Arbejdsgiverbetalt bøde for ulovlig taxakørsel er skattepligtig indkomst

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede alle syv spørgsmål med "Ja", hvilket betyder, at H1’s betaling af bøden på vegne af Spørger udgør skattepligtig indkomst for Spørger.

Skattestyrelsen begrundede afgørelsen ud fra følgende hovedprincipper:

1. Skattepligtig indtægt: Da selskabet H1 betalte Spørgers bøde, blev dette anset for at være betaling af en privat udgift for Spørger. Enhver betaling, der dækker den skattepligtiges private forpligtelser, betragtes som skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4.
2. Fradrag for bøder: Udgifter til bøder falder uden for driftsomkostningsbegrebet i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bøder har en pønal karakter, og det ville svække bødens tilsigtede virkning som straf, hvis den kunne fradrages, uanset om den strafbare handling var snævert forbundet med indtægtserhvervelse.
3. Irrelevante omstændigheder: De forhold, at H1 muligvis også overtrådte loven, opfordrede Spørger til kørsel, eller at H1 er en udenlandsk virksomhed med potentiel fradragsret i udlandet, er uden betydning for Spørgers danske skattepligt af det modtagne beløb.
4. Ingen konfiskation: Skattestyrelsen afviste Spørgers argument om, at bøden reelt var en konfiskation af allerede beskattet indkomst. Det blev henvist til praksis (U.2018.3745.HR), hvor Højesteret fastslog, at der var tale om en bøde, der blot var fastsat med udgangspunkt i de udbetalte beløb, og ikke en konfiskation.

Skatterådet konkluderede, at da betalingen dækkede en gæld, som Spørger personligt var pålagt for overtrædelse af lovgivningen, skulle beløbet beskattes hos Spørger, jf. Statsskatteloven § 4. Den betalte bøde anses for løn (A-indkomst) for den ansatte, jf. også SKM2014.506.SR.

Direkte omkostninger

Selskabet havde afholdt udgifter til smartboxes, blomster, bagerbrød, en cd, en bog og et stylingkursus. SKAT anså disse for private udgifter, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren argumenterede for, at smartboxes var præmier og betaling for korrekturlæsning, blomster og brød til kursuslokaler/morgenmad, og stylingkurset til udvikling af præsentationsevner. Landsskatteretten godkendte fradrag for smartboxes (918 kr.), da formålet var sandsynliggjort. De øvrige udgifter, herunder til blomster, brød, cd, bog og stylingkursus, blev dog stadfæstet som private udgifter, da den erhvervsmæssige sammenhæng ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og udgifter af personlig karakter som tøj, frisør og make-up generelt anses for private, jf. SKM2010.549.HR.

Personaleomkostninger

SKAT forhøjede klagerens indkomst for udgifter bogført som personaleomkostninger, primært bespisning og koncertbilletter. Klageren argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede møder med forretningsforbindelser og samarbejdspartnere. Landsskatteretten godkendte fradrag for bespisning med [virksom3] A/S (2.200 kr.), da den erhvervsmæssige relation og deltagelse var dokumenteret. Andre bespisningsudgifter og koncertbilletter blev dog anset for private udgifter, da dokumentationen var mangelfuld, eller udgifterne var af personlig karakter.

Repræsentationsudgifter

Sagen omfattede også udgifter til restaurationsbesøg, gaver og blomster, som selskabet havde bogført som repræsentationsudgifter. SKAT nægtede fradrag for en stor del af disse på grund af manglende dokumentation for deltagere og anledning på de originale bilag, som var destrueret efter indscanning. Klageren forklarede, at noteringer var foretaget på bagsiden af bilagene, og fremlagde efterfølgende bekræftelser og forklaringer. Landsskatteretten godkendte fradrag for en del af restaurationsbesøgene (7.271 kr. i 2010) og vingaver (2.123 kr. i 2010 og 685 kr. i 2011), hvor den erhvervsmæssige relation og modtagelse var sandsynliggjort. For de øvrige udgifter blev SKATs afgørelse stadfæstet på grund af manglende dokumentation, jf. de skærpede krav til repræsentationsbilag, som også fremgår af SKM2003.559.ØLR.

Rejseudgifter

Klageren havde fratrukket udgifter til flere forretningsrejser til England, USA, Tyskland og Tyrkiet, samt diverse taxature. SKAT nægtede fradrag for de fleste af disse udgifter på grund af manglende dokumentation for erhvervsmæssigt formål, manglende specifikation af udgifter, eller fordi udgifterne blev anset for private (f.eks. taxature efter midnat, egen fortæring). Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser for langt de fleste rejseudgifter, da selskabet ikke havde tilstrækkeligt dokumenteret den erhvervsmæssige tilknytning eller opfyldt dokumentationskravene, herunder for udgifter til konferencer og strategimøder i udlandet. For nogle bilag manglede selve dokumentationen for udgiften, jf. Bogføringsloven § 9, stk. 1.

Mindre nyanskaffelser

Selskabet havde afholdt udgifter til en computertaske, et kamera og specialbriller. SKAT anså disse for private udgifter. Klageren argumenterede for, at tasken udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt til computer og mapper, kameraet til videooptagelser i forbindelse med undervisning, og brillerne som skærmbriller til arbejdet. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser. Tasken blev anset for velegnet til privat brug, og det var ikke godtgjort, at den udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt. For brillerne var det ikke dokumenteret, at de var specialtilpassede skærmbriller uegnede til privat brug. For kameraet manglede dokumentation for udgiften helt.

Udgifter til telefon

Selskabet havde fratrukket betydelige telefonudgifter for flere numre. SKAT reducerede skønsmæssigt fradraget, da de mente, at nogle numre blev brugt privat, herunder af klagerens børn, og dokumentation for erhvervsmæssig brug var mangelfuld. Klageren forklarede, at nogle numre var til erhvervsmæssig brug for hende og hendes ægtefælle, mens børnenes forbrug var accepteret som privat. Landsskatteretten godkendte fradrag for de telefonnumre, der var sandsynliggjort som erhvervsmæssigt begrundede for klageren og hendes ægtefælle. Udgifter til børnenes telefoner og et nummer tilhørende ægtefællen uden dokumenteret erhvervsmæssig tilknytning blev dog stadfæstet som private udgifter.

Udgifter til gebyrer

Selskabet havde fratrukket gebyrer på 1.000 kr. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for overskridelse af frist for indsendelse af årsrapport. SKAT nægtede fradrag. Landsskatteretten stadfæstede, at der ikke kunne godkendes fradrag for gebyrerne, da de ikke kunne karakteriseres som en følge af normal driftsrisiko, jf. SKM2002.493.LSR. Dog fandt Landsskatteretten, at udgiften ikke var kommet klageren til gode, og skulle derfor ikke beskattes som yderligere løn.