Ophævelse af kommuneplantillæg for dagligvarebutik på grund af mangelfuld detailhandelsredegørelse

Sagen omhandler Stevns Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 220, som skulle muliggøre opførelsen af en ny dagligvarebutik i Hårlev. Kommunen havde i en screeningsafgørelse vurderet, at planerne ikke krævede en miljøvurdering.

En detailhandelsvirksomhed og en lokal forening klagede over både screeningsafgørelsen og den endelige vedtagelse af planerne.

Planernes formål

Formålet med kommuneplantillægget var at udvide et eksisterende centerområde med 7.400 m² for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanen og den planlagte lokalplan for en ny dagligvarebutik. Området var tidligere udlagt til boligformål.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at kommuneplantillæggets redegørelse for detailhandel ikke levede op til lovkravene, og at en detailhandelsanalyse, der blev henvist til i planen, ikke var blevet offentliggjort sammen med planforslaget.

Planklagenævnet har ophævet Stevns Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 10. Nævnet fandt, at planen led af en væsentlig retlig mangel.

Mangelfuld redegørelse for detailhandel

Nævnets afgørelse er baseret på, at kommunens redegørelse for detailhandel ikke opfyldte kravene i planlovens § 11 e, stk. 4. Redegørelsen manglede centrale oplysninger, herunder:

• En vurdering af det eksisterende butiksareal fordelt på butikstyper og omsætning.
• En vurdering af behovet for nybyggeri til butiksformål.
• En beskrivelse af, hvilket opland den nye butik skulle betjene.
• Oplysninger om tilgængelighed for forskellige trafikarter.

Planklagenævnet fastslog, at det ikke var tilstrækkeligt at henvise til en ekstern detailhandelsanalyse, da denne analyse ikke var blevet offentliggjort sammen med planforslaget. Da kravene i bestemmelsen er en væsentlig tilblivelsesforskrift, medførte den mangelfulde redegørelse, at kommuneplantillægget blev ophævet.

Konsekvenser for lokalplan og miljøscreening

Som følge af ophævelsen af kommuneplantillægget er lokalplan nr. 220 ugyldig. En lokalplan må ifølge planlovens § 13, stk. 1, nr. 1 ikke være i strid med kommuneplanen. Da kommuneplantillægget er ophævet, er området fortsat udlagt til boligformål, hvilket er i modstrid med lokalplanens formål.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over screeningsafgørelsen, da den var blevet uaktuel som følge af planernes bortfald. Nævnet ophævede desuden screeningsafgørelsen og bemærkede, at der skal træffes en ny afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10, hvis kommunen vælger at genoptage planprocessen.