Fradrag for tab på transferaftaler om fodboldspillere

Sagen omhandlede en klagers (via H1 I/S) anmodning om fradrag for tab på aftaler om deling af transfersummer vedrørende fodboldspillere. Virksomheden, H1 I/S, havde primært aktiviteter inden for konsulentbistand, men indgik i 2002 tre aftaler om køb af en andel i eventuelle transferbeløb for professionelle fodboldspillere tilknyttet fodboldklubben G1 A/S. Ingen af spillerne blev solgt i den aftalte periode, hvilket resulterede i et tab på 225.000 kr. for virksomheden.

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradraget, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Nævnet argumenterede, at de tre enkeltstående aftaler ikke udgjorde tilstrækkeligt grundlag for næringsvirksomhed, da kravene til kontinuitet og omfang ikke var opfyldt. Desuden sammenlignede nævnet dispositionerne med væddemål, hvor nettogevinst er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra f, men tab ikke kan fradrages. Det blev også anført, at Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a om spekulation ikke fandt anvendelse, da virksomheden alene havde købt en andel i en eventuel salgssum og ikke en andel af selve spillerne.

Klageren påstod principalt fradrag for tabet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, med henvisning til Landsskatterettens kendelse SKM.2006.466LSR (stadfæstet af Østre Landsret i SKM.2008.706Ø), hvoraf det fremgik, at transferudgifter kunne afskrives, selv uden næring. Klageren argumenterede desuden subsidiært for, at virksomheden var næringsdrivende på grund af indgående markedsundersøgelser og en systematisk tilgang. Endnu mere subsidiært blev det anført, at der var tale om et interessentskab med G3 ApS, G1 A/S og G5 I/S, hvor næringsbedømmelsen skulle foretages for den samlede enhed. Yderligere subsidiært blev det påstået, at tabet skulle fradrages som spekulation omfattet af Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a, eller som finansielle kontrakter med udbytteret, jf. Kursgevinstloven § 29-33.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for tab på aftaler om deling af transfersummer vedrørende fodboldspillere.

Retten begrundede afgørelsen med følgende:

• Interessentskabet kunne ikke umiddelbart anses for næringsdrivende i relation til kontrakter med sportsfolk, herunder fodboldspillere. Det blev ikke anset for afgørende, at virksomheden samarbejdede med parter, der eventuelt var anset for næringsdrivende.
• I det pågældende år og efterfølgende år havde interessentskabet kun indgået de tre kontrakter, og disse kontrakter kunne ikke anses for at være indeholdt i dets formål, hovedaktivitet og forretningsområde.
• Muligheden for fremtidige indtægter som følge af kontrakterne blev anset for at være så ubestemt og usikker, at udgifterne ikke kunne anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Der blev ikke anset for at være tale om spekulation, som omfattet af Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a, eller om en finansiel kontrakt m.v., omfattet af Kursgevinstloven.
• Der blev henvist til Østre Landsrets dom af 21. august 2008, offentliggjort som SKM2008.706.ØLR.