Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig ansøger, der efter at have søgt en stilling som deltidsmedarbejder på en café, modtog en række personlige henvendelser fra caféens ejer. Tvisten kredser om, hvorvidt disse henvendelser og ejerens adfærd udgør ulovlig sexchikane i medfør af reglerne om ligebehandling.
I januar 2018 opslog den indklagede café en ledig stilling til fastansættelse på deltid. I jobopslaget blev ansøgerne specifikt bedt om at vedlægge et mindre foto af sig selv. Klager indsendte samme dag sin ansøgning inklusiv CV og billede.
Kort efter modtog klager en række e-mails fra ejeren af caféen, som indeholdt følgende elementer:
Klager gjorde gældende, at ejeren ved sin adfærd havde udsat hende for sexchikane. Hun anførte, at de personlige kommentarer og invitationen var udtryk for en adfærd med seksuelle undertoner, som var rettet direkte mod hendes køn i en professionel ansøgningskontekst.
Ejeren af virksomheden valgte, trods gentagne opfordringer fra myndighederne, ikke at afgive bemærkninger eller forsvare sig i sagen. Sagen rejste dermed spørgsmålet om, hvorvidt grænsen for professionel kontakt var overskredet i en grad, der udgør forskelsbehandling efter Ligebehandlingsloven.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede har handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 1, stk. 6, da ejerens adfærd blev karakteriseret som sexchikane.
Nævnet lagde vægt på, at sexchikane defineres som enhver form for uønsket verbal eller ikkeverbal adfærd med seksuelle undertoner, der krænker en persons værdighed eller skaber et ubehageligt klima.
| Vurderingspunkt | Konklusion |
|---|
| Adfærdens karakter | Verbale kommentarer om udseende og invitation til middag |
| Kontekst | Professionel jobsøgningssituation |
| Bevisbyrde | Delt bevisbyrde iht. Ligebehandlingsloven § 16a |
Da ejeren sendte private kommentarer og invitationer til en person, der befandt sig i en sårbar position som jobsøger, vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder for sexchikane. Da indklagede ikke besvarede sagen, blev bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, ikke løftet.
Nævnet tilkendte klager en godtgørelse på 12.500 kr. i medfør af Ligebehandlingsloven § 14. Beløbet blev fastsat ud fra sagens konkrete omstændigheder og det sædvanlige godtgørelsesniveau for forskelsbehandling ved jobsøgning til fast deltidsansættelse. Indklagede blev desuden pålagt at betale procesrenter fra sagens modtagelse.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.


Denne sag omhandler en kvinde, der rettede en uformel henvendelse til en bar via deres Facebook-profil for at forhøre sig om muligheden for at blive ansat som afrydder. Hun spurgte specifikt ind til ledige stillinger samt minimumsalderen for jobbet.
Ved besvarelsen af henvendelsen oplyste barens sitemanager, at arbejdet som afrydder var fysisk meget hårdt, og at man derfor ikke ansatte kvinder til denne type opgaver. Sitemanageren opfordrede dog i samme besked klageren til at indsende en uopfordret ansøgning til en specifik mailadresse, såfremt hun stadig var interesseret.
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.

Sagen omhandler en mandlig ansøger, der følte sig udsat for kønsdiskrimination i forbindelse med en ansættelsesproces ho...
Læs mere
Sagen omhandler en mandlig ansøger, der rettede henvendelse til en tøjbutik for kvinder efter at have set et stillingsop...
Læs mere