Afvisning af klage over påstået racisme og manglende tolkebistand hos praktiserende læge

Sagen omhandler et ægtepar med udenlandsk baggrund, der følte sig udsat for forskelsbehandling under en konsultation hos deres praktiserende læge i juni 2020. Manden, der lider af flere kroniske lidelser herunder svær PTSD og skizofreni, mødte op sammen med sin hustru for at få fornyet medicin og drøfte helbredsmæssige problemer.

Klagernes oplevelse af konsultationen

Klagerne anførte, at de blev mødt med en afvisende holdning fra lægens side. De fremhævede følgende punkter som grundlag for deres klage:

• Lægen nægtede angiveligt at tale med en tolk, på trods af at en sygeplejerske havde stillet kontaktoplysninger til rådighed.
• Lægen udviste ifølge klagerne tydelig afsky, undlod øjenkontakt og stillede ingen spørgsmål til mandens sygdomstilstand.
• Konsultationen resulterede udelukkende i udskrivelse af medicin uden yderligere dialog.

Sagsforløb og krav

Efter besøget rettede hustruen henvendelse til klinikken via E-Konsultation, hvor hun klagede over lægens behandling, som hun karakteriserede som racemæssig motiveret. En sygeplejerske i klinikken beklagede parrets oplevelse, men klagerne valgte at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet. De nedlagde påstand om en godtgørelse på 200.000 kr. som kompensation for den psykiske skade, de mente, lægens adfærd havde forårsaget.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med den begrundelse, at det er åbenbart, at klagerne ikke kan få medhold.

Nævnets vurdering af bevisbyrden

Nævnet tog udgangspunkt i Lov om etnisk ligebehandling § 3, der forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Det følger af Lov om etnisk ligebehandling § 7, at det er klageren, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Afgørelsens grundlag

Nævnet fandt, at der hverken i selve klagen eller i de efterfølgende bemærkninger var oplysninger, der kunne skabe en formodning om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Selvom klagerne var utilfredse med lægens faglige tilgang og manglende brug af tolk, var der intet i sagen, der indikerede, at dette skyldtes deres etniske baggrund.

Som følge heraf afviste nævnet sagen i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, da det vurderedes formålsløst at gennemføre en egentlig klagebehandling. Der blev ikke fundet anledning til at høre den indklagede læge, før afgørelsen blev truffet.