Landsskatteretten om momsfradrag for falske fakturaer og byggeri på hovedaktionærs private ejendom

Sagen omhandler et selskabs momstilsvar, der af Skattecentret var forhøjet på grund af dels fradrag for udgifter baseret på falske fakturaer, dels fradrag for udgifter til byggeri på hovedaktionærens private ejendom. Selskabet, der driver elektrikervirksomhed og et solcenter, ejes af to hovedaktionærer, B og C.

Falske fakturaer

Selskabet havde fratrukket udgifter til en række fakturaer i indkomstårene 2003 og 2004, som Skattecentret anså for falske. SKATs undersøgelse viste, at de angivne virksomheder ikke eksisterede ud fra de påtrykte oplysninger. Betalingerne for disse fakturaer, i alt 271.216,75 kr. (heraf 54.243,40 kr. i moms), var sket via checks udstedt til hovedaktionærerne C og B, samt en tidligere ansat, AP. Hovedaktionærerne forklarede, at checksene var udstedt til dem, så de kontant kunne betale firmaerne, da disse kun accepterede kontanter. Selskabet kunne ikke give yderligere oplysninger om beløbsmodtagerne eller dokumentere, at pengene var videregivet til de påståede virksomheder.

Skattecentret anså beløbene for skattepligtige for hovedaktionærerne og AP i henhold til Statsskatteloven § 4, da udgifterne ikke blev anset for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Momstilsvaret blev forhøjet med 54.243 kr.

Selskabet bestred, at det havde udstedt falske fakturaer, men erkendte, at omstændighederne pegede i retning af, at nogle fakturaer var falske. Selskabet hævdede, at udgifterne var afholdt i forbindelse med selskabets drift, og at der derfor skulle indrømmes fradrag. De forklarede, at visse leverandører krævede kontant betaling, især ved førstegangsleverancer eller leverancer på byggepladser med tyveririsiko.

Byggeri på hovedaktionærs private ejendom

Selskabet havde i 2003 og 2004 fratrukket omkostninger på i alt 322.077 kr. (heraf 57.013 kr. i moms), som vedrørte levering af materialer eller udført arbejde på hovedaktionær Cs private ejendom. C havde bekræftet, at materialer og arbejder var udført på hans ejendom, og at selskabets ansatte arbejdede der, når der var mindre at lave i selskabet. C oplyste, at alt indkøbt i selskabet var viderefaktureret til ham, og at fakturaerne også indeholdt fakturering for lønninger.

Skattecentret fandt det usandsynligt, at et system med løbende fakturering baseret på omkostningsbilag havde fundet sted, da faktureringerne i så fald først var foretaget flere år efter omkostningernes afholdelse. SKAT bemærkede, at arbejderne på ejendommen ifølge BBR-registret var færdigmeldt i 2004, og at selskabet ikke havde aktiveret omkostningerne som igangværende arbejder. SKAT anså udgifterne for ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Selskabet bestred forhøjelserne og hævdede, at der var sket viderefakturering til hovedaktionæren. De forklarede, at arbejderne på hovedaktionærens ejendom blev udført, når der var ledig kapacitet i selskabet, hvilket kunne medføre forskydninger mellem selskabets køb af materialer og viderefakturering til hovedaktionæren. Selskabet fremlagde fakturaer på i alt 435.638 kr. som dokumentation for viderefakturering og betaling fra C. Selskabet erkendte en periodiseringsfejl, men fastholdt fradragsretten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse vedrørende begge punkter, dog med en mindre nedsættelse af forhøjelsen vedrørende byggeri på hovedaktionærens private ejendom.

Falske fakturaer

Landsskatteretten bemærkede, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. Momsloven § 55. Retten fandt, at det ikke var muligt at følge pengestrømmene til de påståede modtagere, og at der ikke forelå dokumentation for, at beløbene var betalt som påstået. Det blev også fremhævet, at checks i nogle tilfælde var hævet før fakturadatoen, hvilket udelukker kontant betaling på fakturadatoen. På baggrund af den atypiske betalingsform påhvilede det selskabet at godtgøre, at beløbsmodtageren reelt eksisterede, hvilket ikke var sket. Med henvisning til SKM2004.219ØLR og SKM2008.721BRB ansås det for godtgjort, at der var tale om falske bilag, og afgørelsen blev stadfæstet.

Byggeri på hovedaktionærs private ejendom

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, hvorefter registrerede virksomheder kan fradrage afgiften for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Retten fandt det ikke godtgjort, at betalingerne foretaget i 2005 og 2006 vedrørte arbejde udført i 2003 og 2004 på hovedaktionærens ejendom. Dette blev begrundet med, at der ikke var bogført igangværende arbejde eller et tilgodehavende hos hovedaktionæren i selskabets regnskab. Der var heller ikke fremlagt aftaler, der understøttede de fremlagte fakturaer.

Retten fandt det dermed godtgjort af SKAT, at der ikke var fradragsret for omkostninger afholdt af selskabet på hovedaktionærens adresse. Hovedaktionæren skulle dog ikke beskattes af beløbet som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen vedrørende merværdiafgift for dette punkt, men nedsatte forhøjelsen med 160 kr. (momsen af 800 kr.), da et beløb på 800 kr. var dokumenteret viderefaktureret.