Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en episode den 27. september 2022, hvor en klager med synshandicap, ledsaget af sin ægtefælle og en førerhund, ønskede at spise frokost hos en café. Da parret ankom, opstod der en situation mellem caféens personale og klagerens ægtefælle, mens klageren ventede udenfor med hunden. Klageren har fremlagt dokumentation for sit handicap i form af førerhundebevis og medlemskort til Dansk Blindesamfund.
Der er markante forskelle i parternes beskrivelse af, hvad der præcis fandt sted under besøget. Klageren gør gældende, at ejeren af caféen direkte afviste at lade hunden komme ind, uanset at der var tale om en førerhund, og at de kun blev tilbudt et bord udenfor i regnen.
Caféen bestrider denne udlægning og hævder derimod, at en tjener anviste parret et bord, som de dog var utilfredse med. Ifølge caféen reagerede klagerens ægtefælle herefter med en truende adfærd og forlod stedet uden at ønske en løsning.
| Emne | Klagers synspunkt | Caféens synspunkt |
|---|---|---|
| Årsag til konflikt | Nægtet adgang pga. førerhund | Utilfredshed med det anviste bord |
| Tilbudt placering | Kun anvist plads udenfor i regnen | Anvist bord indendørs |
| Adfærd |
| Oplyste sagligt om lovgivning |
| Optrådte truende og varslede bøder |
Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt caféen har overtrådt forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Det centrale tvistpunkt er, om de faktiske omstændigheder giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, eller om hændelsen udelukkende skyldtes en praktisk uenighed om bordplacering.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen.
Nævnet slog fast, at klageren, som er blind, har et handicap, der er omfattet af beskyttelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Vurderingen tog udgangspunkt i, at blindhed udgør en langvarig funktionsbegrænsning, der kan hindre fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet på lige vilkår med andre.
Selvom klageren har et handicap, fandt nævnet det ikke muligt at afgøre sagen på det foreliggende skriftlige grundlag. Afgørelsen hvilede på følgende punkter:
Der blev derfor ikke taget stilling til, om der forelå overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 vedrørende delt bevisbyrde.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en mand med afrikansk oprindelse, der klagede over at være blevet afvist fra en bar, efter at hans venner var blevet lukket ind. Klageren var ankommet til etablissementet sammen med fem venner af dansk herkomst. Mens alle hans venner fik adgang til baren, oplevede klageren, at han kort efter at være trådt indenfor blev opsøgt af en dørmand og bedt om at forlade stedet.
Klageren har anført, at han var pænt påklædt og ikke udviste utilbørlig adfærd. Han forklarede, at dørmanden oprindeligt gav ham adgang, men derefter ændrede mening med den begrundelse, at dørmanden "ikke var tryg ved det". Klageren er af den opfattelse, at denne utryghed udelukkende var baseret på hans race eller etniske oprindelse, da der ikke var andre saglige grunde til afvisningen. Han har i den forbindelse henvist til fem vidner, som var til stede ved hændelsen.
Kortlægning af omfanget af sager i perioden 2009–2014.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Indklagede har afvist, at der skulle være foregået forskelsbehandling. De har anført, at deres personale ikke kan genkende det beskrevne forløb, og at de aldrig afviser gæster på grund af hudfarve, religion eller national oprindelse. Baren forklarede, at det er den enkelte dørmands opgave at foretage en vurdering af gæsternes attitude og den generelle tryghed på stedet. De foreslog, at afvisningen i det konkrete tilfælde kunne skyldes klagerens attitude eller en kommunikationsfejl mellem parterne.
De juridiske spørgsmål i sagen kredser om, hvorvidt der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Sagen omhandler en hændelse på J-dag i 2009, hvor en gruppe studerende fra Litauen og Ungarn blev nægtet adgang til en b...
Læs mereSagen omhandler en episode fra februar 2012, hvor en mand med anden etnisk baggrund end dansk blev nægtet adgang til en ...
Læs mere