Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en pædagog, der siden 2005 havde været ansat i et fleksjob hos en kommune i en integreret institution. Ansættelsen skete på baggrund af klagers epilepsi, som blev forværret af stress og støj. Gennem årene var klagers arbejdsforhold og opgaver løbende blevet tilpasset hendes helbredsmæssige skånehensyn.
Klager arbejdede 18 timer om ugen med faste mødetider i formiddagstimerne. Hendes stillingsbeskrivelse indeholdt specifikke begrænsninger for at beskytte hende mod stress:
I 2018 gennemgik institutionen organisatoriske ændringer grundet et faldende børnetal og en reduktion i personalenormeringen. Dette medførte, at de støttetimer, klager hidtil havde været tilknyttet, bortfaldt. Ledelsen besluttede derfor at rokere klager til en anden stue, hvor der var behov for en pædagog til at støtte et barn med særlige behov (risiko for anafylaktisk chok).
Der opstod uenighed mellem klager og institutionen om, hvorvidt de nye opgaver var forenelige med hendes handicap. Klager mente, at ansvaret for et barn med en potentielt livstruende tilstand indebar en uforudsigelighed og et pres, der ville udløse hendes epilepsi. Hun foreslog i stedet at bytte opgaver med en ufaglært medhjælper.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Opgaven er uforudsigelig og stressende, hvilket strider mod hendes skånehensyn. Hun foreslog omplacering til andre funktioner eller institutioner. |
| Opgaven kræver pædagogfaglighed til relationsdannelse. Der findes ikke andre ledige pædagogstillinger i kommunen, der matcher klagers behov for total skærmning mod forældrekontakt og gruppeansvar. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet slog fast, at klagers epilepsi udgjorde et handicap i lovens forstand, da det medførte langvarige funktionsbegrænsninger. Da afskedigelsen var direkte begrundet i, at klager ikke kunne varetage de anviste opgaver grundet sine skånehensyn, havde klager påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Nævnet fandt dog, at kommunen havde løftet bevisbyrden for, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a. Begrundelsen herfor var:
Som følge heraf blev kommunen frifundet, da afskedigelsen blev anset for at være et nødvendigt skridt, efter at alle rimelige tilpasningsmuligheder var udtømt.
Karin Bräuner Vium Mikkelsen har forsvaret sin ph.d.-afhandling om (børne)konfirmander med autismespektrumforstyrrelse. Forløbet har været et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Stift og FUV.


Denne sag omhandler en medarbejder ansat i et fleksjob som kantinemedarbejder (husassistent) på en skole, der blev afskediget i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Klageren led af en kronisk lidelse i albuen, hvilket medførte væsentlige skånehensyn og nedsat arbejdsevne.
Klageren blev ansat i 2010 i et fleksjob på 16 timer ugentligt. Arbejdet bestod primært i opgaver i skolens café. I 2012 skete der organisatoriske ændringer, da en ekstern forpagter overtog dele af køkkendriften, hvilket førte til en periode med uklar ledelsesstruktur og efterfølgende sygemelding af klageren med stress og depression.
Efter genoptagelse af arbejdet i 2013 blev klagerens opgaver og arbejdstid justeret:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.
I februar 2014 blev klageren orienteret om, at skolen ikke længere kunne benytte hendes arbejdskraft. Begrundelsen var todelt:
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøget at omplacere hende til andre funktioner, som hun i kraft af sin uddannelse som pædagogmedhjælper kunne varetage.
Indklagede kommune argumenterede for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes driftsmæssige årsager. De anførte, at køkkenlederen blev prioriteret pga. faglige kvalifikationer, og at klageren pga. tidligere samarbejdsproblemer blev vurderet som den medarbejder, der bedst kunne undværes i den nye struktur.

Sagen omhandler en pædagogmedhjælper, der var ansat i et fleksjob i en kommunal daginstitution fra 2009 til 2014. Klager...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder, der i 1998 pådrog sig en hjerneskade efter en hjernehindebetændelse. Følgerne ...
Læs mereLovforslag om udvidet sorgorlov og nye regler for kommunal revision