Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler, hvorvidt Landsskatterettens (LSR) klager, et anpartsselskab der arbejder med projektudvikling indenfor byggeri, skulle betale moms af salget af en fast ejendom til et boligselskab i 2014. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar, idet de anså overdragelsen for at være momspligtig som salg af en byggegrund med projekt, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, på grund af den tætte sammenhæng med en efterfølgende totalentrepriseaftale indgået med et koncernforbundet selskab (søsterselskabet).
Selskabet erhvervede ejendommen i 2007 og havde indtil salget udlejet den til boligformål, hvilket var momsfri aktivitet. I februar 2014 solgte selskabet en del af ejendommen (som var bebygget med tre sammenhængende bygninger) til et boligselskab.
Køberen indgik efterfølgende i maj 2014 en betinget totalentreprisekontrakt med sælgerens koncernforbundne selskab. Denne kontrakt omfattede nedrivning og opførelse af 15 boliger på ejendommen. Kontrakten specificerede, at totalentreprenøren (søsterselskabet) skulle stå for alle udgifter til ekstrafundering og nyopførelse.
SKAT argumenterede for, at de to aftaler – salget af ejendommen og entreprisekontrakten – var så forbundne, at de udgjorde én samlet momspligtig transaktion, som principielt svarede til levering af en byggegrund med projekt. SKAT henviste til principperne i SKM2011.67.SR, som fastslår, at det ikke er muligt at opsplitte projektet i et momsfri salg af grund og en momspligtig byggeleverance, selvom leverancerne kommer fra to forskellige juridiske enheder i en koncern. SKAT fastholdt, at der blev solgt en anden "vare" end blot momsfri udlejningsaktivitet.
Selskabet bestred SKATs synspunkt og henviste til, at ejendommen havde været anvendt til momsfri udlejning og var funktionsdygtig på overdragelsestidspunktet. Selskabet fremhævede, at salget af ejendommen og entrepriseaftalen med søsterselskabet udgjorde to selvstændige leverancer, og at overdragelsen af den bebyggede ejendom derfor var momsfritaget efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Selskabet henviste desuden til SKM2020.238, der fastslår, at salg af ældre, funktionsdygtige ejendomme er momsfritaget, uanset købers hensigt om nedrivning.
Landsskatteretten (LSR) ændrede SKATs afgørelse og fandt, at overdragelsen af ejendommen var momsfritaget.
LSR lagde til grund, at selskabet handlede i egenskab af en afgiftspligtig person, jf. Momslovens § 3, stk. 1 og . På overdragelsestidspunktet var der tale om en bebygget fast ejendom, og bebyggelsen udgjorde ikke nye bygninger i henhold til momsbekendtgørelsens definitioner, jf. og .
LSR fastslog, at der ikke var grundlag for at kvalificere overdragelsen som levering af en ny bygning med tilhørende jord, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.
Landsskatteretten bemærkede:
salget af ejendommen og leveringen af entrepriseydelsen skal kvalificeres selvstændigt, idet transaktionerne ikke blev gennemført af den samme afgiftspligtige person. Det forhold, at selskaberne er koncernforbundne, og at der er en tidsmæssig og en indholdsmæssig sammenhæng mellem den betingede købsaftale og den betingede entreprisekontakt, ændrer ikke herved.
Da salget af ejendommen og leveringen af entrepriseydelsen udgjorde to selvstændige leverancer, og da ejendommen ikke opfyldte kravene til at være en ny bygning, var overdragelsen momsfritaget efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. SKATs forhøjelse bortfaldt derfor.

Skatterådet har afgjort, at bridgespil skal betragtes som en kulturel aktivitet og derfor kan fritages for moms. Afgørelsen sikrer, at bridgeklubber fortsat kan undgå moms på kontingenter og turneringsgebyrer.



Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs momstilsvar med 2.800.000 kr. for perioden 1. oktober 2017 til 31. december 2017. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen anså selskabets køb og salg af en ejendom for at være momspligtigt i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, da de mente, der var tale om salg af en byggegrund.
Selskabet indgik en betinget købsaftale den 28. oktober 2014 med en sælger om køb af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Aftalen indeholdt en "eller ordre"-klausul, og ejendommen blev erhvervet med henblik på nedrivning af eksisterende bygninger og efterfølgende videresalg. Det fremgik af aftalen, at købesummen på 30.000.000 kr. ekskl. moms skulle tillægges moms, og at køber selv skulle nedrive ejendommen og betale alle omkostninger herved. En tillægsaftale af 11. oktober 2017 bekræftede, at ejendommen bestod af en grund med en eksisterende bygning, der var udlejet til erhverv, og at sælger ikke skulle være involveret i nedrivningen. Overtagelsesdatoen var den 18. oktober 2017.
Nye regler gør det muligt at overdrage virksomheder til medarbejdere med skattemæssig succession, så det nu sidestilles med overdragelse til familiemedlemmer.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Selskabet indgik desuden en betinget salgsaftale den 29. maj 2017 med Andelsboligforeningen [forening1] om salg af ejendommen. Af denne aftale fremgik det, at ejendommen var bebygget og udlejet til erhverv, og at køber ville opføre almennyttige boliger. Overdragelsesaftalen, der blev henvist til i salgsaftalen, var ikke fremlagt.
Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at salget var momspligtigt, da det fremgik af aftalerne, at bygningerne skulle nedrives, hvilket i henhold til daværende praksis (styresignaler som SKM2017.27.SKAT) medførte, at salget blev anset for salg af en byggegrund. Styrelsen fastholdt denne praksis, da Landsskatterettens afgørelser (SKM2016.82.LSR og SKM2016.529.LSR), der fritog salg af fast ejendom, hvis sælger ikke var involveret i nedrivning, var indbragt for domstolene. Skattestyrelsen anså udnyttelsen af "eller ordre"-klausulen som to selvstændige aftaler om levering af ejendommen.
Selskabets repræsentant påstod, at køb og salg af ejendommen var momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9. Repræsentanten anførte, at ejendommen blev overtaget med eksisterende bygninger, og at selskabet ikke var forpligtet til at levere en byggegrund i gængs forstand. Det blev fremhævet, at bygningen hverken helt eller delvist ville blive nedrevet af selskabet eller for dets regning, hvilket var i overensstemmelse med SKM2016.82.LSR og SKM2016.529.LSR, samt EU-Domstolens afgørelse i C-461/08, Don Bosco, der fokuserer på sælgers involvering i nedrivning.
Skattestyrelsen ændrede senere sin opfattelse og var enig i, at køb og salg af ejendommen skulle anses for momsfri. Dette skyldtes EU-Domstolens dom i sag C-71/18 (Gmina Wrocław) af 4. september 2019 og den efterfølgende praksisændring i SKM2020.238.SKTST. Skattestyrelsen anerkendte, at levering af en grund med en fuldt funktionsdygtig bygning på leveringstidspunktet som udgangspunkt er momsfritaget, uanset købers hensigt om nedrivning, så længe salget ikke er nært forbundet med sælgers levering af andre ydelser som f.eks. nedrivning.

Sagen omhandlede Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs momstilsvar med 935.000 kr. for 1. halvår 2019. Forhøjelsen ...
Læs mere
Sagen omhandler spørgsmålet, om salget af en ejendom beliggende [adresse1], [by1] er momsfri. SKAT havde i et bindende s...
Læs mere