Afvisning af sag om politisk udelukkelse i socialistisk forening og manglende retlig interesse vedrørende kønsseparatisme

Sagen omhandler en kvindelig klager, der ønskede at oprette en borgerlig borgergruppe i en bestemt forening. Foreningen er baseret på principper om feminisme, socialisme og kønsseparatisme, og dens formål er at skabe en ramme, hvor kvinder kan samles på et socialistisk grundlag. Foreningen modtager et årligt kommunalt tilskud til driften.

Da klageren foreslog oprettelsen af den borgerlige gruppe under et husmøde, modtog hun et afslag. Hun anførte over for nævnet, at beslutningen var truffet alene på baggrund af politiske årsager. Klageren rejste desuden kritik af foreningens praksis med at udelukke mænd fra lokalerne, hvilket hun anså for at være i strid med de generelle principper om ligestilling.

Klagerens argumenter omfattede blandt andet:

• At foreningens socialistiske krav udelukker borgere med andre politiske overbevisninger.
• At udelukkelsen af mænd er i strid med reglerne om kønsdiskriminering, når foreningen modtager offentlig støtte.
• At der mangler en dispensation for den kønsopdelte praksis, og at der ikke findes et tilsvarende tilbud til mænd i kommunen.

Ligebehandlingsnævnet besluttede at tiltræde sekretariatets afvisning af sagen, hvilket betyder, at klagen ikke realitetsbehandles.

Manglende kompetence vedrørende politisk anskuelse

Nævnet vurderede, at det ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet. Da klagen vedrører medlemsforhold og aktiviteter i en forening og ikke et ansættelsesforhold, kan sagen ikke behandles efter Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1.

Manglende retlig interesse vedrørende køn

For så vidt angår klagepunktet om udelukkelse af mænd, fandt nævnet, at klageren ikke har den fornødne retlige interesse. Efter Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 7 skal en klager være direkte og individuelt berørt af den påståede forskelsbehandling.

Da klageren selv er kvinde, er hun ikke blevet udsat for ringere behandling på grund af køn i relation til adgangen til foreningen. Hun kan derfor ikke klage over, at mænd ikke har adgang, da hun ikke selv har lidt et retligt tab eller er blevet krænket i relation til Ligestillingsloven § 2.