Afvisning af klage over kønsdifferentierede pensionsydelser grundet sagens kompleksitet

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen. Nævnet vurderede, at sagen ikke var egnet til behandling i det administrative regi.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at sagen rejser fundamentale juridiske spørgsmål om forståelsen af EU-retten, herunder traktatgrundlaget og EU-Domstolens praksis, i forhold til nationale regler om arbejdsmarkedspensioner. Da der er betydelig uenighed mellem parterne om både det retlige grundlag og de komplekse aktuarmæssige beregningsmodeller, fandt nævnet, at en afgørelse ville kræve en bevisførelse og eventuelt en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Afvisningen skete med henvisning til:

• Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, idet sagen skønnedes uegnet til behandling ved nævnet.

Nævnet konstaterede, at selvom Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 8, stk. 2 indeholder en undtagelse for ældre ordninger, kræver spørgsmålet om denne undtagelses overensstemmelse med EU-retten en prøvelse, som bedre hører under de almindelige domstole.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gør gældende, at hun lider af en medfødt sygdom, der væsentligt nedsætter hendes forventede levealder. Hun mener, at PFA tidligere har anvendt hendes helbredsoplysninger ved beregningen af hendes ydelse, og at selskabet fortsat bør anvende hendes konkrete forventede levealder frem for en generel, da en normal levetid er urealistisk for hende. Klageren anfører, at PFA først holdt op med at anvende hendes helbredsoplysninger, da ægtefælledækningen blev fjernet. Hun mener, at den forøgelse af livrenten, der fulgte med fjernelsen af ægtefælledækningen, er for lav, hvilket indikerer, at PFA har lagt en normal forventet levealder til grund. Klageren påpeger desuden, at PFA har ændret levetidsgrundlaget fra hankøn til hunkøn, selvom statistikken for hunkøn ikke er retvisende for hende.

Selskabets påstande og argumenter

PFA Pension fastholder, at ydelser på livsvarige livrenter altid beregnes på baggrund af generelle levealdre, og at selskabet aldrig har anvendt forsikringstagerens konkrete helbredsoplysninger ved beregningen af livrenten. Selskabet anfører, at helbredsoplysninger kun blev indhentet og anvendt i forbindelse med vurderingen af, om forsikringstageren var berettiget til invalidepension. PFA bemærker, at beregningsgrundlaget for policer i gennemsnitsrente er indberettet til Finanstilsynet. Selskabet oplyser, at da udbetalingerne fra livrenten startede den 1. december 2020, blev ydelsen beregnet på baggrund af, at klageren var en mand. Da ægtefællepensionen blev fjernet den 1. maj 2021, og ydelsen blev omregnet, blev forhøjelsen udelukkende udregnet på kvindegrundlag, da klageren juridisk set var hunkøn på dette tidspunkt. Den oprindelige del af livrenten blev bibeholdt på mandegrundlag, i overensstemmelse med Ligebehandlingsloven § 8.