Fortolkning af Rekonstruktions- og Insolvensdirektivet: Betingelser for gældssanering af insolvente fysiske personer og udelukkelse af offentligretlige fordringer

Disse forenede sager om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (Rekonstruktions- og Insolvensdirektivet) i forbindelse med spansk national lovgivning (TRLC), der regulerer adgangen til gældssanering (ny chance) for insolvente fysiske personer.

Sagerne opstod som følge af, at de spanske skatte- og afgiftsmyndigheder (Agencia Estatal de la Administración Tributaria – AEAT) modsatte sig ansøgninger om gældssanering fra to fysiske personer, A og S.E.I., der begge var blevet erklæret insolvente.

AEAT gjorde gældende, at gældssanering skulle nægtes, da de pågældende skyldnere enten havde været genstand for endelige administrative afgørelser vedrørende meget alvorlige overtrædelser af skatte- og socialsikringsbestemmelser, eller var blevet pålagt afledt ansvar for gæld i selskaber, de havde ledet. Dette stred ifølge AEAT mod TRLC’s krav om 'god tro' for adgang til sanering, og desuden var en stor del af gælden offentligretlige fordringer, som den spanske lovgivning generelt undtager fra gældssanering eller stærkt begrænser.

De forelæggende spanske domstole ønskede især afklaret, om direktivet tillader nationale regler, der:

Domstolen fastslår i disse sager, at medlemsstaterne har en bred skønsmargen ved implementeringen af Rekonstruktions- og Insolvensdirektivet, især når det gælder undtagelser fra gældssanering og frivillig udvidelse af ordningen til ikke-erhvervsdrivende. Denne skønsmargen er dog betinget af, at nationale regler er behørigt begrundet i legitim samfundsinteresse og overholder proportionalitetsprincippet.

Udvidelse til ikke-erhvervsdrivende (Art. 1, stk. 4)

Når en medlemsstat frivilligt udvider anvendelsen af procedurerne for gældssanering (oprindeligt tiltænkt insolvente iværksættere) til også at omfatte insolvente fysiske personer, der ikke er iværksættere (forbrugere), skal de nationale regler for denne udvidelse overholde alle bestemmelser i direktivets afsnit III, som vedrører gældssanering.

Undtagelser og udelukkelse af gældskategorier (Art. 23)

Domstolen præciserer, at listerne over omstændigheder og gældskategorier i artikel 23, stk. 2 og 4, ikke er udtømmende (numerus apertus). Medlemsstaterne kan derfor fastsætte yderligere undtagelser, selv hvis de er strengere end tidligere nationale regler, forudsat at:

• Undtagelserne er fastsat under 'nærmere fastsatte omstændigheder'.
• De er 'behørigt begrundet' i henhold til national ret og forfølger en legitim samfundsinteresse.
• De overholder proportionalitetsprincippet.

I relation til specifikke spanske restriktioner fastslog Domstolen følgende: