Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, Spanien, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Biltgen
Disse forenede sager om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (Rekonstruktions- og Insolvensdirektivet) i forbindelse med spansk national lovgivning (TRLC), der regulerer adgangen til gældssanering (ny chance) for insolvente fysiske personer.
Sagerne opstod som følge af, at de spanske skatte- og afgiftsmyndigheder (Agencia Estatal de la Administración Tributaria – AEAT) modsatte sig ansøgninger om gældssanering fra to fysiske personer, A og S.E.I., der begge var blevet erklæret insolvente.
AEAT gjorde gældende, at gældssanering skulle nægtes, da de pågældende skyldnere enten havde været genstand for endelige administrative afgørelser vedrørende meget alvorlige overtrædelser af skatte- og socialsikringsbestemmelser, eller var blevet pålagt afledt ansvar for gæld i selskaber, de havde ledet. Dette stred ifølge AEAT mod TRLC’s krav om 'god tro' for adgang til sanering, og desuden var en stor del af gælden offentligretlige fordringer, som den spanske lovgivning generelt undtager fra gældssanering eller stærkt begrænser.
De forelæggende spanske domstole ønskede især afklaret, om direktivet tillader nationale regler, der:
Domstolen fastslår i disse sager, at medlemsstaterne har en bred skønsmargen ved implementeringen af Rekonstruktions- og Insolvensdirektivet, især når det gælder undtagelser fra gældssanering og frivillig udvidelse af ordningen til ikke-erhvervsdrivende. Denne skønsmargen er dog betinget af, at nationale regler er behørigt begrundet i legitim samfundsinteresse og overholder proportionalitetsprincippet.
Når en medlemsstat frivilligt udvider anvendelsen af procedurerne for gældssanering (oprindeligt tiltænkt insolvente iværksættere) til også at omfatte insolvente fysiske personer, der ikke er iværksættere (forbrugere), skal de nationale regler for denne udvidelse overholde alle bestemmelser i direktivets afsnit III, som vedrører gældssanering.
Domstolen præciserer, at listerne over omstændigheder og gældskategorier i artikel 23, stk. 2 og 4, ikke er udtømmende (numerus apertus). Medlemsstaterne kan derfor fastsætte yderligere undtagelser, selv hvis de er strengere end tidligere nationale regler, forudsat at:
I relation til specifikke spanske restriktioner fastslog Domstolen følgende:
Folketinget har vedtaget nye regler for at bekæmpe konkurssvindel, hvilket blandt andet betyder, at skyldnere ikke længere selv kan udpege deres egen advokat som kurator.

Sagen omhandler Ulf Kazimierz Radziejewskis ansøgning om gældssanering i Sverige. Radziejewski, en svensk statsborger, havde boet og arbejdet i Belgien siden 2001. KFM afslog hans ansøgning med henvisning til kravet om bopæl i Sverige.
Radziejewski anførte, at bopælskravet var i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed. Stockholms tingsrätt forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen om, hvorvidt det svenske bopælskrav i SSL § 4 var foreneligt med artikel 45 TEUF.
KFM argumenterede for, at bopælskravet var nødvendigt for at sikre en effektiv gældssanering og for at beskytte skyldneren mod udenlandske kreditorer. Den svenske regering støttede KFM's synspunkt og fremhævede, at kravet var begrundet i hensynet til at kunne fastlægge skyldnerens økonomiske og personlige forhold.
Domstolen skulle tage stilling til, om et nationalt krav om bopæl for at opnå gældssanering er i strid med EU-retten om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Finansiel Stabilitet har oprettet en særlig enhed til gældsrådgivning for tidligere minkavlere og fører en liste over godkendte rådgivere.
Satser i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 4 og 13 i Rådets forordning (E...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 2 de Terrassa (Spanien) vedrørende for...
Læs mere