Landsskatteretten om afskrivning af kursuscenter i pengeinstitutkoncern

Sagen omhandlede H1s (en bankkoncern) ret til at foretage skattemæssig afskrivning på et uddannelsescenter, der var beliggende i samme bygning som banken. SKAT havde forhøjet H1s indkomst med 551.213 kr. ved at nægte afskrivning, idet de anså uddannelsescentret for at være en integreret del af bankvirksomheden, som i henhold til Afskrivningsloven § 14, stk. 2 ikke er afskrivningsberettiget.

Sagens fakta

H1-koncernen, der driver bank- og finansvirksomhed, ejer en ejendom i Y-by, hvoraf 49,53% (2.769 kvm.) var henført til uddannelsescentre. Selskabet havde i 2003 selvangivet afskrivning på denne del. Uddannelsescentret var en selvstændig bygning med egen kantine og reception, der udelukkende blev anvendt til interne kurser for koncernens ansatte. Aktiviteten var omfattende med næsten daglige kurser og en høj belægningsprocent (mellem 54% og 94% i 2006) og ca. 18.000 årlige kursister.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at aktiviteten i uddannelsescentret var en integreret del af H1-koncernens bankvirksomhed og derfor omfattet af Afskrivningsloven § 14, stk. 2, som udelukker afskrivning på bygninger anvendt til finansiel virksomhed. De mente, at den interne kursusvirksomhed, selvom den var centraliseret, ikke berettigede til skattemæssig afskrivning.

Klagerens argumentation

H1 påstod, at der var afskrivningsret på kursuslokaliteterne. De anførte, at det afgørende for afskrivningsretten var den aktivitet, der foregik i bygningen, og at kravet om, at der ikke måtte være tale om intern aktivitet, ikke fremgik af afskrivningsloven. De henviste til, at tidligere kursuscentre med samme aktivitet var blevet afskrevet uden indvendinger. H1 mente, at SKATs fortolkning af Afskrivningsloven § 14, stk. 2, nr. 2 var forkert, da den sidestillede alle banklokaler med kontorlokaler, hvilket ikke var lovgivers hensigt. De henviste til LSRM 1971.40 LSR.

H1 argumenterede for, at uddannelsescentret skulle sidestilles med en skole og dermed være afskrivningsberettiget i henhold til Afskrivningsloven § 14, stk. 1. De henviste til LSRM 1979.105 LSR og den tidligere Afskrivningslov § 18, stk. 1, litra b, som godkendte skoler som afskrivningsberettigede, og at der ikke var sket ændringer i adgangen til afskrivning på skolebygninger. Omfanget af kursusaktiviteten og det store antal kursister retfærdiggjorde afskrivning på grund af slid. Lokalerne var specielt indrettet til kursusvirksomhed og blev ikke anvendt til traditionel bankvirksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og afskar dermed afskrivning af kursuscentret. Retten fandt, at kursusvirksomheden var en integreret del af bankvirksomheden og ikke sammenlignelig med driften af en skole.

Det blev fremhævet, at Afskrivningsloven § 14, stk. 2, nr. 2 udelukker afskrivning på bygninger anvendt til virksomhed som pengeinstitut og lignende finansiel virksomhed. Da kursusaktiviteten udelukkende var intern for ansatte i H1-koncernen, blev den anset for at være en integreret del af bankdriften. Det forhold, at aktiviteten var samlet i en specifik ejendom, ændrede ikke ved denne vurdering. Der var således ikke adgang til at afskrive i medfør af afskrivningslovens regler.