Afskedigelse af butiksbestyrer kort efter ufrivillig abort var ikke i strid med ligebehandlingsloven

Klagers synspunkter

Klager gjorde gældende, at reglerne om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 a fandt anvendelse. Hun anførte, at varslingen kom umiddelbart efter hendes abort, og at indklagede ikke tidligere havde givet formelle advarsler om hendes præstationer. Hun påpegede desuden, at hun i den nye stilling fortsat skulle varetage mange af de samme opgaver, hvilket talte imod påstanden om manglende kompetencer.

Arbejdsgiverens synspunkter

Indklagede anførte, at klagers kompetencer inden for rapportering, lagerhold og implementering af nye systemer ikke var tilstrækkelige. Man ønskede dog at fastholde hende som medarbejder grundet hendes evner inden for salg og kundekontakt, men med mindre ledelsesansvar. De økonomiske resultater i butikken havde været faldende, hvilket nødvendiggjorde en omstrukturering.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klager ikke fik medhold i sin klage over forskelsbehandling.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet konstaterede indledningsvist, at varslingen af den væsentlige stillingsændring og lønnedgang måtte sidestilles med en afskedigelse. Da varslingen skete i tidsmæssig nærhed af klagers graviditet og abort, blev sagen vurderet i forhold til forbuddet mod afskedigelse begrundet i disse forhold jf. Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnet fandt dog ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen var begrundet i køn eller graviditet. Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende:

• Ønske om fastholdelse: Indklagede tilbød klager en anden stilling i virksomheden, hvilket indikerede, at man ønskede at bevare ansættelsesforholdet uafhængigt af hendes tidligere graviditet.
• Forudgående drøftelser: Der var oplysninger om, at der forud for varslingen havde været drøftelser om klagers præstationer og de forhold, der dannede grundlag for arbejdsgiverens beslutning.
• Saglig begrundelse: Beslutningen om omplacering var baseret på en vurdering af klagers ledelsesmæssige kompetencer og butikkens drift.

Nævnet konkluderede, at den tidsmæssige sammenhæng mellem aborten og opsigelsen ikke i sig selv var nok til at etablere en formodning for forskelsbehandling under de givne omstændigheder. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

• Mangelfuld dokumentation: Manglende dagbogsnotater og registrering af aftaler i kalenderen, hvilket vanskeliggjorde kollegernes arbejde.
• Private gøremål i arbejdstiden: Klageren blev beskyldt for at foretage private indkøb, lave mad til familien, ordne bankforretninger og modtage manuvision-behandlinger af en kollega, mens hun var på vagt.
• Manglende fleksibilitet: Kritik af klagerens ønske om færre aften- og weekenvagter af hensyn til privatlivet, hvilket lagde pres på de øvrige medarbejdere.
• Konflikt i ansættelsesudvalg: Klageren havde angiveligt ønsket at fravælge kvindelige ansøgere i den fødedygtige alder for at sikre stabilitet, hvilket ledelsen fandt etisk problematisk.

Klagers argumentation

Klageren gjorde gældende, at opsigelsen blot tre uger efter den ufrivillige abort skabte en formodning for, at hendes køn og graviditetsforløb var den reelle årsag. Hun bestred rigtigheden af flere af de fremlagte notater og anførte, at hun aldrig havde modtaget en formel skriftlig advarsel. Hun påpegede desuden, at hun som medstifter havde udvist stor fleksibilitet og ofte påtaget sig ekstra opgaver, og at hendes faglige kompetencer tidligere var blevet anerkendt af ledelsen.