Artikel 101 TEUF: Pligt til licensafgift for patenteret teknologi efter annullation eller ved manglende krænkelse, når licenstager kan opsige aftalen

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 101 TEUF i relation til en international, ikke-eksklusiv licensaftale vedrørende patenterede bioteknologiske fremgangsmåder. Tvisten opstod mellem Genentech Inc. (licenstager) og Hoechst GmbH/Sanofi-Aventis Deutschland GmbH (licensgivere/rettighedshavere), efter at Genentech undlod at betale en løbende licensafgift for anvendelsen af en Human Cytomegalovirus (HCMV) aktivator i produktionen af lægemidlet Rituximab/MabThera.

Genentech argumenterede for, at pligten til at betale afgiften bortfaldt, da det færdige produkt ikke længere indebar en krænkelse af de underliggende patenter. Licensgiverne påberåbte sig derimod licensaftalens ordlyd og parternes kommercielle formål, som var at sikre Genentech muligheden for at benytte teknologien uden risiko for sagsanlæg.

Voldgiftskendelse og præjudicielt spørgsmål

Tvisten blev afgjort ved voldgift, hvor enevoldgiftsdommeren i en delkendelse fastslog, at Genentech var forpligtet til at betale licensafgifter uanset en eventuel ophævelse eller manglende krænkelse af de relevante patenter.

Genentech indbragte sagen for Cour d’appel de Paris (appeldomstol i Paris), idet selskabet gjorde gældende, at forpligtelsen til at betale licensafgift uden krænkelse udgjorde en konkurrencebegrænsning i strid med artikel 101 TEUF ved at pålægge selskabet uberettigede omkostninger sammenlignet med konkurrenter.

Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om Artikel 101 TEUF er til hinder for en licensaftale, der fastholder licenspligten i tilfælde, hvor de dækkede patenter enten ophæves eller ikke krænkes.

Domstolen fastslog, at artikel 101 TEUF ikke er til hinder for, at det i henhold til en licensaftale pålægges licenstageren at betale licensafgift for anvendelsen af en patenteret teknologi for hele aftalens gyldighedsperiode, selvom de dækkede patenter ophæves, eller der ikke foreligger krænkelse deraf, når licenstageren frit har kunnet ophæve aftalen med et rimeligt varsel.

Ræsonnement

Domstolen henviste til tidligere retspraksis (Ottung-dommen, C-320/87) vedrørende eksklusive licensaftaler, hvor pligten til at betale licensafgift fortsat fandtes forenelig med konkurrenceretten, selv efter patentets udløb, så længe licenstageren havde fri opsigelsesret.

• Licensafgiften udgør prisen for den forretningsmæssige udnyttelse af teknologien og den sikkerhed for ikke-krænkelse, som licenstageren har modtaget fra licensgiveren.
• Muligheden for fri opsigelse sikrer, at aftalen ikke medfører markedsafskærmende virkninger eller hindrer licenstagerens handlefrihed.
• Da Genentech fortsat frit kunne ophæve aftalen (hvilket selskabet gjorde), udgjorde forpligtelsen til at betale afgifter i aftalens gyldighedsperiode, hvor patenterne var i kraft, ikke en begrænsning af konkurrencen som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF.