Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
En mandlig callcenter-medarbejder blev ansat i en virksomhed i marts 2009 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Af ansættelseskontrakten fremgik det eksplicit, at stillingens opretholdelse var betinget af, at visse produktionsmål blev indfriet, og at manglende opfyldelse heraf kunne føre til opsigelse.
I juni 2010 påbegyndte medarbejderen fædreorlov og efterfølgende otte ugers fuld forældreorlov i henhold til Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven). Fra medio september 2010 overgik han til at afvikle sin forældreorlov på deltid, hvilket indebar en arbejdstid på 25 timer om ugen.
I løbet af ansættelsen opstod der uenighed om medarbejderens præstationer:
Den 22. november 2010 modtog medarbejderen en formel skriftlig advarsel. Virksomheden anførte, at hans performance lå langt under teamets gennemsnit. Han fik besked på, at hans performance skulle forøges mærkbart i løbet af december 2010, og at han i denne periode ville blive fulgt tæt og modtage coaching.
Medarbejderen fremlagde dokumentation for sin performance i ugerne 49 til 52 i 2010. Ifølge denne opfyldte han de nedsatte mål om 3 nysalg og 3 mobilaftaler pr. uge i hele december måned. Han argumenterede derfor for, at han havde indfriet kravene i advarslen.
Arbejdsgiveren fastholdt derimod, at afskedigelsen var sagligt begrundet i performanceproblemer, der rækkede tilbage til før orloven. De henviste til, at de generelt havde mange medarbejdere på deltid, og at orlovsafviklingen i sig selv ikke var en hindring for ansættelsen. De bestred desuden, at medarbejderen først blev bekendt med produktionsmålene i oktober 2010, og henviste til underskrevne dokumenter fra april samme år.
Ligebehandlingsnævnet fastslog indledningsvist, at de havde kompetence til at behandle sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, da klagen vedrørte direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet fandt, at medarbejderen var blevet afskediget i strid med Ligebehandlingsloven § 9.
Da afskedigelsen fandt sted under afholdelse af forældreorlov, finder reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke er begrundet i orloven.
Nævnet lagde vægt på følgende punkter:
Da arbejdsgiveren ikke kunne løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes andre forhold end forældreorloven, blev medarbejderen givet medhold.
Medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse efter Ligebehandlingsloven § 14. Ved fastsættelsen af beløbet blev der lagt vægt på ansættelsens varighed (ca. 21 måneder) og sagens omstændigheder.
| Type | Beløb | Vilkår |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 180.000 kr. | Skal betales inden 14 dage |
| Renter | Procesrente | Fra 15. juli 2011 |

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

Sagen omhandler en mandlig jurist, der blev ansat ved en statslig myndighed i 2009. I oktober 2012 indgik han aftale med sin arbejdsgiver om at afholde 12 ugers forældreorlov med efterfølgende ferie i perioden fra april til juli 2013. Kort før orlovens påbegyndelse, i januar 2013, modtog klageren en påtænkt opsigelse som led i en større sparerunde.
Myndigheden anførte, at besparelserne var en direkte konsekvens af Budgetloven, som begrænsede myndighedens råderum over opsparede midler. Dette nødvendiggjorde afskedigelse af tre medarbejdere. Udvælgelsen af klageren skete efter en samlet vurdering af alle medarbejdere ud fra tre fastlagte kriterier:
Formålet med analysen er at undersøge, hvordan jobcentermedarbejdernes hverdag kan gøres mindre administrativ tung samt at pege på forslag til at forenkle eller reducere mængden af registreringer, uden at borgerens retssikkerhed kompromitteres.
Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og BDO
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans kommende forældreorlov. Han påpegede, at han aldrig tidligere havde modtaget påtaler for sit arbejde, og at myndigheden efterfølgende havde opslået nye stillinger, som han mente sig kvalificeret til. Han argumenterede for, at hans fravær ville være en belastning for driften, og at dette var den reelle årsag til udvælgelsen.
Indklagede afviste dette og fremlagde et internt rangeringsskema, hvor klageren var placeret lavest blandt medarbejderne. Myndigheden fastholdt, at de nye stillingsopslag vedrørte specialistfunktioner inden for akkreditering, som krævede andre kompetencer end klagerens juridiske profil i ledelsessekretariatet. De anførte desuden, at de først blev bekendt med de konkrete sparekrav i december 2012.

Sagen omhandler en mandlig specialkonsulent, der blev afskediget fra et rejsebureau, mens han afviklede tre måneders for...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig produktkonsulent, uddannet klinisk diætist, der blev ansat i virksomheden i april 2011. Kla...
Læs mereForslag til Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.