Landsskatterettens afgørelse om udeholdt indtægt og tab på aktier

Sagen omhandler et selskabs skatteansættelse for indkomståret 2008, hvor SKAT havde forhøjet selskabets indkomst med udeholdte indtægter og nægtet fradrag for et realiseret tab på aktier. Selskabet, der er ejet og ledet af [person1], bestred begge punkter.

Sagens baggrund

Selskabet modtog i 2008 25.000 stk. aktier i [virksomhed2] A/S som udbytte fra [virksomhed1] A/S. Selskabet havde i sin årsrapport for 2008 foretaget et fradrag for et realiseret tab på 726.614 kr. ved salg af 24.058 stk. af disse aktier. Det blev oplyst, at 25.000 stk. aktier i [virksomhed2] A/S var overdraget til [person1] til kurs 77. Senere blev det præciseret, at 17.000 stk. aktier var overført fra selskabets depot til et depot ejet af ApS [virksomhed3], som var ejet af [person2], ægtefælle til [person3].

Derudover havde selskabet modtaget to fakturaindbetalinger fra [virksomhed4] på henholdsvis 69.563 kr. og 69.562 kr., som ikke var indtægtsført i selskabet. En skrivelse fra [person4] bekræftede, at [virksomhed5] ApS havde fakturabelånt en faktura vedrørende [virksomhed6] hos [virksomhed7] ApS, men de aktuelle bilag var ikke tilgængelige grundet oversvømmelse.

SKATs afgørelse

SKAT anså selskabet for ikke at være næringsdrivende med aktier og nægtede derfor fradrag for tabet på 726.614 kr. SKAT mente, at tabet alene kunne fremføres til modregning i andre avancer, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 6. Endvidere anså SKAT de to indbetalinger på i alt 139.215 kr. for udeholdt omsætning, da pengene var indbetalt på selskabets bankkonto.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet nedlagde påstand om, at indkomsten skulle ansættes i overensstemmelse med det selvangivne, hvilket indebar godkendelse af aktietabet og ingen ansættelse af udeholdt omsætning.

Vedrørende aktietabet forklarede selskabet, at aktierne i [virksomhed2] A/S var ”landet” hos [person3]. Selvom revisoren oprindeligt havde bogført handlen som et tilgodehavende hos [person3], viste det sig, at aktierne var overdraget til hovedanpartshaveren via mellemregning og herefter til [person5], som så overdrog dem til [person3] (ApS [virksomhed3]). For nemheds skyld var aktierne overført direkte fra selskabets depot til ApS [virksomhed3]’s depot. Selskabet henviste til, at hovedanpartshaverens tilgodehavende på mellemregningen var øget med 1.309.000 kr. vedrørende aktieoverdragelsen, hvilket SKAT ikke havde anfægtet.

Angående den påståede udeholdte omsætning anførte selskabet, at hovedanpartshaveren løbende havde anvendt selskabets bankkonto til private indbetalinger for at lette ekspeditionen. Disse private indbetalinger var bogført på mellemregningen mellem hovedanpartshaveren og selskabet. Selskabet bestred, at der var tale om udeholdt omsætning, da der ikke var givet afkald på en indtægt i aktionærens interesse. [person4] havde bekræftet, at indbetalingerne vitterligt var fra to fakturaer, som hovedanpartshaveren havde belånt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende udeholdte indtægter og nægtelse af fradrag for aktietab, dog med en justering af beløbet for de udeholdte indtægter.

Udeholdt omsætning

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde udeholdt omsætning på 139.125 kr. Dette blev begrundet med, at:

• Den fremlagte erklæring fra [person4] på vegne af [virksomhed5] ApS ikke i sig selv kunne godtgøre, at selskabet ikke havde haft en indtægt.
• Beløbet fremgik af fakturaer og blev rent faktisk indbetalt til selskabets konto.
• Der manglede oplysninger om eventuel tilbageførsel af pengene til [virksomhed5] ApS samt vilkår for den oplyste fakturabelåning.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse på dette punkt, men korrigerede det samlede beløb til 139.125 kr. i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4.

Tab på aktier

Vedrørende tab på aktier stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag. Retten lagde til grund, at selskabet havde ejet aktierne i mere end 3 år. Derfor var der ikke fradrag for tab ved afståelse af aktierne, medmindre aktierne var omfattet af undtagelsesbestemmelserne for næringsaktier, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 9, stk. 2.

Landsskatteretten vurderede, at selskabet ikke var næringsdrivende med køb og salg af aktier, herunder binæringsdrivende. Dette blev begrundet med, at:

• Den omhandlede aktiepost blev anset for en enkeltstående investering.
• Selskabets øvrige drift og manglende tilknytning til de finansielle markeder ikke understøttede, at der var drevet næring med værdipapirshandel, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 17, stk. 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 17, stk. 2 samt TfS 1999, 210.

SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for tab ved salg af aktierne blev herefter stadfæstet.