Momsfradrag nægtet for stribe af udgifter grundet falske og mangelfulde fakturaer

Sagen omhandler et selskab under konkurs, som blev nægtet momsfradrag for en række udgifter af SKAT. Begrundelsen var primært manglende eller mangelfuld dokumentation, herunder mistanke om forfalskede fakturaer og deltagelse i momssvindel.

Sagen dækkede flere separate forhold:

• Falske fakturaer: Fradrag blev nægtet for fakturaer fra tre forskellige leverandører (G1 A/S, G2, G3 ApS), da SKATs undersøgelser viste, at leverandørerne ikke anerkendte fakturaerne, eller at de ikke fandtes i deres regnskaber.
• Momssvindel: Fradrag blev nægtet for fakturaer fra en hovedaktionær (G4 A/S), som ikke var momsregistreret. Grundet det tætte interessefællesskab mente SKAT, at selskabet vidste eller burde have vidst, at det deltog i momssvindel.
• Private udgifter: Fradrag blev nægtet for udgifter afholdt af direktøren og en ansat, da bilagene var udstedt til dem privat og havde karakter af private udgifter eller naturalaflønning.
• Advokat- og revisorudgifter: Fradrag blev i første omgang nægtet grundet uspecificerede fakturaer. Selskabet fremlagde efterfølgende fyldestgørende dokumentation for Landsskatteretten.

Landsskatteretten stadfæstede de fleste af SKATs afgørelser, men godkendte fradrag for advokat- og revisorudgifterne, efter at selskabet havde fremlagt den nødvendige dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser for de fleste punkter, men godkendte momsfradrag for advokat- og revisorudgifter, hvor der blev fremlagt tilstrækkelig dokumentation under klagesagen.

Fakturaer fra G1 A/S, G2 og G3 ApS

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede udgifter reelt var afholdt. SKATs undersøgelser viste, at de pågældende leverandører enten ikke vedkendte sig at have udstedt fakturaerne, eller at fakturaerne ikke kunne genfindes i deres regnskaber. For fakturaen fra G2 matchede beløbet og bankoplysningerne en anden faktura for en privat leverance til direktøren. For fakturaerne fra G3 ApS tilhørte de angivne bankkonti andre selskaber. På denne baggrund blev momsfradrag nægtet i henhold til Momsloven § 37, stk. 1, da det ikke var godtgjort, at udgifterne vedrørte selskabets momspligtige leverancer.

Fakturaer fra hovedaktionær G4 A/S

Landsskatteretten lagde vægt på, at G4 A/S var hovedaktionær i selskabet, og at der var personsammenfald i ledelsen. G4 A/S var ikke momsregistreret på faktureringstidspunktet. Retten fandt, at selskabets ledelse på grund af det tætte interessefællesskab vidste eller burde have vidst, at det deltog i en transaktion, der var led i momsunddragelse. Under henvisning til praksis fra EU-Domstolen (sagerne C-439/04 og C-440/04) blev selskabet nægtet fradragsret.

Udgifter afholdt privat af direktør og ansat

For udgifter dokumenteret med bilag udstedt til direktøren og en ansat privat, fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde godtgjort, at udgifterne udelukkende var afholdt til brug for virksomhedens momspligtige drift. Udgifterne havde karakter af private udgifter, og for så vidt angik telefonudgifter var kravene i Momsloven § 40, stk. 2 om, at regningen skal være stilet til og betalt af virksomheden, ikke opfyldt. Fradrag blev også nægtet med henvisning til forbuddet mod fradrag for naturalaflønning i Momsloven § 42, stk. 1, nr. 3.

Advokat- og revisorudgifter

Landsskatteretten godkendte momsfradrag for advokat- og revisorudgifter. Selvom de oprindelige fakturaer var mangelfulde, fremlagde selskabet under sagen specificerede redegørelser og fakturaer, som i tilstrækkelig grad dokumenterede, at ydelserne udelukkende vedrørte selskabets momspligtige virksomhed. SKAT indstillede herefter selv, at fradrag blev godkendt, hvilket Landsskatteretten fulgte.

Samlet resultat af Landsskatterettens afgørelse