Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Malenovský
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 67 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det centrale spørgsmål var, om retten til familieydelser i den kompetente medlemsstat er betinget af, at ansøgeren enten er i lønnet beskæftigelse eller modtager en bidragspligtig ydelse, når familiemedlemmerne (børnene) er bosiddende i en anden medlemsstat.
Sagsøgeren, Eugen Bogatu, er rumænsk statsborger bosat i Irland, hvor han tidligere har udøvet lønnet beskæftigelse. Hans to børn er bosiddende i Rumænien. Efter at have mistet sit arbejde modtog han i en periode fra 2010 til 2013 en ikke-bidragspligtig arbejdsløshedsydelse.
Minister for Social Protection (Irland) afviste at udbetale familieydelser for denne periode. Afslaget var begrundet i, at Bogatu ikke opfyldte betingelserne for at modtage ydelser for børn bosiddende i en anden medlemsstat, da han hverken var i beskæftigelse eller modtog en bidragspligtig ydelse, der kunne sidestilles med lønnet beskæftigelse i henhold til EU-retten.
High Court (Irland) forelagde spørgsmål for Domstolen for at afgøre rækkevidden af artikel 67, sammenholdt med artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 883/2004. Især ønskede retten at vide, om retten til familieydelser var betinget af den pågældendes status som arbejdstager eller modtager af en kontantydelse omfattet af artikel 11, stk. 2.
| Spørgsmål | Centrale temaer |
|---|---|
| Spørgsmål 1 | Kræver retten til familieydelser ifølge artikel 67, sammenholdt med artikel 11, stk. 2, at ansøgeren skal være arbejdstager eller modtage en kontantydelse? |
| Spørgsmål 2 | (Faldt bort) Fortolkning af begrebet 'kontantydelser' i artikel 11, stk. 2. |
Domstolen fastslog, at en persons ret til familieydelser i den kompetente medlemsstat for familiemedlemmer bosat i en anden medlemsstat i henhold til forordning nr. 883/2004, navnlig dens artikel 67, hverken er betinget af, at den pågældende person udøver lønnet beskæftigelse i denne medlemsstat, eller at sidstnævnte udbetaler en kontantydelse til vedkommende i kraft af eller som følge af en sådan aktivitet.
Domstolen understregede, at artikel 67 i forordning nr. 883/2004 anvender det brede udtryk "en person" i stedet for det snævrere udtryk "arbejdstager", som blev anvendt i den tidligere forordning nr. 1408/71 (artikel 73). Dette valg afspejler EU-lovgivers hensigt om at udvide forordningens anvendelsesområde til at omfatte andre kategorier af personer, herunder ikke-erhvervsaktive, som er omfattet af den kompetente medlemsstats lovgivning.
Da det første spørgsmål blev besvaret benægtende – idet retten til ydelsen ikke er betinget af arbejdstagerstatus defineret i EU-retten – blev det andet spørgsmål anset for ufornødent at besvare.
BeskæftigelsesministerietEt bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
BeskæftigelsesministerietBeskæftigelsesministeriet
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof i Tyskland vedrørende fortolkningen af artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere.
Sagen drejer sig om Susanne Fassbender-Firman, en tysk statsborger bosiddende i Belgien, som arbejder i Tyskland. Familienkasse krævede tilbagebetaling af børnetilskud udbetalt til Susanne Fassbender-Firman, efter at familien flyttede til Belgien, da de mente, at der også var ret til børnetilskud i Belgien.
Familienkasse anførte, at retten til tyske børnetilskud skulle stilles i bero op til beløbet for de belgiske børnetilskud, selvom der ikke var ansøgt om belgiske børnetilskud. Susanne Fassbender-Firman anførte, at afgørelsen om at trække det belgiske ydelsesbeløb fra det tyske børnetilskud var omfattet af administrationens skønsbeføjelse.
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
En række nye regler på beskæftigelsesområdet træder i kraft 1. juli. Det gælder blandt andet hele det nye kontanthjælpssystem, som der blev indgået aftale om i efteråret 2023.
Bundesfinanzhof forelagde herefter spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 giver den kompetente institution i beskæftigelsesmedlemsstaten en skønsmæssig beføjelse til at anvende artikel 76, stk. 1, såfremt der ikke er indgivet ansøgning om ydelser i familiemedlemmernes bopælsmedlemsstat, og hvis ja, på hvilket grundlag og i hvilket omfang en sådan afgørelse er underlagt domstolskontrol.
Sagen omhandler Waldemar Hudzinski og Jaroslaw Wawrzyniak, begge polske statsborgere, der arbejdede midlertidigt i Tyskl...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof i Tyskland vedrørende fortolkningen af forordn...
Læs mere