Afskaffer muligheden for at indgå listeforbund ved kommunale og regionale valg for at forenkle opstillingsprocessen.
Vælgere, der flytter kommune i den sidste uge op til et kommunal- og regionalvalg, bevarer deres valgret i fraflytningskommunen.
Giver kommunalbestyrelser og regionsråd mulighed for i særlige tilfælde at afholde ekstraordinære møder virtuelt.
Ændrer reglerne for vederlag, så kommuner og regioner selv kan beslutte, om medlemmer skal kunne vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og kan kræve revisorerklæring som dokumentation.
Moderniserer brevstemmereglerne, så det ved folketingsvalg bliver muligt at brevstemme fra den dag, valget udskrives.
Lemper reglerne for bedømmelse af stemmesedler, så flere typer afmærkninger end blot et kryds kan godkendes som gyldige.
Ophæver den midlertidige lov, der sikrede britiske statsborgeres valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark efter Brexit.
Indfører et forbud for kommuner og regioner mod at anbringe midler i alternative investeringsfonde.
Lovforslaget har til formål at modernisere og forbedre rammerne for afholdelse af valg og for lokaldemokratiet i Danmark. Dette sker gennem en række ændringer i valglovgivningen, lov om kommunernes styrelse, regionsloven og partistøtteloven. Forslaget indeholder forenklinger af valgprocedurer, nye regler for lokalpolitikeres vederlag, og tilpasninger som følge af digitalisering og internationale forhold.
Ændringer i Valglovgivningen
Lovforslaget introducerer en række markante ændringer i lovgivningen om valg til Folketinget, Europa-Parlamentet samt kommuner og regioner.
Forenklinger ved Kommunal- og Regionalvalg (§ 3)
Afskaffelse af listeforbund: Muligheden for, at kandidatlister kan indgå listeforbund, afskaffes. Dette forenkler opstillingsprocessen, stemmesedlernes udformning og optællingen af stemmer. Regler om valgforbund mellem kandidatlister med forskellige bogstavbetegnelser bibeholdes.
Forbud mod ens listebetegnelser: Det bliver ikke længere muligt for flere kandidatlister at anvende samme listebetegnelse, selv med en lokal tilføjelse. Dette skal forhindre forvirring hos vælgerne.
Valgret ved flytning: Vælgere, der flytter til en ny kommune senere end 7 dage før et kommunal- og regionalvalg, bevarer deres valgret i den kommune, de flytter fra. Dette sikrer, at borgere ikke mister deres valgret ved flytning tæt på valgdagen.
Stillerkrav til regionsrådsvalg: Kravet til antallet af stillerunderskrifter for nye kandidatlister til regionsrådsvalg differentieres, så det bedre afspejler indbyggertallet i de enkelte regioner.
Region
Nuværende mindsteantal stillere
Foreslået mindsteantal stillere
Region Hovedstaden
50
200
Region Midtjylland
50
150
Region Syddanmark
50
100
Region Sjælland
50
50 (uændret)
Region Nordjylland
50
50 (uændret)
Modernisering af Brevstemmeregler (§ 1)
Ved folketingsvalg kan vælgere fremover brevstemme fra den dag, valget udskrives, i stedet for som hidtil fra tre uger før valgdagen. Dette giver vælgerne længere tid til at brevstemme.
Reglerne for, hvem der kan modtage brevstemmer på f.eks. sygehuse og i fængsler, gøres mere fleksible for at lette kommunernes administration.
Kommunernes pligt til at videresende fejlplacerede brevstemmer 'straks' ændres til 'snarest muligt' for at give mere logistisk fleksibilitet.
Bedømmelse af Stemmesedler og Annoncering (§ 1, 2, 3)
Gyldige afmærkninger: Reglerne lempes, så en stemmeseddel kan anses for gyldig, selvom den er afmærket med en 'tilsvarende afmærkning' og ikke kun et kryds. Dette kan f.eks. være en stjerne (*) eller en udfyldt rubrik. Formålet er at undgå, at stemmer unødigt kendes ugyldige.
