Lovlig nedklassificering af blind vej trods stiforbindelse, men ulovlig opdeling af vejens bredde

Vejdirektoratet opretholder H Kommunes afgørelse om at nedklassificere den omhandlede strækning af kommunevejen Å-vej til privat fællesvej. Samtidig ophæver Vejdirektoratet kommunens afgørelse for så vidt angår den del af vendepladsen, hvor kommunen havde bestemt, at en asfaltsti skulle have status af offentlig sti, mens de omkringliggende arealer (fortov og beplantning) skulle have status af privat fællesvej. Denne del af afgørelsen anses som ulovlig.

Begrundelse for afgørelsen

Nedklassificering af vejstrækningen: Vejdirektoratet finder, at kommunens beslutning om at nedklassificere Å-vej er i overensstemmelse med Vejlovens § 15. Beslutningen er baseret på en saglig, trafikal vurdering af, at vejen er en blind boligvej, der primært betjener de tilgrænsende ejendomme for motorkørende trafik. Det forhold, at vejen fortsætter som en offentlig sti for fodgængere og cyklister, ændrer ikke ved, at nedklassificeringen er lovlig, da private fællesveje i byområder generelt er åbne for offentligheden.

Ulovlig opdeling af vejens bredde: Vejdirektoratet fastslår, at det er i strid med et grundlæggende princip i vejlovgivningen at opdele en vejs areal i forskellige statusser i bredden. En vej skal i sin helhed enten være offentlig eller privat. Kommunens beslutning om at lade en offentlig sti løbe som en 'tunge' gennem et areal, der ellers er privat fællesvej, er derfor ulovlig. Denne del af sagen hjemvises til kommunen, som skal træffe en ny afgørelse om, hvorvidt hele arealet ved vendepladsen skal være enten offentlig sti eller privat fællesvej.

For god ordens skyld henleder Vejdirektoratet kommunens opmærksomhed på muligheden i Privatvejslovens § 2 a, hvor en privat fællesvej kan få status som offentlig sti, mod at vejmyndigheden dækker en forholdsmæssig andel af vedligeholdelsesudgifterne.

Miljø og naturhensyn

Der er gennemført en omfattende miljøkonsekvensvurdering (VVM), som danner grundlag for lovforslaget. Et centralt punkt er påvirkningen af den strengt beskyttede bilag IV-art, birkemusen. Da projektet vil ødelægge yngle- og rasteområder for arten, fraviges habitatdirektivets beskyttelsesregler under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette kræver omfattende afværge- og kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af ca. 35 hektar nye levesteder for birkemusen, som skal være etableret to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover iværksættes tiltag for at beskytte andre arter som flagermus og padder, samt for at minimere støjgener, bl.a. via en støjisoleringsordning for berørte boliger.

Juridiske rammer og ekspropriation

For at sikre en smidig gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og råstofloven. Dette betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer. Loven giver hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer, hvilket forventes at berøre ca. 110 ejendomme, hvoraf 20-25 kan blive totaleksproprieret.

Klageadgang og myndighedsbehandling

Lovforslaget ændrer markant på klagestrukturen. Kommunale afgørelser vedrørende projektet, som normalt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal i stedet påklages til transportministeren. Ministeren får desuden mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i konkrete sager (call-in) for at sikre projektets fremdrift. Søgsmål til domstolene skal anlægges inden for 6 måneder.

Økonomi og tidsplan

Det samlede anlægsbudget er på 2.577 mio. kr. (2025-priser). Projektet forventes igangsat i 2026 med detailprojektering og forberedende arbejder, mens selve anlægsarbejdet løber fra 2029 til 2034. Hele projektet forventes afsluttet i 2035.