Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en uddannet socialrådgiver, som i 2009 blev ansat i et fleksjob hos en kommune efter en længerevarende sygemelding med bipolar affektiv sindslidelse. Ved ansættelsen blev der fastsat specifikke skånehensyn, herunder nedsat arbejdstid, begrænset borgerkontakt og overskuelige arbejdsopgaver uden stressende tidsfrister.
Klagers karriereforløb i kommunen kan opdeles i flere faser:
Der opstod betydelig uenighed mellem klager og kommunen om, hvorvidt de nødvendige tilpasninger blev foretaget efter flytningen til Borgerservice Front. Klager anførte, at hun i den nye afdeling blev udsat for et miljø med konstante afbrydelser, høj støj og komplekse opgaver, hvilket var i direkte modstrid med hendes skånebehov i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.
Kommunen fastholdt derimod, at de havde iværksat omfattende foranstaltninger, herunder:
I foråret 2017 eskalerede problemerne, da lederen af Borgerservice Front vurderede, at klager begik for mange fejl, og at hun ikke kunne huske instruktioner fra dag til dag. Klager blev efterfølgende sygemeldt, og kommunen varslede afskedigelse med den begrundelse, at klager ikke længere var egnet eller kompetent til at varetage de væsentligste funktioner i stillingen, uanset de iværksatte tilpasninger.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at sagen ikke kunne behandles realitetsmæssigt og blev derfor afvist.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at parterne var enige om, at klager led af et handicap i henhold til Forskelsbehandlingsloven. Det centrale spørgsmål var herefter, om kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, eller om klager trods rimelige tilpasninger ikke længere var kompetent eller egnet til stillingen.
Nævnet fandt, at der var en række uafklarede punkter i sagen:
Da der forelå modstridende opfattelser af de faktiske omstændigheder, vurderede nævnet, at en afgørelse ville kræve mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da Ligebehandlingsnævnet er et administrativt nævn, der som udgangspunkt træffer afgørelse på skriftligt grundlag, har det ikke mulighed for at gennemføre en sådan bevisførelse. Sagen blev derfor afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1.
Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.
Sagen omhandler en kvindelig skolesekretær, der var ansat i et fleksjob på 17,5 timer om ugen i en kommune. Ansættelsen ...
Læs mereSagen omhandler en pædagog, der siden 2001 var ansat i en SFO i en kommune. I 2004 fik pædagogen konstateret sklerose, o...
