Statsstøtte: Selektivitet af spansk skatteordning for afskrivning af finansiel goodwill ved erhvervelse af udenlandske kapitalandele

Denne sag omhandler appeller fra World Duty Free Group (WDFG) og Kongeriget Spanien mod Rettens dom (T-219/10 RENV), som fastholdt Europa-Kommissionens beslutning 2011/5/EF. Kommissionens beslutning erklærede en spansk skatteordning for uforenelig statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, da den tillod skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill ved erhvervelse af kapitalandele i udenlandske selskaber (mindst 5% i mindst et år).

Appellanterne (WDFG og Spanien) anfægtede især, at Retten i den appellerede dom havde begået retlige fejl ved anvendelsen af den tre-trins metode til analyse af selektivitet. Hovedanbringendet var, at Retten havde defineret referencesystemet og dets formål forkert, hvilket førte til en urigtig vurdering af sammenligneligheden mellem spanske og grænseoverskridende transaktioner. Appellanterne fastholdt, at formålet med den nationale ordning var at sikre skattemæssig neutralitet ved at afhjælpe hindringer for grænseoverskridende fusioner.

Kommissionen bestred appellanternes anbringender og argumenterede for, at den spanske foranstaltning udgjorde en afvigelse fra den almindelige spanske selskabsbeskatningsordning, hvor afskrivning af goodwill normalt kun er tilladt i tilfælde af virksomhedssammenslutninger.

Domstolens afgørelse om selektivitet

Domstolen (Store Afdeling) forkastede appellerne fra World Duty Free Group og Kongeriget Spanien i deres helhed og stadfæstede dermed Rettens konklusion om, at den spanske skatteordning udgjorde selektiv statsstøtte.

Domstolen fastslog, at selvom Retten begik en retlig fejl ved at erstatte Kommissionens begrundelse i den omtvistede beslutning med sin egen vedrørende fastlæggelsen af referencesystemets formål (henvisning til sammenhæng mellem regnskabsmæssig og skattemæssig behandling af goodwill), var denne fejl uvirksom.

• Fejlen var uvirksom, fordi analysen af selektivitet uanset referencesystemets formål førte til den korrekte konklusion, nemlig at foranstaltningen indførte differentiering mellem virksomheder i sammenlignelige situationer.
• Virksomheder, der erhverver kapitalandele i hjemmehørende selskaber, befinder sig i en sammenlignelig situation med virksomheder, der erhverver kapitalandele i ikke-hjemmehørende selskaber, i forhold til det formål, der forfølges med den normale skatteordning for goodwill.
• Den spanske foranstaltning udgjorde en undtagelse fra den generelle regel i spansk selskabsbeskatning, som normalt kun tillader afskrivning af goodwill ved virksomhedssammenslutninger (fusioner).

Domstolen bekræftede, at da foranstaltningen begunstigede transaktioner i udenlandske selskaber uden at omfatte tilsvarende transaktioner i indenlandske selskaber, var selektivitetsbetingelsen opfyldt, og foranstaltningen udgjorde statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.