Fængsel og opholdsforbud for vold, vidnetrusler og hindring af politiets arbejde i nattelivet

Sagen omhandler to tiltalte, Tiltalte1 (T1) og Tiltalte2 (T2), anklaget for flere forhold begået i nattelivet i Næstved. Hovedanklagen i Forhold 1 vedrørte vold mod Forurettede1 på en beværtning, hvor T1 angiveligt slog offeret, hvorefter T2 også slog, ifølge anklageskriftet. T1 var tiltalt for vold i gentagelsestilfælde, jf. Straffeloven § 244, stk. 1 jf. Straffeloven § 247, stk. 1.

Yderligere anklager mod Tiltalte1

T1 stod desuden tiltalt for tre yderligere forhold:

• Vidnetrusler mod Forurettede2 umiddelbart efter voldsepisoden, jf. Straffeloven § 123, stk. 1, ved at true med at stikke ham ned, hvis han anmeldte hændelsen.
• Hindring af politiets arbejde, jf. Straffeloven § 119, stk. 4, da han nægtede at flytte sig, så politiet kunne afhøre T2 på en anden beværtning.
• Chikane af en polititjenestemand via telefonsvarer, jf. Straffeloven § 119 a, stk. 1 (dette forhold blev T1 frifundet for i byretten).

I byretten i Næstved blev T1 fundet skyldig i forhold 1, 2 og 3. T2 blev frifundet for anklagen om vold i Forhold 1. T1 blev idømt 4 måneders ubetinget fængsel, men byretten afviste Anklagemyndighedens påstand om opholdsforbud i nattelivet, idet retten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag herfor, især henset til voldens karakter og T1’s personlige forhold. Både T1 (påstand om frifindelse/formildelse) og Anklagemyndigheden (påstand om opholdsforbud) ankede dommen til landsretten.

Østre Landsret stadfæstede Retten i Næstveds dom for så vidt angår Tiltalte1's skyld i Forhold 1, 2 og 3.

Landsretten fastsatte straffen til 4 måneders fængsel. Da T1 imidlertid tidligere var idømt en betinget dom, hvis samfundstjeneste var afviklet, fastsattes straffen i stedet som en tillægsstraf til den betingede dom samt en senere bødedom, jf. Straffeloven § 89. Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Opholdsforbud i nattelivet

I modsætning til byretten imødekom Landsretten Anklagemyndighedens påstand om et opholdsforbud, jf. Straffeloven § 79 c. Retten lagde vægt på, at T1 var fundet skyldig i vold i gentagelsestilfælde og vidnetrusler begået i nattelivet, og at han kort forinden var straffet for personfarlig kriminalitet.