Fordeling af overdragelsessum ved salg af landbrugsejendom - Landsskatterettens afgørelse

Klagen vedrørte fordelingen af overdragelsessummen ved salg af en landbrugsejendom og dennes konsekvenser for beregning af klagerens ejendomsavance. Skatteankenævnet havde tilsidesat parternes aftalte fordeling, hvilket resulterede i en forhøjelse af den skattepligtige ejendomsavance fra 112.166 kr. til 507.650 kr.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet begrundede sin afgørelse med, at parterne ikke havde konkret modstående interesser, og at stuehuset ikke kunne ansættes efter en kvadratmeterpris. Nævnet lagde især vægt på købers efterfølgende frasalg af stuehus, driftsbygninger og 1,5 ha jord for 820.000 kr. som bevis for stuehusets handelsværdi på 700.000 kr. Der blev henvist til Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 og Afskrivningsloven § 45.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at den aftalte fordeling skulle accepteres fuldt ud. Argumenterne inkluderede:

• Modstående interesser: Selvom parterne ikke var i familie, havde de modstridende interesser, da køber havde en selvstændig interesse i en lav værdiansættelse af bygningssættet for at minimere fremtidig ejendomsavance på jorden.
• Værdiansættelse af stuehus: Det blev anført, at stuehuset kunne ansættes efter en kvadratmeterpris, og at den aftalte pris på 1.100.000 kr. (ca. 5.160 kr./m2) var rimelig og inden for normale handelsrammer, med henvisning til tidligere Landsskatteretskendelser.
• Efterfølgende salgssum: Klageren fremhævede, at forudsætningerne for prisfastsættelsen ikke var ens ved det oprindelige køb og det efterfølgende frasalg. Der var nye oplysninger om krav til spildevandsrensning og en tinglyst servitut om brugsret til gylletank, som negativt påvirkede videresalgsprisen.
• Tidligere Landsskatteretskendelser: Der blev henvist til en række tidligere kendelser, der alle havde respekteret parternes aftalte fordeling af overdragelsessummen.

Syn og skøn

Under sagens behandling blev der afholdt syn og skøn i henhold til Skatteforvaltningsloven § 47. Syns- og skønsmanden vurderede, at ejendommen i 2002 ikke var egnet til fortsat landbrugsdrift, men primært til bebølse. Skønsmanden anslog boligens værdi til 910.000 kr. og driftsbygningernes nettoværdi til 40.000 kr. (inkl. maskinhus).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der var lovhjemmel i Afskrivningsloven § 45, stk. 3 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 6 til at korrigere fordelingen af overdragelsessummen, selvom parterne havde modstridende interesser, hvis den aftalte fordeling måtte anses for åbenbart forkert. Retten bemærkede, at parterne i denne sag ikke fuldt ud havde modstående interesser.

Retten lagde syns- og skønsmandens værdiansættelse til grund som udtryk for handelsprisen. På baggrund af syns- og skønserklæringen fastsatte retten handelsværdien for stuehuset til 910.000 kr. og for driftsbygningerne til 40.000 kr. (10.000 kr. + 30.000 kr. for maskinhuset). Den resterende del af overdragelsessummen blev herefter henført til jorden.

Landsskatteretten fordelte overdragelsessummen på følgende måde:

Retten fandt, at den oprindeligt aftalte fordeling af overdragelsessummen var åbenbart forkert og skulle korrigeres i overensstemmelse hermed. SKAT blev anmodet om at foretage den talmæssige opgørelse af ejendomsavancen i henhold til Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.