Digital annoncering: Pligten for Indenrigs- og Sundhedsministeriet og kommunerne til at annoncere valg i landsdækkende og lokale dagblade afskaffes. Information skal fortsat offentliggøres på myndighedernes hjemmesider.
Andre Valgrelaterede Ændringer
Bistand til Ukraine (§ 1): Indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at danske myndigheder kan yde teknisk bistand til afholdelse af ukrainske valg eller folkeafstemninger for ukrainske vælgere i Danmark.
Europa-Parlamentsvalg (§ 2): Antallet af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal fremover fastsættes ved bekendtgørelse af ministeren i stedet for direkte i loven. Dette gør det lettere at justere antallet i overensstemmelse med EU's afgørelser.
Ophævelse af Brexit-lov (§ 9): Den midlertidige lov, der gav britiske statsborgere med fast bopæl i Danmark ret til at stemme til Europa-Parlamentsvalg, ophæves.
Ændringer i Regler for Kommuner og Regioner (§ 4, 5)
Virtuelle Møder
Formanden for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd kan i særlige tilfælde beslutte, at et ekstraordinært møde afholdes virtuelt (video- eller telefonmøde). Dette gælder kun for sager, der haster og ikke kan delegeres.
Mindst en tredjedel af medlemmerne kan modsætte sig et virtuelt møde, hvorefter det skal afholdes fysisk.
Offentligheden skal sikres adgang via live-transmission eller ved offentliggørelse af en optagelse snarest muligt efter mødet.
Vederlag og Erstatning for Tabt Arbejdsfortjeneste
Kommunalbestyrelser og regionsråd får fremover mulighed for selv at beslutte, om deres medlemmer skal have adgang til at vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion i det faste vederlag. Beslutningen skal træffes af det siddende råd for den kommende funktionsperiode senest 6 måneder før valgperiodens udløb.
Rådene kan beslutte at gøre udbetaling af erstatningen betinget af, at medlemmet fremlægger en erklæring fra en godkendt, uafhængig revisor.
Kommunen/regionen skal godtgøre dokumenterede udgifter til en sådan revisorerklæring, dog med et eventuelt maksimumbeløb fastsat af ministeren.
Andre Ændringer for Kommuner og Regioner
Fravær fra arbejde: Lønmodtagere i Danmark, der er statsborgere i et andet EU/EØS-land eller Schweiz og varetager et kommunalt eller regionalt politisk hverv dér, får ret til fravær fra deres danske arbejde og beskyttelse mod afskedigelse på linje med danske lokalpolitikere.
Investeringsforbud: Kommuner og regioner forbydes at anbringe midler i alternative investeringsfonde. Der indføres en overgangsperiode på ét år for eksisterende investeringer.
Vederlag i kommunale fællesskaber: Indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for vederlæggelse af medlemmer af styrende organer for kommunale fællesskaber (§ 60-selskaber).
Ændringer i Partistøtteloven (§ 7, 8)
Bundgrænserne for at modtage offentlig partistøtte ændres. En kandidatliste kan fremover kvalificere sig til støtte enten ved at opnå repræsentation eller ved at opnå et stemmetal, der svarer til mindst 80% af, hvad der kræves for et mandat.
Regler om partistøtte baseret på listeforbunds stemmetal fjernes som konsekvens af afskaffelsen af listeforbund.
Ikrafttrædelse og Overgangsregler (§ 10, 11)
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
De nye regler om vederlag og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for kommunal- og regionsrådsmedlemmer træder dog først i kraft den 1. januar 2026. Der er en overgangsregel, som tillader de nuværende råd at træffe beslutning for næste periode i løbet af 2025.
Forbuddet mod investering i alternative investeringsfonde har en overgangsordning, der løber til og med den 31. december 2024 for midler, der er anbragt før lovens ikrafttræden.
Dette lovforslag udgør en central del af den samlede sundhedsreform 2024, der har til formål at styrke sundhedsvæsenets sammenhængskraft og borgernes oplevelse af nærhed til sundhedstilbuddene. Reformen sigter mod at skabe en enklere, mere gennemsigtig og lokalt forankret styring af sundhedsvæsenet gennem tættere samarbejde og koordinering på tværs af sektorer og geografier.
