Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Spanien, EU-medlemsstater, Frankrig, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene
Generaladvokat
Fernlund
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 101 TEUF i relation til en international, ikke-eksklusiv licensaftale vedrørende patenterede bioteknologiske fremgangsmåder. Tvisten opstod mellem Genentech Inc. (licenstager) og Hoechst GmbH/Sanofi-Aventis Deutschland GmbH (licensgivere/rettighedshavere), efter at Genentech undlod at betale en løbende licensafgift for anvendelsen af en Human Cytomegalovirus (HCMV) aktivator i produktionen af lægemidlet Rituximab/MabThera.
Genentech argumenterede for, at pligten til at betale afgiften bortfaldt, da det færdige produkt ikke længere indebar en krænkelse af de underliggende patenter. Licensgiverne påberåbte sig derimod licensaftalens ordlyd og parternes kommercielle formål, som var at sikre Genentech muligheden for at benytte teknologien uden risiko for sagsanlæg.
Tvisten blev afgjort ved voldgift, hvor enevoldgiftsdommeren i en delkendelse fastslog, at Genentech var forpligtet til at betale licensafgifter uanset en eventuel ophævelse eller manglende krænkelse af de relevante patenter.
Genentech indbragte sagen for Cour d’appel de Paris (appeldomstol i Paris), idet selskabet gjorde gældende, at forpligtelsen til at betale licensafgift uden krænkelse udgjorde en konkurrencebegrænsning i strid med artikel 101 TEUF ved at pålægge selskabet uberettigede omkostninger sammenlignet med konkurrenter.
Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om Artikel 101 TEUF er til hinder for en licensaftale, der fastholder licenspligten i tilfælde, hvor de dækkede patenter enten ophæves eller ikke krænkes.
Domstolen fastslog, at artikel 101 TEUF ikke er til hinder for, at det i henhold til en licensaftale pålægges licenstageren at betale licensafgift for anvendelsen af en patenteret teknologi for hele aftalens gyldighedsperiode, selvom de dækkede patenter ophæves, eller der ikke foreligger krænkelse deraf, når licenstageren frit har kunnet ophæve aftalen med et rimeligt varsel.
Domstolen henviste til tidligere retspraksis (Ottung-dommen, C-320/87) vedrørende eksklusive licensaftaler, hvor pligten til at betale licensafgift fortsat fandtes forenelig med konkurrenceretten, selv efter patentets udløb, så længe licenstageren havde fri opsigelsesret.
Domstolen anerkendte desuden, at det ikke tilkommer den at efterprøve hverken de faktiske omstændigheder, som voldgiftsdommeren har lagt til grund, eller dennes fortolkning af licensaftalen ifølge national ret, men blot fortolke relevansen af EU-retten.
Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere medicin og fødevareproduktion, men patenter på bioteknologi rejser fundamentale spørgsmål om retfærdighed og adgang til fremtidens teknologier.

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Competition Appeal Tribunal (appeldomstol i konkurrencesager, Det Forenede Kongerige) vedrørende fortolkningen af artikel 101 TEUF (karteller) og 102 TEUF (misbrug af dominerende stilling) i forbindelse med lægemiddelsektoren.
Tvisten udspringer af en afgørelse truffet af Competition and Markets Authority (CMA) mod GlaxoSmithKline (GSK), producent af originalmedicinen Seroxat (paroxetin), og flere generiske producenter (Generics (UK) Ltd, Xellia Pharmaceuticals ApS, Alpharma LLC og Merck KGaA).
GSK indgik en række forligsaftaler med generikaproducenterne for at bilægge tvister om et sekundært procespatent på paroxetin, efter at patentet på det aktive stof var udløbet. Disse aftaler indebar værdioverførsler fra GSK til generikaproducenterne i bytte for, at de udsatte deres markedsadgang og frafaldt deres søgsmål vedrørende patentets gyldighed—et fænomen kendt som "pay-for-delay" eller omvendte betalinger.
Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere medicin og fødevareproduktion, men patenter på bioteknologi rejser fundamentale spørgsmål om retfærdighed og adgang til fremtidens teknologier.
Patent- og Varemærkestyrelsen ændrer den 1. januar 2026 gebyrer for patenter, varemærker, design, brugsmodel, supplerende beskyttelsescertifikater og chips (halvledertopografier).
CMA fastslog, at disse aftaler udgjorde karteller og misbrug af dominerende stilling, hvilket førte til bøder. De centrale spørgsmål, Domstolen skulle besvare, vedrørte især betingelserne for at kvalificere disse forligsaftaler som konkurrencebegrænsende formål eller virkning, og hvordan det relevante marked skulle afgrænses i denne kontekst.

Sagen omhandler en tvist mellem Huawei Technologies og ZTE vedrørende krænkelse af et standard-essentielt patent (SEP). ...
Læs mere
Sagen omhandlede et præjudicielt spørgsmål stillet af Landgericht Düsseldorf vedrørende fortolkningen af artikel 101 TEU...
Læs mereÆndring af momsloven vedrørende forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet