Dom for bedrageri af særlig grov beskaffenhed og udvisning

Sagen omhandler en tilståelsessag mod en mand, der var tiltalt for 29 forhold af bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Forholdene strakte sig over en periode fra oktober 2015 til februar 2017 og fandt sted i både Danmark (Aarhus og København) og Norge (Oslo, Fredrikstad, Drammen).

Forholdene

Tiltalte opnåede uberettiget vinding ved at fremkalde vildfarelser hos en række forurettede. Han udgav sig svigagtigt for at være forskellige kendte personer, herunder amerikanske musikproducere, DJs, kunstnere, en fodboldspiller og en person i modebranchen. Gennem disse falske identiteter indgik han aftaler om lån af kontanter, ofte med løfte om tilbagebetaling af større beløb, renter eller andre fordele som koncertbilletter og iPhones.

De samlede beløb, tiltalte bedrog sig til, var betydelige, varierende fra 1.900 norske kroner til 253.000 danske kroner per forhold. Han havde hverken vilje eller evne til at tilbagebetale de lånte beløb, hvilket resulterede i tilsvarende formuetab for de forurettede. Anklagemyndigheden frafaldt ét af de oprindelige 30 forhold.

Parternes påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en ubetinget fængselsstraf på 2 år. Derudover blev der nedlagt påstand om, at tiltalte skulle udvises af Danmark for bestandig, subsidiært i mindst 6 år, i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6, og jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1, stk. 2 og 3.

Tiltalte erkendte sig skyldig i alle forhold og anerkendte erstatningspligten samt størrelsen af erstatningskravene. Han protesterede ikke mod udvisningspåstanden.

Tiltaltes personlige forhold

Tiltalte forklarede, at han fortsat havde en dansk kæreste, og at de ønskede at flytte til Sverige og stifte familie. Han angav at lide af ludomani siden 2009 og ønskede behandling i Sverige, hvis han blev udvist. Han havde tidligere modtaget behandling for ludomani og var i en periode ikke præget af afhængigheden. Tiltalte var tidligere straffet for ligeartet kriminalitet i Sverige i 2006 og 2009.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, men ændrede straffen og indrejseforbuddet.

Strafudmåling

Landsretten nedsatte straffen fra fængsel i 2 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på forholdenes karakter, de involverede værdier, samt at tiltaltes tidligere domme for ligeartet kriminalitet ikke var af nyere dato.

Udvisning

Tiltalte blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år fra den første i den første måned efter udrejsen eller udsendelsen. Dette er en ændring fra byrettens afgørelse om udvisning for bestandig. Landsretten henviste til Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 3.

Retten fandt, at kriminaliteten udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i Rådets direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet). Landsretten vurderede endvidere, at tiltalte ikke havde en tilstrækkelig tilknytning til Danmark til, at udvisning ville stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1. Dette var i overensstemmelse med Udlændingeloven § 2, stk. 3 og Udlændingeloven § 26b.

Erstatning

De nedlagte erstatningspåstande til de mange forurettede blev stadfæstet. Tiltalte skal betale erstatning for de bedrageriske beløb, herunder både danske og norske kroner, med tillæg af procesrente.