Valgstederne holder åbent frem til klokken 20, og her kan du læse mere om valgkort, legitimation og dine muligheder for hjælp til at stemme.
De måske vigtigste ældrerådsvalg nogensinde
I en tid med store reformer på ældre- og sundhedsområdet er der behov for stærke ældreråd, men valgmetoderne i mange kommuner truer den demokratiske legitimitet.
Ny Regional Forvaltningsmodel
Lovforslaget etablerer en ny regional forvaltningsmodel, der reducerer antallet af regioner fra fem til fire ved at sammenlægge Region Hovedstaden og Region Sjælland til en ny Region Østdanmark. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland forbliver uændrede. Som en del af denne model etableres sundhedsråd i hver region. Disse sundhedsråd skal inden for geografisk afgrænsede områder varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Sundhedsrådene vil bestå af både medlemmer af regionsrådet og kommunale medlemmer fra de kommuner, der hører under sundhedsrådets geografiske område. Antallet af kommunale medlemmer afhænger af kommunens indbyggertal. Sundhedsrådene får en central rolle i omstillingen af sundhedsvæsenet og styrkelsen af det nære sundhedsvæsen, herunder udmøntning af en investeringsmotor til nære sundhedsindsatser. Regionsrådet vil fortsat have det endelige ansvar for beslutninger truffet i sundhedsrådene, og sundhedsrådenes formænd eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer kan standse en beslutning og indbringe den for regionsrådet.
Afskaffelse af Eksisterende Strukturer
Lovforslaget indebærer en nedlæggelse af en række eksisterende samarbejdsfora for at skabe en mere samlet og tydelig struktur. Dette omfatter:
Kontaktudvalg
Sundhedsklynger
Sundhedssamarbejdsudvalg
Sundhedsaftaler i deres nuværende form
Praksisplaner for almen praksis
Fremadrettet vil der ikke være krav om udarbejdelse af sundhedsaftaler eller praksisplaner, men sundhedsrådene kan udarbejde lokale aftaler efter behov.
Patient- og Pårørendeinddragelse
Regionsrådene skal i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætte patient- og pårørendeudvalg. Disse udvalg skal sikre en systematisk inddragelse af borgernes perspektiver i det lokale sundhedsvæsen og indtænke borgerne som en aktiv og integreret del af beslutningsprocesserne. Regionsrådet skal høre disse udvalg i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger.
Finansielle Ændringer
Et centralt element i lovforslaget er ophævelsen af den kommunale medfinansiering og den såkaldte nærhedsfinansiering. Disse ordninger har i praksis haft begrænset styringseffekt og har givet anledning til uhensigtsmæssige incitamenter. Med afskaffelsen sikres en mere retvisende og gennemsigtig økonomistyring. Der indføres en overgangsordning, der økonomisk håndterer de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne, med tilskud og bidrag baseret på kommunernes beregnede tab eller gevinst.
Konsekvensændringer og Overgangsbestemmelser
Lovforslaget gennemfører en række nødvendige konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark. Dette omfatter ændringer i valglovgivningen (f.eks. antal stillere for kandidatlister), regionernes finansieringslov, partiregnskabsloven, partistøtteloven, autorisationsloven, psykiatriloven, apotekerloven, videnskabsetiske love, boligloven, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om almengymnasiale uddannelser, trafikselskabsloven, letbaneloven og planloven. Antallet af regionsrådsmedlemmer justeres, og sammensætningen af forretningsudvalget tilpasses de nye rammer. Regionsrådenes vederlagsstruktur nyaffattes for at afspejle den nye udvalgsstruktur, herunder for sundhedsrådene.
I overgangsperioden fra den 1. juli 2025 til udgangen af 2026, hvor Region Østdanmark forventes at være fuldt etableret, skal Region Hovedstaden og Region Sjælland indhente Sundhedsstyrelsens godkendelse ved større organisatoriske ændringer eller nye sundhedsplaner for at sikre ro og stabilitet.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, dog med forskudt ikrafttrædelse for visse bestemmelser. De fleste centrale ændringer, herunder den nye regionale forvaltningsmodel og afskaffelsen af kommunal medfinansiering, træder i kraft den 1. januar 2027.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
