Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en mand, der i april 2019 blev ansat som parkeringsvagt i en kommune. Ansættelsesforholdet blev dog præget af en række episoder, som førte til hans afskedigelse i september samme år. Klageren, der er muslim og tysk statsborger med pakistansk herkomst, har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at afskedigelsen var udtryk for religiøs diskrimination.
Konflikten eskalerede i august 2019, hvor klageren blev indkaldt til en tjenstlig samtale. Baggrunden var indberetninger fra kolleger og en arbejdsmiljørepræsentant om upassende adfærd. Blandt de specifikke anklager var:
Klageren afviser de fleste af beskyldningerne eller hævder, at de er taget ud af kontekst. Han argumenterer for, at der på arbejdspladsen eksisterede en "os og dem"-kultur præget af racisme og islamofobi. Ifølge klageren var anklagerne fra kollegerne koordinerede løgne drevet af fordomme mod hans religiøse baggrund. Han anførte desuden, at arbejdsmiljørepræsentantens politiske ståsted gjorde ham partisk i sin vurdering.
Kommunen fastholdt, at afskedigelsen udelukkende var baseret på klagerens adfærd og manglende evne til at indgå i et respektfuldt samarbejde. De lagde vægt på, at en parkeringsvagt som uniformeret medarbejder skal optræde professionelt for ikke at skade kommunens omdømme, og at de indberettede hændelser var uforenelige med dette krav. De bestred, at klagerens religion på noget tidspunkt havde indgået i overvejelserne om afskedigelsen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at kommunen ikke havde handlet i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på reglerne om delt bevisbyrde i Forskelsbehandlingsloven § 7a. For at bevisbyrden skal skifte til arbejdsgiveren, kræves det, at klageren kan påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Beslutningen var baseret på følgende punkter:
Da der ikke var påvist omstændigheder, der tydede på direkte eller indirekte forskelsbehandling efter Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1, blev kommunen frifundet for anklagen.
Kirkeministeriet har vurderet menighedsrådets og biskoppens roller i en sag om krænkelser fra 1990'erne og erkender samtidig egen fejlbehæftet rådgivning.
Sagen omhandler en mandlig omsorgsmedhjælper af britisk oprindelse med rødder i Yemen og muslimsk baggrund, som blev afskediget fra sin stilling på et kommunalt bosted for udviklingshæmmede. Klageren led desuden af alopecia (pletskaldethed), hvilket betød, at han var uden ansigtshår. Efter en kort periode i virksomhedspraktik blev han ansat i en stilling med løntilskud, men ansættelsesforholdet blev hurtigt bragt til ophør efter hændelser på arbejdspladsen.
Opsigelsen skete efter et møde, hvor klageren blev konfronteret med anklager om chikane rettet mod en rengøringsmedarbejder og en arbejdsmiljørepræsentant. Indklagede baserede afskedigelsen på følgende punkter:
Folkekirkens parter har færdiggjort en omfattende plan med 16 anbefalinger, der skal sikre et bedre psykosocialt arbejdsmiljø og professionalisere ledelsen.
En omfattende undersøgelse blandt 7.570 ansatte viser høj jobtilfredshed, men afslører samtidig alvorlige udfordringer med mobning og ledelsesstruktur.
| Part | Argumentation og synspunkter |
|---|---|
| Klager | Hævder at beskyldningerne er opdigtede og motiveret af racisme mod ham. Han mener, at hans udseende (alopecia) kan have virket skræmmende, og at mødet var ydmygende, da det kun bestod af kvindelige repræsentanter uden mandlig sagsbehandler til stede. |
| Indklagede | Fastholder, at afskedigelsen skyldtes reel utryghed hos personalet. To faste medarbejdere havde overværet chikanen, og man lagde vægt på deres udtalelser frem for klagerens benægtelse. |
Klageren anførte yderligere, at han aldrig havde talt med rengøringsmedarbejderen, og at han som person selv var migrant, hvorfor det ville være ulogisk at bede andre om at rejse hjem. Han satte spørgsmålstegn ved, hvorfor politiet ikke var involveret, hvis anklagerne om racisme var sande, og han mente, at hans ophold i kælderen var en naturlig del af hans arbejdsopgaver.
Sagen vedrører en it-medarbejder af iransk oprindelse og muslimsk tro, der blev ansat hos en virksomhed i 2008. Efter at...
Læs mereDenne sag vedrører en klage fra en tidligere medarbejder hos en televirksomhed, der hævdede at være blevet udsat for for...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (Indførsel af orienteringspligt for politiet)
