Landsskatteretten om afskrivningsgrundlag ved etablering af boligdel i erhvervsejendom

Sagen omhandler en klage over SKAT's nedsættelse af afskrivningsgrundlaget for en erhvervsejendom, efter at der blev indskudt en etage til boligformål. Klageren anskaffede ejendommen i 2000 og anvendte den 100 % erhvervsmæssigt til musikindspilning, med et afskrivningsgrundlag baseret på anskaffelsessummen på 1.650.000 kr. Ejendommen var oprindeligt 372 kvm.

I 2004 og 2005 blev der indskudt en 1. sal på 163 kvm., som klageren anvendte til bolig. Udgifterne til denne ombygning udgjorde 599.658 kr. i 2004 og 1.217.050 kr. i 2005 (hvoraf 6.000 kr. vedrørte kloakarbejde på den erhvervsmæssige del).

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med i alt 73.471 kr. i 2005. Begrundelsen var, at ejendommen havde skiftet karakter fra 100 % erhvervsmæssig til blandet anvendelse, og afskrivning skulle derfor ske forholdsmæssigt efter Afskrivningsloven § 19 og Afskrivningsloven § 14. SKAT mente, at den oprindelige anskaffelsessum skulle fordeles efter etagearealet, hvilket medførte en reduktion af det oprindelige afskrivningsgrundlag. Forbedringsudgifter til den private del kunne ikke afskrives. SKAT henviste også til Afskrivningsloven § 15, stk. 3 og SKM2004.285.LSR.

SKAT's forhøjelser var fordelt som følger:

Klageren fastholdt, at det afskrivningsberettigede erhvervsareal på 372 kvm. ikke var ændret, og at afskrivningsgrundlaget derfor ikke skulle korrigeres. Klageren argumenterede for, at en korrektion kun var berettiget, hvis der var sket en ændring af det erhvervsmæssigt anvendte etageareal. Subsidiært gjorde klageren gældende, at hvis afskrivningsgrundlaget skulle korrigeres, skulle alle anskaffelsesudgifter, herunder udgifterne til etablering af 1. salen, medregnes i det nye afskrivningsgrundlag, før en fordeling blev foretaget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at den indskudte 1. sal skulle betragtes som en selvstændig tilbygning/ombygning. Da denne tilbygning udelukkende blev anvendt til boligformål, var den ikke afskrivningsberettiget i henhold til Afskrivningsloven § 18, stk. 2 eller Afskrivningsloven § 19, stk. 2.

Retten fastslog endvidere, at det oprindelige afskrivningsgrundlag for den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen ikke skulle reduceres. Dette skyldtes, at de erhvervsmæssigt anvendte etagemeter ikke var blevet reduceret som følge af tilbygningen. Landsskatteretten henviste til bemærkningerne til Afskrivningsloven § 19, hvoraf det fremgår, at en forholdsmæssig fordeling og korrektion af det oprindelige afskrivningsgrundlag kun skal foretages, når der er sket en ændring af den del af etagearealet i den eksisterende bygning, der anvendes til afskrivningsberettigede formål.

Landsskatteretten gav derfor klageren medhold i, at der kunne afskrives som selvangivet på den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen.