Friskolelærers afskedigelse efter Facebook-opslag om jøder i Israel findes ikke at være ulovlig forskelsbehandling

Klageren anførte yderligere, at han blev udsat for forskelsbehandling i forhold til skolens leder, som ligeledes havde delt kontroversielt materiale på sociale medier, men som fik lov at beholde sin stilling efter en advarsel. Skolen modsatte sig dette med henvisning til, at lederen straks havde beklaget og slettet sine opslag, hvilket klageren ikke havde gjort. Klageren krævede en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af læreren ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets begrundelse

Nævnet tog først stilling til sin kompetence og fastslog, at sagen kunne behandles i nævnet, uanset at ansættelsesforholdet var omfattet af en overenskomst med egne forligsnævn, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

I forhold til selve sagens kerne lagde nævnet følgende til grund:

• Politisk anskuelse: Nævnet vurderede, at klagerens negative udtalelser om jøder i Israel på Facebook ikke udgjorde en politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand. Der var således ikke tale om beskyttede politiske holdninger, der kunne udløse godtgørelse.
• Religion eller tro: Der forelå ingen oplysninger i sagen, der tydede på, at afskedigelsen var begrundet i klagerens religion eller tro.
• Bevisbyrde: Da klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling, overgik bevisbyrden ikke til skolen efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Som følge heraf blev skolen frifundet for klagerens krav om godtgørelse.

E-mail og uro på sociale medier

I januar 2013 eskalerede konflikten, da klageren sendte en e-mail til en række nuværende og tidligere kolleger. I mailen gav han udtryk for, at han var offer for stærk chikane, refererede til Danmark som "Danmarkstan" og antydede, at han overvejede at søge job i Egypten eller Iran. Kort efter blev skolens ledelse gjort bekendt med en lukket gruppe på Facebook, hvor elever opfordrede til protest mod skolen på grund af påstået racisme mod klageren. Skolen koblede denne aktivitet sammen med klagerens e-mail og vurderede det som en bevidst undergravelse af skolens ry.

Parternes positioner

Klageren fastholdt, at hans handlinger var et nødvendigt forsvar mod uretfærdig behandling. Skolen argumenterede derimod for, at klageren havde udvist en fundamental mangel på loyalitet over for sin arbejdsplads, hvilket gjorde et fortsat samarbejde umuligt.