Bortfald af opholdstilladelse og livsvarigt indrejseforbud efter ophold i syrisk konfliktområde

Sagen omhandler en jordansk statsborger, som kom til Danmark i 1998 og fik opholdstilladelse som familiesammenført. Efter at have boet i Danmark i størstedelen af sit liv, udrejste hun i 2015 til Tyrkiet og opholdt sig efterfølgende i Syrien i en periode på tre år.

Sagens omstændigheder og politiets vurdering

I 2018 kontaktede kvinden de danske myndigheder fra Jordan for at søge om dispensation fra bortfald af sin opholdstilladelse. Hun gjorde i den forbindelse gældende, at hun var blevet bortført til Syrien mod sin vilje af sin daværende kæreste. Ifølge hendes forklaring troede hun oprindeligt, at hun skulle til Tyrkiet for at udføre velgørende arbejde for hjemløse, men blev i stedet ført over grænsen til Syrien.

Der forelå i sagen oplysninger fra både politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Disse oplysninger indikerede:

• At kvindens daværende kæreste var efterlyst for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.
• At hun i sin tid i Danmark havde haft bopæl sammen med personer fra radikaliserede miljøer.
• At hun var blevet sat i forbindelse med kriminelle forhold forud for sin udrejse.

Klagerens forklaringer og manglende dokumentation

Under sagens behandling i Udlændingestyrelsen blev der fundet flere modstridende oplysninger i kvindens forklaringer om forløbet i Tyrkiet og Syrien. Myndighederne anmodede hende om at indsende dokumentation for hendes påstande, herunder bevis for returbilletter til Danmark, politianmeldelser af trusler fra kæresten eller medicinsk dokumentation for påståede skader. Ved sagens behandling forelå denne dokumentation ikke, ligesom en række spørgsmål fra myndighederne forblev ubesvarede.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse var bortfaldet, og at der skulle fastsættes et indrejseforbud for bestandig.

Grundlag for bortfald

Nævnet fandt det godtgjort, at der var grund til at antage, at klageren under sit ophold i Syrien havde deltaget i aktiviteter, der kunne udgøre en fare for statens sikkerhed eller den offentlige orden, jf. Udlændingeloven § 21 b, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at Syrien i den relevante periode var et krigsområde delvist kontrolleret af Islamisk Stat, og at klageren ikke havde dokumenteret et anerkendelsesværdigt formål med opholdet.

Troværdighedsvurdering og oplysningspligt

Nævnet tilsidesatte klagerens forklaring om, at hun var i Syrien mod sin vilje. Begrundelsen herfor var: