Afskedigelse af pædagog i fleksjob var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering af handicap og faktiske omstændigheder

Nævnet slog fast, at klagers epilepsi udgjorde et handicap i lovens forstand, da det medførte langvarige funktionsbegrænsninger. Da afskedigelsen var direkte begrundet i, at klager ikke kunne varetage de anviste opgaver grundet sine skånehensyn, havde klager påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Tilpasningsforpligtelsen og saglig begrundelse

Nævnet fandt dog, at kommunen havde løftet bevisbyrden for, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a. Begrundelsen herfor var:

• Saglige hensyn: Omstruktureringen skyldtes reelle driftsmæssige forhold (færre børn og færre personaler).
• Rimelig tilpasning: Kommunen havde i mange år tilbudt vidtgående skånehensyn. Da de pædagogiske opgaver ændrede sig, undersøgte lederen muligheden for omplacering i andre afdelinger og dagtilbud, men fandt ingen stillinger uden forældrekontakt eller gruppeansvar.
• Kompetent og disponibel: Nævnet vurderede, at klager ikke længere var disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i en pædagogstilling under de nye vilkår. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at oprette en "overtallig" stilling for at fastholde en medarbejder.

Som følge heraf blev kommunen frifundet, da afskedigelsen blev anset for at være et nødvendigt skridt, efter at alle rimelige tilpasningsmuligheder var udtømt.

• Arbejdstiden blev nedsat til 12 timer ugentligt.
• Arbejdsopgaverne blev delt mellem kantinen og lettere administrative opgaver i personalerummet.
• Justeringen skete dels pga. klagerens ønske om struktur, og dels pga. samarbejdsvanskeligheder med køkkenlederen.

Folkeskolereformen og de faktiske omstændigheder

I februar 2014 blev klageren orienteret om, at skolen ikke længere kunne benytte hendes arbejdskraft. Begrundelsen var todelt:

1. Folkeskolereformen: Kantinedriften skulle omlægges til "understøttende undervisning", hvor elever skulle inddrages direkte i arbejdet. Dette ændrede de hidtidige funktioner fundamentalt.
2. Digitalisering: Mange af de administrative småopgaver, som klageren udførte i personalerummet, bortfaldt som følge af øget digitalisering og centralisering.

Parternes påstande

Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøget at omplacere hende til andre funktioner, som hun i kraft af sin uddannelse som pædagogmedhjælper kunne varetage.

Indklagede kommune argumenterede for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes driftsmæssige årsager. De anførte, at køkkenlederen blev prioriteret pga. faglige kvalifikationer, og at klageren pga. tidligere samarbejdsproblemer blev vurderet som den medarbejder, der bedst kunne undværes i den nye struktur.

Lovforslag om udvidet sorgorlov og nye regler for kommunal revision