Landsskatteretten om genvundne afskrivninger ved ekspropriation af landbrugsejendom

Sagen omhandlede beskatning af genvundne afskrivninger i forbindelse med ekspropriation af en landbrugsejendom beliggende Y1-vej 9 og 11, Y1-by, til anlæg af en ny motorvejsstrækning. Klageren havde selvangivet 0 kr. i genvundne afskrivninger, mens Skatteankenævnet havde ansat beløbet til 1.114.376 kr.

Klageren argumenterede primært for, at driftsbygningerne skulle ansættes til 0 kr. i fordelingen af ekspropriationserstatningen, da de var erhvervet til nedlæggelse/nedrivning og ikke længere kunne anvendes til landbrugsproduktion. Subsidiært blev det anført, at salgsprisen skulle sættes til den nedskrevne værdi. Klageren henviste til tidligere Landsskatteretskendelser, hvor bygninger eksproprieret til nedrivning var ansat til 0 kr. eller en lav garageværdi. Klageren påpegede også, at en stor værdinedgang sker, når husdyrproduktionen fjernes fra en ejendom, og at staldbygninger uden produktion har ringe værdi.

Skatteankenævnet fastholdt, at ekspropriationssummen skulle fordeles på de aktiver, der var en del af ejendommen ved ekspropriationens påbegyndelse, og at fordelingen skulle ske ud fra handelsværdien på det frie marked. Nævnet fandt, at en ansættelse af jorden til 140.000 kr. pr. hektar (hvis hele erstatningen blev henført til jorden) var urealistisk sammenlignet med andre eksproprierede lodder. En udgift til overvejet byggeri på en ny ejendom blev afvist som driftsomkostning, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da den blev anset for et tillæg til anskaffelsessummen for en ny virksomhed.

Syn og skøn

Der blev afholdt syn og skøn i sagen for at fastsætte fordelingen af ekspropriationssummen. Syns- og skønsmanden oplyste, at det har betydning for fordelingen af handelsprisen, om ejendommen sælges i forbindelse med ekspropriation af hele ejendommen, især hvis produktionsmulighederne fratages ejendommen. I sådanne tilfælde har produktionsbygningerne ingen landbrugsmæssig værdi længere og vil kun have garage/lagerværdi. Dog blev der i supplerende skønstemaer bedt om en fordeling af handelsværdien, som om overdragelsen fandt sted til en uvildig køber, og gårdens drift fortsattes i samme omfang som på overdragelsesdatoen, dvs. uden eksistens af motorvejsprojektet.

Flytteomkostninger og staldinventar

Syns- og skønsmanden anslåede, at ca. 100.000 kr. af erstatningen kunne henføres til flytteomkostninger, hvoraf 85-90% var private. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at de private flytteomkostninger skulle fratrækkes driftsbygningernes værdi. Repræsentanten fastholdt også, at de genvundne afskrivninger skulle reduceres med 25-35% for staldinventar anskaffet før 1984, med henvisning til SD-cirkulære 1984-28 og tidligere Landsskatteretskendelser, der angiveligt fritog staldinventar fra før 1984 for beskatning, hvis det var nedslidt eller nedrevet. SKAT var uenig i denne reduktion.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at fortjeneste fra ekspropriationserstatninger eller salg på ekspropriationslignende vilkår er fritaget fra beskatning i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Denne skattefritagelse gælder dog ikke genvundne afskrivninger, hvilket følger af Afskrivningsloven § 21, jf. Afskrivningsloven § 47.

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at driftsbygningerne skulle ansættes til 0 kr. eller en såkaldt garageværdi. Retten henviste til, at skattemyndighederne er berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien for driftsbygningerne til disses handelsværdi, hvis parterne ikke skriftligt har fordelt salgssummen, jf. Afskrivningsloven § 45, stk. 1 og Afskrivningsloven § 45, stk. 3. Der blev også henvist til afgørelsen SKM2006.508V, som fastslog, at der skal ske beskatning af genvundne afskrivninger, selvom bygningerne senere skulle nedrives.

Landsskatteretten lagde syns- og skønsmandens fordeling af erstatningssummen til grund, justeret for flytteomkostninger. Den samlede erstatningssum på 9.330.000 kr. blev fordelt således:

Flytteomkostningerne på 100.000 kr. blev anset for skattefri, da de ikke var fratrukket i driftsregnskabet. Disse omkostninger blev fordelt forholdsmæssigt på jord, stuehus og driftsbygninger, da de var indgået i den samlede erstatningssum.

Landsskatteretten afviste endvidere klagerens påstand om at reducere de genvundne afskrivninger med 30% for staldinventar anskaffet før 1984. Retten henviste til SD-cirkulære 1984-28, som fastslår, at anskaffelser foretaget før indkomståret 1984 behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis. Der var således ikke grundlag for at foretage en overførsel af bygningsværdi til inventar eller reducere de genvundne afskrivninger på dette grundlag. Afskrivningsloven § 15 fastslår desuden, at installationer, der udelukkende tjener bygninger, behandles og afskrives som bygningerne.

De genvundne afskrivninger blev herefter ansat til 694.461 kr.