Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en lærer, der i august 2012 blev ansat på en friskole med muslimsk værdigrundlag. I ansættelseskontrakten var det præciseret, at medarbejderen skulle udvise loyalitet over for skolens målsætning og grundlag. Problematikken opstod, da klageren på sin private Facebook-profil delte en række markante udtalelser om jøder i Israel, hvor han blandt andet sammenlignede dem med dyr og rettede stærke anklager mod deres adfærd.
I sommeren 2017 opstod der en omfattende mediestorm omkring skolen, hvilket førte til, at skolen blev underlagt et skærpet tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Skolen modtog i den forbindelse vejledning fra Dansk Friskoleforening om vigtigheden af at overholde det såkaldte dekorumkrav – kravet om sømmelighed og passende adfærd, også i fritiden – for at sikre skolens eksistensgrundlag og statstilskud.
| Part | Argumentation | Fokusområde |
|---|---|---|
| Klager | Mener afskedigelsen skyldes politiske og religiøse holdninger. Hævder at udtalelserne er private og lovlige, og at dekorumkravet ikke var en del af kontrakten. | Ytringsfrihed og forskelsbehandling |
| Indklagede | Argumenterer for, at afskedigelsen var nødvendig pga. loyalitetssvigt og risiko for tab af statstilskud. Mener at klagerens adfærd i det offentlige rum var uforenelig med rollen som demokratisk rollemodel. | Dekorum og skolens overlevelse |
Klageren anførte yderligere, at han blev udsat for forskelsbehandling i forhold til skolens leder, som ligeledes havde delt kontroversielt materiale på sociale medier, men som fik lov at beholde sin stilling efter en advarsel. Skolen modsatte sig dette med henvisning til, at lederen straks havde beklaget og slettet sine opslag, hvilket klageren ikke havde gjort. Klageren krævede en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af læreren ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet tog først stilling til sin kompetence og fastslog, at sagen kunne behandles i nævnet, uanset at ansættelsesforholdet var omfattet af en overenskomst med egne forligsnævn, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
I forhold til selve sagens kerne lagde nævnet følgende til grund:
Som følge heraf blev skolen frifundet for klagerens krav om godtgørelse.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.


Sagen omhandler en lærer med egyptisk baggrund, der var ansat som adjunkt på en erhvervsskole fra 2009 til januar 2013. Forløbet op til afskedigelsen var præget af tiltagende konflikter mellem læreren og skolens ledelse, herunder en uddannelseskoordinator og rektoren.
Læreren anførte, at han i flere år var blevet udsat for forskelsbehandling og chikane på grund af sin etniske herkomst og religion. Blandt de centrale punkter i klagen var:
Klager fik tirsdag medhold i, at ytringsfriheden blev krænket, da han blev dømt for at kalde politiker nazist i en sammenligning vedrørende retsvæsenet i Danmark.
Hos Professionshøjskolen UCN betragter man udarbejdelsen af personalepolitiske retningslinjer som en helt særlig disciplin, der kræver dedikerede ressourcer og et stærkt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
I januar 2013 eskalerede konflikten, da klageren sendte en e-mail til en række nuværende og tidligere kolleger. I mailen gav han udtryk for, at han var offer for stærk chikane, refererede til Danmark som "Danmarkstan" og antydede, at han overvejede at søge job i Egypten eller Iran. Kort efter blev skolens ledelse gjort bekendt med en lukket gruppe på Facebook, hvor elever opfordrede til protest mod skolen på grund af påstået racisme mod klageren. Skolen koblede denne aktivitet sammen med klagerens e-mail og vurderede det som en bevidst undergravelse af skolens ry.
Klageren fastholdt, at hans handlinger var et nødvendigt forsvar mod uretfærdig behandling. Skolen argumenterede derimod for, at klageren havde udvist en fundamental mangel på loyalitet over for sin arbejdsplads, hvilket gjorde et fortsat samarbejde umuligt.

Sagen omhandler en 59-årig franskuddannet lærer af jødisk herkomst, der i august 2012 blev ansat som årsvikar ved et VUC...
Læs mere
Sagen vedrører en 62-årig mand, der blev ansat som vikar i en stilling som adjunkt/lektor i psykologi ved et voksenunder...
Læs mere