Landsskatteretten om udeholdt omsætning og skønsmæssig ansættelse i akupunkturklinik

Sagen omhandler en akupunkturklinik, der fik sin indkomst skønsmæssigt forhøjet af Skattecentret for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 på grund af udeholdt omsætning. Klageren drev virksomheden udelukkende med kontant betaling, men førte ikke et afstemt kasseregnskab. Ved en ransagning i 2006 blev der beslaglagt to sæt aftalekalendere ("store" og "lille") samt patientjournaler, og en kontantbeholdning på 174.000 kr. blev fundet i en bankboks.

Skattecentret baserede sin forhøjelse på en sammenligning af de to kalendere, hvor den "store" kalender, der indeholdt langt flere patientbesøg, blev anset for at afspejle den reelle omsætning. SKAT beregnede den udeholdte omsætning ved at antage en pris på 500 kr. for førstegangsbehandlinger og 350 kr. for efterfølgende behandlinger, med undtagelse af "åbne konsultationer" markeret med "Å".

SKATs analyse af klagerens bankkonti viste desuden større indsætninger end den selvangivne omsætning for 2004 og 2005, hvilket yderligere understøttede mistanken om udeholdt indkomst.

Klageren bestred forhøjelserne og anførte formalitetsmangler ved SKATs brug af de konfiskerede patientjournaler, idet han mente, at dette var et brud på patientfortrolighed. Han argumenterede desuden for, at den "store" kalender indeholdt fiktive navne og blev brugt til planlægning, ikke som en reel omsætningsregistrering. Klageren påstod også at have modtaget betydelige pengegaver fra sin ægtefælles familie i Kina og sin egen fader, hvilket skulle forklare de store bankindsætninger. Han henviste til sin beskedne levestandard og manglende råd til tandbehandling som bevis på lav indkomst. Endvidere hævdede han at have ydet mange gratis behandlinger i henhold til kinesisk tradition.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattecentret var berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Dette skyldtes, at virksomheden ikke havde ført et afstemt kasseregnskab, selvom alle betalinger var kontante, hvilket ikke opfyldte kravene i Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 5.

Formalitetsspørgsmål

Retten afviste klagerens påstand om formalitetsmangler ved SKATs brug af patientjournaler. Det blev fastslået, at patientjournaler, selvom de ikke er en del af regnskabsgrundlaget, kan anvendes til at bedømme antallet af patienter. Landsskatteretten henviste til SKM2003.312.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede en afgørelse baseret på beslaglagte patientjournaler, som bevis for, at SKAT var berettiget til at anvende de i henhold til retsplejeloven beslaglagte patientjournaler.

Realitetsspørgsmål

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort modtagelsen af de påståede pengegaver fra familie.
• Der var indsat betydelige beløb på klagerens bankkonti, som ikke kunne forklares af den selvangivne indkomst.
• Den "lille" aftalebog ikke kunne anvendes til at opgøre den reelle omsætning.
• SKAT var berettiget til at udøve et skøn over omsætningen baseret på den "store" aftalebog.

Skattecentret havde allerede indrømmet et nedslag på 50.000 kr. pr. år for skønnede gratis behandlinger m.v. På baggrund af sagens oplysninger indrømmede Landsskatteretten et yderligere nedslag på 50.000 kr. pr. år.

Landsskatteretten nedsatte derfor den skønsmæssige forhøjelse med i alt 50.000 kr. for hvert af indkomstårene 2003, 2004 og 2005.