Planklagenævnet ophæver Slagelse Kommunes forbud mod bolig i erhvervsområde (ramme 6.E1) grundet manglende konkret vurdering efter Planlovens § 12, stk. 3

Slagelse Kommune traf den 16. juli 2024 afgørelse om at nedlægge et forbud efter Planloven § 12, stk. 3 mod etablering af en bolig på ejendommen [A1] i Dalmose. Ejendommen ligger i byzone, men er i kommuneplan 2022 placeret i rammeområde 6.E1, som er udlagt som erhvervsområde.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen begrundede sit forbud med, at boligen var i strid med kommuneplanens rammedel for erhvervsområdet. Kommunen anførte, at den ikke kunne dispensere fra kommuneplanens rammer, men skulle arbejde for deres gennemførelse, jf. Planloven § 12, stk. 1. Derfor meddeltes afslag på lovliggørelse af boligen med henvisning til forbudshjemlen i Planloven.

Klagen

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen. Klageren gjorde gældende, at ejendommen allerede var etableret som bolig, da klager overtog den i 2011. Planklagenævnet opfattede dette som en klage over, at kommunen ikke havde hjemmel til at nedlægge forbuddet, herunder fordi kommunen ikke havde foretaget den nødvendige konkrete skønsmæssige vurdering, der er påkrævet ved brug af forbudshjemlen.

Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.

Planklagenævnet ophævede Slagelse Kommunes afgørelse om forbuddet, da afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel som følge af manglende konkret skønsudøvelse og utilstrækkelig begrundelse.

Krav til forbud efter Planlovens § 12, stk. 3

Nævnet fastslog, at selvom kommuneplanens rammebestemmelser (i modsætning til lokalplaner) ikke er umiddelbart bindende for borgere, har kommunen mulighed for at modsætte sig forhold, der strider mod kommuneplanrammen, jf. Planloven § 12, stk. 3. Det er dog en forudsætning, at forbuddet nedlægges, før anvendelsen er lovligt etableret, herunder efter anden lovgivning.

Manglende konkret skønsudøvelse

Kommunen havde udelukkende begrundet forbuddet med, at anvendelsen var i strid med kommuneplanens rammedel for erhvervsområdet. Nævnet bemærkede, at anvendelsen af forbudshjemlen i Planloven er en skønsmæssig vurdering, som kræver en konkret begrundelse for, hvorfor kommunen ønsker at nedlægge forbuddet.

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af, om den ønskede at nedlægge forbuddet – eller i hvert fald ikke havde givet udtryk herfor i afgørelsen.

Afgørelsen lider dermed af en væsentlig retlig mangel, og den er således ugyldig.