kr. (ekskl. moms) nægtede skattecentret fradrag for momsbeløbet på 5.250 kr. med henvisning til manglende dokumentation. Virksomheden havde ikke opbevaret en faktura fra BK, hvilket er et krav i henhold til Momsloven § 52a og Momsbekendtgørelsen § 58. Selvom betalingen var dokumenteret ved en bankcheck stilet til BK, fandt Landsskatteretten, at dette ikke var tilstrækkelig dokumentation for den indgående afgift. Virksomhedens argument om, at lignende dokumentation var accepteret for andre vognmænd, blev ikke tillagt vægt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om at nægte fradrag for moms af virksomhedens udgifter til fremmed arbejde, specifikt vedrørende betalinger til NB og BK.

Vedrørende NB

Landsskatteretten fandt, at NB skulle anses for lønmodtager i virksomheden, også i momsmæssig henseende. Dette var i overensstemmelse med en tidligere kendelse fra Landsskatteretten af 29. april 2009, hvor NB allerede var anset for lønmodtager i relation til indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Begrundelsen herfor var, at NB ikke havde en reel økonomisk risiko ved arbejdets udførelse, da virksomheden stillede bil til rådighed, afholdt samtlige udgifter og bar den økonomiske risiko. Desuden blev der lagt vægt på størrelsen af timesatsen og NBs egen benægtelse af at have været selvstændig vognmand.

Da betalingerne til NB blev anset for løn og ikke for momspligtige ydelser, var virksomheden ikke berettiget til at fradrage momsbeløbet på 29.300 kr. i henhold til Momsloven § 3 og Momsloven § 37.

Vedrørende BK

For betalingen til BK på 21.000 kr. (ekskl. moms) nægtede Landsskatteretten fradrag for momsbeløbet på 5.250 kr. Dette skyldtes, at virksomheden ikke kunne fremlægge en faktura fra BK, hvilket er et krav for dokumentation af indgående afgift i henhold til Momsloven § 52a og Momsbekendtgørelsen § 58. En kopi af en bankcheck stilet til BK blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.