Beskatning af yderligere løn baseret på tidsregistreringer

Sagen omhandlede beskatning af yderligere lønindkomst for indkomståret 2001, som Skatteankenævnet havde ansat til 6.480 kr. Klageren var ansat i G1 ApS, hvor ToldSkat, Regionen, havde foretaget en arbejdsgiverkontrol. Kontrollen afslørede uoverensstemmelser mellem lønudbetalinger og medarbejdernes timeopgørelser, som også dannede grundlag for selskabets fakturering.

Regionen havde afstemt timesedler med elektroniske lønlister udarbejdet af direktøren for G1 ApS, samt med de konkrete lønudbetalinger ifølge lønsedlerne. Denne afstemning viste, at klageren havde arbejdet flere timer, end det fremgik af lønsedlerne.

Landsskatteretten havde tidligere truffet afgørelse i tre tilsvarende sager. En af disse sager, 2-1-1918-1067, blev indbragt for domstolene, og Vestre Landsret afsagde dom den 24. maj 2007, offentliggjort som SKM2007.444VLR. Landsretten fastslog, at det påhvilede Skatteministeriet at godtgøre, at skatteyderen havde modtaget løn udover det, der fremgik af lønsedlerne. Landsretten fandt, at ministeriet havde tilstrækkeligt godtgjort dette, blandt andet ved at arbejdsgiveren havde afregnet flere timer for skatteyderen over for kunderne, end skatteyderen havde fået løn for, og at skatteyderen havde været på arbejdsstedet i flere timer end lønsedlerne angav.

Skatteankenævnet nedsatte den oprindeligt beregnede yderligere løn fra 8.786 kr. til 6.480 kr. og henviste til Statsskatteloven § 4, Lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Nævnet lagde vægt på Landsskatterettens afgørelser i lignende sager, hvor der forelå både timesedler og lønsedler for samme periode.

Klageren påstod ansættelsen nedsat til det selvangivne beløb. Klageren argumenterede for, at Statsskatteloven § 4 ikke gav hjemmel til at skønne yderligere løn uden dokumentation eller sandsynliggørelse af modtagelse af beløbet. Klageren fremhævede, at der ikke var fremlagt bevis for konkrete lønudbetalinger uden indeholdelse af A-skat, og at der ikke var opstillet en privatforbrugsberegning, hvilket ellers var praksis ved skønsmæssige ansættelser. Klageren mente, at skatteforvaltningen ikke havde ført bevis for, at han havde modtaget løn uden skattetræk, og at bevisbyrden lå hos skattemyndighederne. Klageren anførte desuden, at problemet formentlig skyldtes en misforståelse af klagerens aflønningsform, hvor overarbejde blev aflønnet med bonus afhængigt af kundetilfredshed, og at bonusudbetalinger faldt flere måneder efter projektets afslutning, hvilket gjorde en direkte sammenligning mellem timesedler og lønsedler misvisende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets ansættelse af yderligere skattepligtig løn på 6.480 kr. for indkomståret 2001.

Retten lagde til grund, at der var sket overførsel af ubeskattet løn, selvom der ikke forelå sikker dokumentation for direkte udbetaling af den yderligere løn. Beskatningen blev baseret på de dokumenterede differencer mellem klagerens tidsregistreringer og de udstedte lønsedler. Det blev antaget, at timelønnen for disse yderligere timer var den samme som den timeløn, der fremgik af lønsedlerne.

Landsskatteretten henviste til, at lønindtægt er skattepligtig efter Statsskatteloven § 4. Skatteankenævnet havde desuden henvist til Lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og Kildeskatteloven § 43, stk. 1, hvorefter samtlige udbetalinger fra arbejdsgiveren anses for A-indkomst.